Med en dansk ledelse, medarbejdere fra hele verden og hovedkvarter i Malmøbydelen Hyllie, er e-handelsselskabet Boozt.com indbegrebet af en Øresundsvirksomhed. Virksomhedens administrerende direktør Hermann Haraldsson mener, at både investeringen og medarbejdermixet er til stor fordel, men ser samtidig problemer for virksomheder, der arbejder på tværs af grænsen.

Øresundsbron er det åbenlyse blikfang, når Hermann Haraldsson kigger op fra computeren og ud af vinduet på sit kontor på sjette etage. Broen strækker sig ud i vandet mod København, hvor han bor.

Boozt.com har siden maj 2019 siddet i den nybyggede kontorbygning i Hyllie med grøntsagsdyrkning på tagterrassen og flødeboller til de ansatte ved kaffemaskinen. I takt med at virksomheden er vokset fra en håndfuld til tæt på 400 ansatte, har flytningerne været til større og større kontorer – men hele tiden inden for Malmø. Virksomheden sælger tøj, sko, tasker og sportsudstyr online til kunder i ni lande, men med størst fokus på Norden. Blandt de tilbudte tøjmærker er alt fra Dolce & Gabbana til Esprit, og omsætningen i 2018 var på 2,78 milliarder svenske kroner.

Da firmaet, der skulle udvikle sig til Boozt.com, startede i 2007, bestod det af to danskere der havde arbejdet med postordre i Malmø. De forestillede sig, at infrastrukturen til fjernhandel, der var bygget op i Skåne, ville være nyttig og valgte at blive på den svenske side af Sundet. Spørgsmålet om placeringen kom i fokus i 2010, da virksomheden var tæt på at gå konkurs. Nye penge blev pumpet ind, og Hermann Haraldsson overtog og omdannede virksomheden til den e-handelsvirksomhed, det er i dag. Men det var svært at finde arbejdskraft både i Københavnsområdet og i Skåne.

– Der var problemer med at ligge i Malmø, fordi det var meget vanskeligt at tiltrække medarbejdere fra København. Og derudover var det vanskeligt at tiltrække svenskere, fordi princippet om sidst-ind-først-ud gør at svenskerne ikke er meget for at skifte job. Det der gjorde forskellen var, at vi indså, at Lund Universitet er gode til at få udenlandske studerende hertil, som derefter møder en svensk kvinde eller mand. Så ønsker de at bo i Malmø, men har svært ved at finde et job, fordi de ikke taler sproget. Det var blandt dem, vi fik de første medarbejdere, siger Hermann Haraldsson.

Til sidst overtalte han også nogle danske venner til at begynde at arbejde i Sverige og efterhånden har han bemærket, at tilbud om svenske firmabiler har været en effektiv måde at lokke flere over Øresund.

Strategien med at rekruttere personer med udenlandsk baggrund bruger Boozt.com stadig, og arbejdsstyrken er en blanding af danskere, svenskere og folk fra resten af verden. I dag har virksomheden 370 ansatte, hvoraf ca. 330 arbejder i Sverige og 40 i Danmark. De fleste af de svenske medarbejdere er på kontoret i Hyllie. Virksomhedens lager er placeret i Ängelholm.

– Vi har medarbejdere fra Baltikum, Balkan, Asien og Amerika – en rigtig, rigtig god blanding. Det fungerer fint. Selvfølgelig har vi udfordringer – svenskerne synes til tider, at vi er for danske, og danskerne synes til tider, at vi er for svenske. Og udlændingene synes, at vi svenskere og danskere er lidt underlige mennesker. Men i det store og hele fungerer det godt, siger Hermann Haraldsson og smiler.

Grænsekontrollen bidrager til at skabe en barriere mellem Danmark og Sverige, oplever Hermann Haraldsson. Han mener også, at både danske og svenske virksomheder ville drage fordel af lavere bropriser. Foto: News Øresund – Johan Wessman

Han mener, at Hyllie er optimalt placeret midt i Øresundsregionen tæt på både København og Malmø. Logistikken fungerer altså, men på den anden side ser han administrative og politiske problemer, der gør det vanskeligt for virksomheder, der ønsker at arbejde over grænsen mellem Sverige og Danmark.

Et eksempel er prisen for at køre over broen, som Hermann Haraldsson mener er alt for høj. Han sammenligner med San Francisco Bay Area, en anden innovativ region med mange broer, som han mener kan vokse hurtigere, dels fordi det er gratis at krydse broerne.

– Jeg forstår ikke, at politikerne og de to stater ikke sagde, at priserne skulle sænkes. Når vi betaler “Brobizz” for vores medarbejdere, skal det også beskattes som personalegode, og vi skal betale sociale afgifter for den omkostning. Vi synes, det er helt vanvittigt. Jeg vil gerne have man ser på muligheden for at reducere priserne, siger han.

Derudover understreger han, at reglerne gør det umuligt for medarbejdere, der ikke er EU-borgere, at bo i Danmark og arbejde i Sverige.

– Du kan ikke få opholdstilladelse til en amerikaner, der ønsker at bo i København, men som arbejder i Malmø. Og vi har mange unge udviklere, der kommer fra Asien, USA og uden for EU og hellere vil bo i København. Vi kan godt lide at tale om at vi er Greater Copenhagen, men gør det ikke let, siger han og fortsætter:

– Jeg har forståelse for, at det er vanskeligt at koordinere skattesystemerne i Sverige og Danmark, men disse to barrierer burde være nogle af de letteste at løse.

