Infrastruktur
Ingen ændringer i rejsekravene over Øresund i sommer
Mulighederne for at rejse over Øresund er fortsat gode, og i sommermånederne har kravene for indrejse i Sverige og Danmark været uændrede. Alle, der er færdigvaccineret, og hvor der er gået to uger siden sidste vaccineindsprøjtning, får lov til at rejse ind i Danmark. En negativ covid 19-test giver også ret til indrejse. Kravet om at blive testet og isolere sig efter indrejse gælder ikke længere for svenskere. Siden slutningen af maj har den svenske grænse været helt åben for de andre nordiske lande uden krav om fremvisning af enten en negativ covidtest eller et vaccinationsbevis.
Dette gælder for danskere, der rejser ind i Sverige:
* Fra den 31. maj er kravet om at fremvise en negativ covid 19-test ved indrejse i Sverige blive fjernet for rejsende fra de nordiske lande. Der er heller ikke noget krav om isolation efter ankomsten til Sverige.
* Danskere, der har besøgt Sverige, behøver ikke at gå i isolation eller tage en covid-test, når de vender tilbage til Danmark.
Dette gælder for svenskere, der rejser ind i Danmark:
* For at komme ind i Danmark kræves der dokumentation, der viser et af følgende:
– Afsluttet vaccination, hvor der skal være gået mindst to uger og højst otte måneder mellem den sidste vaccineinjektion og indrejse i Danmark.
– En negativ covid 19-hurtigtest, som ikke er mere end 72 timer gammel (PCR-test) eller ikke mere end 48 timer gammel (antigentest).
– En positiv PCR-test, der er mindst to uger og højst seks måneder gammel, og som viser, at man har haft covid-19, dvs. at man ikke længere er smitsom.
* Siden den 26. juni er der ikke længere krav om isolation eller test ved indrejse i Danmark. Dette krav har tidligere været gældende for svenske statsborgere, mens indbyggere i grænseområderne Skåne, Blekinge, Halland og Västra Götaland har været undtaget fra kravet om testning og isolation.
* Alle har nu lov til at rejse ind i Danmark, uanset formålet med rejsen, så længe dokumentationskravet i punkt 1 er opfyldt.
* Børn og unge under 15 år er fritaget for dokumentationskravene i første afsnit.
* Ved indrejse med fly og med transit i lufthavn i Danmark inden videre rejse til et andet land er der ikke krav om en covid 19-test efter indrejse i lufthavnen. En PCR-test skal dog være taget højest 72 timer før flyrejsen til Danmark.
Vigtige links:
Reglerne for indrejse til eller via Danmark på regeringens hjemmeside coronasmitte.dk
Udenrigsministeriets rejsevejledninger
Spørgsmål vedrørende indrejsereglerne til Danmark kan rettes til politiets hotline på +45 70206044
Regler for indrejse til Sverige under coronapandemien – svensk politis hjemmeside
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23