Følg os på

Okategoriserade

I Skåne falder prisen på brugte dieselbiler

Publiseret

 

I Skåne er prisen på en brugt dieselbil faldet med syv procent i løbet af det seneste år, skriver Sydsvenskan. Foto: News Øresund – Johan Wessman

I Skåne er prisen på en brugt dieselbil faldet med syv procent i løbet af sidste år. Det sker endda på trods af, de største kommuner i regionen stadig mangler politisk opbakning til at indføre miljøzoner.

For at undgå forurening har mange europæiske storbyer indført såkaldte miljøzoner, hvor dieselkøretøjer skal leve op til særlige miljøkrav. København indførte en miljøzone tilbage i 2008.

På den anden side af Øresund halter det dog stadig lidt bagud. I Skåne er der nemlig ingen miljøzoner endnu. Men selvom der ikke har været politisk majoritet for et dieselforbud i de skånske storbyer, er priserne på brugte dieselbiler alligevel faldet det seneste års tid.

Det skyldes til dels, at debatten om diesel som miljøfarlig og sundhedsskadelig kan have indvirkning på valget af bil, skriver Sydsvenskan. Derudover skyldes de fortsat faldende priser på dieselbiler også, at flere af dem er kommet i omløb på bilmarkedet. Det skal blandt andet ses i lyset af, at større byzoner som Stockholmsområdet og storbyer fra Tyskland indfører miljøzoner, hvilket får flere til at sælge deres gamle dieselbiler.

Den tendens kan relateres direkte til det skånske brugtbilmarked. Her er det nemlig blevet syv procent billigere at købe en brugt dieselbil, og i løbet af første kvartal i år er der kommet otte procent flere brugte dieselbiler til regionen sammenlignet med samme periode for forrige år, viser en statistisk opgørelse over brugtbilsalg foretaget af salgshjemmesiden Blocket på vegne af Sydsvenskan.

Ifølge Daniel Östlund, som er bilekspert hos Blocket, skal prisudviklingen netop forstås i sammenhæng med den geografiske nærhed til andre storbyer, som har miljøzoner.

– Det er snarere nærheden til andre byer på kontinentet, hvor restriktioner forventes, for eksempel Tyskland, som påvirker valget af bil. Men også den offentlige debat har påvirket markedet, hvor dieselbilen på nogen år er gået fra et godt miljøvalg til at være et dårligt miljøvalg, siger Daniel Östlund til Sydsvenskan og tilføjer:

– Vi ser nedgangen som permanent. Både den offentlige mening og det politiske klima har ændret sig. Dieselbilen opfattes ikke længere som et miljøvenligt alternativ, siger han.

(News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Arbejdsmarked15. januar 2025

Cafékæden blæser på CV’er – lader AI chatte med jobansøgere i stedet

I takt med at flere og flere ansøgninger skrives af AI, bliver de meningsløse, ræsonnerer Sebastian Spetzler Jeppesen fra cafékæden...

Danmark15. januar 2025

Danske politiker Morten Messerschmidt (DF) holder tale ved konference i Trump-ejendom: Håber på at snakke med Trump om Grønland

I går, tirsdag, holdt formanden for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt tale ved en republikansk konference i Mar-a-Lago – en historisk...

Danmark15. januar 2025

Flere og flere svenske studerende vælger Copenhagen Business School

Copenhagen Business Schools popularitet er støt stigende blandt svenske studerende. I år er 860 svenskere indskrevet på en bachelor- eller...

Danmark13. januar 2025

Dansk krisemøde og øget pres på Grønlands selvstændighed efter Trumps udmelding

Diskussionen om Grønlands selvstændighed er i disse dage blusset op til nye højder af den kommende amerikanske præsident Donald Trumps...

Sverige09. januar 2025

Malmøs indbyggere bliver rigere – haler ind på landsgennemsnittet

Velstanden stiger i Malmø, og det sker hurtigere end i resten af Sverige. Snart vil indbyggerne i Malmø få en...

Sverige02. januar 2025

Nedgang i våbenvold i Sverige – flere svenske skyderier i Danmark en del af forklaringen

Våbenvolden i Sverige faldt kraftigt sidste år ifølge politiets foreløbige statistik, skriver TT. I 2024 skete der 254 skyderier til...

Danmark02. januar 2025

Jubilæer og vigtige begivenheder i Øresundsregionen, Danmark og Sverige i 2025

250 års jubilæum for Malmø Havn, 100 års jubilæum for Københavns Lufthavn i Kastrup og forgængerne for både Danmarks Radio...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.