Mireille Jakobsen arbejder som Group Responsible Hospitality Manager hos virksomheden BC Hospitality Group. Her har hun blandt andet ansvaret for virksomhedens IGU-forløb, som hjælper flygtninge i arbejde. Foto: News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen

Hos virksomheden BC Hospitality Group har IGU-forløbene været afgørende for, at man overhovedet har kunnet ansætte flygtninge. Virksomheden mener, at flygtningene på længere sigt kan være en god investering i form af arbejdskraft, men er også interesserede i at ansætte dem ud fra et perspektiv om socialt ansvar. Men et stort problem med forløbene er den lave elevløn, der får mange til at droppe ud, siger virksomheden samt en af eleverne.

At uddanne en elev fra bunden i det danske sprog samtidig med at give eleven kurser i det praktiske arbejde kræver selvsagt en hel del ressourcer. Derfor har den danske regering oprettet de såkaldte IGU-forløb, som skal hjælpe virksomheder med at ansætte flygtninge.

De uddannelser og praktiske kurser, som er en del af IGU-forløbet, betales nemlig af kommunerne, og derfor bliver det langt mere overskueligt for virksomheder som BC Hospitality Group at ansætte flygtninge.

– Det har gjort det meget mere attraktivt for virksomheder at ansætte flygtninge, især dem som kommer hertil uden nogen reelle kompetencer. De kompetencer, som de måtte have fra deres arbejde i hjemlandet, kan ikke dokumenteres i en dansk kontekst, siger Mireille Jakobsen, Group Responsible Hospitality Manager hos BC Hospitality Group, der er ansvarlig for IGU-forløbene hos virksomheden.

Hun understreger, at selvom forløbene hjælper mange flygtninge fra ledighed til beskæftigelse, er de ikke kun rosenrøde fortællinger. Der er stadig mange udfordringer med forløbene som for eksempel den lave løn, der gør, at mange af IGU-eleverne dropper ud tidligt. I visse tilfælde er der nemlig ikke et stort nok økonomisk incitament til at bruge to år på et IGU-forløb. Ifølge Berlingske kan en enlig forsørger for eksempel risikere at gå 2.100 kroner ned i indkomst om måneden ved at gå fra overførselsindkomst til IGU-løn.

Mireille Jakobsen mener desuden, at det ofte kan hænge sammen med, at eleverne er unge mænd, som meget hurtigt skal tjene penge, som de kan sende tilbage til familien i hjemlandet. Der er derfor behov for, at de unge flygtninge i højere grad anser IGU-forløbene som en investering i deres egen fremtid frem for at se det som et hurtigt job, mener hun:

– Vi er godt klar over, at elevlønnen ikke er en høj løn, og det er svært at få tingene til at hænge sammen med elevlønnen. Til gengæld er det også en mulighed for dem at få noget uddannelse ved siden af, at få forbedret deres dansk og tage nogle AMU-kurser, så de har kompetencerne til at komme i ordinær beskæftigelse bagefter, siger Mireille Jakobsen.

En af de flygtninge, der er ansat som IGU-elev hos BC Hospitality Group, er Mohammad Osama Omar Katrji. Han er meget glad for sin IGU-stilling hos BC Hospitality Group, men synes, i tråd med Mireille Jakobsens observationer, at den lave elevløn er problematisk.

– Det er meget fint. Jeg har gode kollegaer her, og jeg har gode venner her, men jeg har et lille problem, og det er lønnen, siger Mohammad Osama.

Han er 40 år og kommer fra Syrien, og har været i Danmark i omtrent to år. Hans arbejdsopgaver er inden- og udendørs vedligeholdelse af ejendommen Bella Center.

Det var ikke særlig svært for Mohammad Osama at finde arbejde i Danmark. Kommunen hjalp ham i hurtigt i virksomhedspraktik, hvor han efterfølgende blev tilbudt et IGU-forløb hos BC Hospitality Group.

– Det er meget nemt. Det er meget sværere i Syrien. Det er rigtig meget hjælp i Danmark til at få arbejde. I Syrien kan man kun være selvstændig, siger han.

Virksomheder, der ansætter flygtninge i et IGU-forløb, kan opnå kontante bonusser for ansættelsen, som lyder på to gange 20.000 kroner. De første 20.000 tildeles efter seks måneders ansættelse, mens de sidste 20.000 kroner tildeles ved to års ansættelse. Det er op til de enkelte virksomheder, hvad de vil bruge bonusserne på. Hos BC Hospitality Group har man valgt at give de kontante bonusser tilbage til flygtningene:

– Vi har besluttet, at penge fra bonusordningerne går tilbage til IGU-eleverne i form af lønstigninger, siger Mireille Jakobsen som samtidig påpeger, at flygtningene kun får udbetalt en elevløn for at være ansat i et IGU-forløb. Den gældende overenskomst er hovedoverenskomsten mellem 3F og HORESTA, som svarer til cirka 67 kroner i timen eller omtrent 12.200 kroner om måneden med overenskomsten for 2018.

På den måde forsøger BC Hospitality Group at gøre problemet med den lave elevløn en smule mindre betydelig. Men for at gøre IGU endnu bedre i fremtiden kan en mere aktiv inddragelse af kommunerne samt en mere effektiv mentorordning være afgørende for forløbenes langvarige succes, mener Mireille Jakobsen.

(News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen)

IGU-forløb
IGU står for integrationsuddannelse, og er en toårig uddannelse for flygtninge med henblik på at få dem i ordinær beskæftigelse. IGU-forløbene blev istandsat tilbage i 2016 i forbindelse med en trepartsaftale indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. De første forløb gik i gang juni 2016, og siden da har der været 1.333 registrerede forløb. Lønnen fra en IGU svarer til en regulær elevløn, og er indbefattet af de almindelige rammevilkår for elevlønninger.

Sådan hjælper Danmark flygtninge i arbejde
Når en flygtning får ret til asyl og opholdstilladelse i Danmark, visiteres vedkommende til en kommune, som dermed får ansvaret for integrationen af den givne flygtning inden for rammerne af integrationsloven. Herefter skal kommunen hurtigst muligt finde en permanent bolig til vedkommende, hvorefter et integrationsprogram udformes mellem kommunen og flygtningen. Enhver flygtning, som modtager statslig støtte i form af integrationsydelse, skal deltage i programmet. Programmet består af danskundervisning og “beskæftigelsesrettede tilbud”, såsom virksomhedspraktik, job med løntilskud eller et IGU-forløb.

Sådan hjælper Sverige flygtninge i arbejde
I Sverige har Arbetsförmedlingen ansvaret for at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet gennem de såkaldte etableringsprogrammer. Efter et indledende møde udarbejdes der en individuel plan i samarbejde med relevante kommuner, myndigheder, virksomheder og organisationer. Flygtninge, der deltager i etableringsprogrammet opnår retten til etableringsstøtte, 308 svenske kroner om dagen, som udbetales af Försäkringskassan.

Har man fået opholdstilladelse i Sverige har man samtidig ret til undervisning i svensk – Svenska för invandrare, SFI. Kommunen har det overordnede ansvar, men andre aktører, såsom universiteter, kan også bedrive SFI-undervisning. I dag findes der en række forskellige SFI-programmer i Skåne, som specialiserer sig i forskellige erhvervsretninger.

BC Hospitality Group
Virksomheden blev grundlagt i 2014, og arbejder med hoteller, konferencer og messer. De håndterer blandt andet Forum Copenhagen, Bella Center Copenhagen, CIFF og AC Hotel Bella Sky Copenhagen, og beskæftiger over 2.000 medarbejdere. Allan L. Agerholm er administrerende direktør.