Danmark
København skaber et verdensledende innovationsdistrikt med fokus på life science og kvanteteknologi
Regeringen, Københavns Kommune og Københavns Universitet meddelte mandag, at de er gået sammen om at skabe et nyt verdensledende innovationsdistrikt med fokus på life science og kvanteteknologi, Innovation District Copenhagen. Det kommer til at ligge i området omkring Københavns Universitets Nørre Campus, Rigshospitalet, BioInnovation Institute, De Gamles By og Haraldsgade-kvarteret.
Med inspiration fra Kendall Square i Boston skal Innovation District Copenhagen udvikles til det, der beskrives som et ”internationalt epicenter for life science og kvanteteknologi” og ” Et sted hvor flere tusinde studerende, forskere, iværksættere, accellerorer og investerorer hver dag vil kunne mødes og arbejde sammen om at udvikle morgendagens løsninger til en bedre verden”.
Tendensen med at skabe innovationsdistrikter er allerede nået til den svenske side af Øresund. I slutningen af maj blev Helsingborg Innovation District indviet, og tidligere har Lund dannet sit eget Innovation District, mens Malmø kalder sin satsning for Startup District.
I København vil de tre parter i første omgang samle Rigshospitalet, Københavns Professionshøjskole og andre relevante aktører til et kick-off-møde for at begynde samarbejdet om at udvikle en overordnet plan for områdets udvikling.
-Vi vil skabe en bydel med et nabolag af studerende, forskere, iværksættere og virksomheder, der er blandt de førende inden for life science eller kvanteteknologi og har både drivkraften og kreativiteten til at udvikle løsninger i fællesskab på mange af vores samfunds største udfordringer. Den globale konkurrence på det her område er benhård. Derfor skal vi styrke vores internationale forsknings- og iværksættermiljøer og blive endnu bedre til at tiltrække internationale talenter. Jeg ser i den grad frem til at følge udviklingen af den nye bydel i København, siger uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund, i en udtalelse.
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23