Grænsen er også et irritationsmoment i hverdagen, når Hermann Haraldsson selv stoppes ved den svenske grænsekontrol for rejsende fra Danmark. Alt i alt synes han, at kontrollen fungerer godt, men mener, at det bidrager til at skabe en barriere mellem landene.

– Jeg bliver irriteret over at blive stoppet af en politimand på broen, der spørger “Hvad skal du her?”. Jeg synes, det er unødvendigt – vi er trods alt i Norden og burde ikke skulle vise pas. Så er jeg til tider på tværs: “Hvorfor skal du vide det?”. Hvis du ønsker integration, skal broen være gratis, og uden politi- eller toldkontrol.

Hermann Haraldsson ser knapt nok nogle forskelle mellem hvad svenske og danske kunder efterspørger hos Boozt.com. Foto: News Øresund – Anna Palmehag

Men samtidig med at han ser visse problemer, når to lande mødes i hverdagen, beskriver Hermann Haraldsson sig i det store og hele som en “kæmpe fan af regionen”.

Han taler om Øresundregionen som en innovativ region med den største adgang til talent i hele Norden og et fantastisk potentiale, ikke mindst for at få folk til at føle sig godt tilpas og blive.

– Jeg har tre børn, og når jeg bliver gammel, kan de bo tæt på mig og samtidig have spændende job, siger Hermann Haraldsson, der selv flyttede til Danmark fra Island i sine teenageår.

Han tegner et lyst billede af de næste 20 år med Øresundsbron, da han mener, at regionen vokser sig endnu stærkere og inkluderer mange gode ideer, stærke universiteter, teknologifokus og en bibeholdt nordisk samfundsmodel, der giver mulighed for at tiltrække de mest veluddannede mennesker i verden.

– I – selvom jeg gennem årene også selv er blevet dansk – ikke klar over, hvilket fantastisk samfund vi har bygget, baseret på tillid og frihed. Hvor stolte vi skal være af den nordiske model, som mange gerne vil kopiere. Vi skal være stolte af det og ikke skamme os over, at vi tror, vi lever i det bedste land i verden. Det er ikke det samme som at andre ikke også er gode, men vi mener, at vores samfundsmodel er den bedste, siger Hermann Haraldsson.

Samtidig tror han, at bevidstheden om den nordiske model stiger, og at den fortsat vil stå stærkt i fremtiden. Et tegn på dette, siger Hermann Haraldsson, er, at Boozt.coms medarbejdere fra andre dele af verden hurtigt tager modellen til sig og blandt andet sætter pris på balancen mellem arbejde og fritid.

– Min morfar voksede op i en hytte med græstag, i fattigdom, på Island. På tre generationer har vi skabt enorm rigdom, og vi det skal vi holde fast i. Det er også baseret på en stærk arbejdsmoral, og at den, der er mest dygtig, har lov til at tale længst. Vi behøver ikke at tilpasse os en global dagsorden, fordi vi for eksempel er bange for at fortælle en kinesisk person, at vi synes, at vores model med ytringsfrihed er den bedste. Og det mest dyrebare, vi har, er at vi stoler på hinanden, siger han.

News Øresund – Anna Palmehag

Interviewserie i News Øresund – Øresundsbroen 20 år

I år fylder Øresundsbroen 20 år. News Øresund sætter fokus på dette jubilæum, med en serie interviews med personer som lever og er aktive i regionen, eller som har spillet en vigtig rolle i dens udvikling.

De fleste af interviewsne indgår også i bogen ”Checkpoint 2020 – mennesker, grænser og visioner i Øresundsbrons tid” (Makadam förlag), der blev udgivet i maj af Øresundsinstituttet og Centrum för Öresundsstudier ved Lunds universitet.

Læs flere interviews i serien:
Optimistiske borgmesterveteraner mener at hverdagen gør en forskel
”Du vil også se mig stå på ølkassen”
Livet som ”kærlighedsflygtning”
Den administrerende direktør da broen åbnede: ”Det var et magisk øjeblik!”
Forskningsanlæg gjorde tyske Ralf Trant til Øresundsborger
Med en musikalsk mission
Tidligere adm. direktør: Det danske-svenske kulturmix giver et spændende udgangspunkt for virksomheder
Flytningen fra Stockholm åbnede hendes øjne for Øresundsregionen
Forskelle i dansk og svensk kultur giver dynamik i arbejdslivet
Biologen på Peberholm
København blev en fristad, da Malmø føltes for lille
Hun har base på begge sider af Sundet
Havnefusion gav mere end økonomisk gevinst
Ingvar Carlsson havde bestemt sig: ”Når jeg bliver statsminister skal broen bygges”
Han var med i beslutningen om Øresundsbroen
Med udsigt til Sverige
Akademiker flyttede fra Rumænien til Øresund – efterlyser en vej ind på arbejdsmarkedet
Øresundsbroens direktør opfordrer staterne til at tænke mere grænseoverskridende
”Danmark holder af sine fiskere – i Sverige ses vi som en pittoresk faggruppe”
Den skjulte vej over Øresundsbroen
Ung dansk skater lokket af kreativt gymnasium i Malmø
Svensk, dansk eller ”skandigrød”
Paskontrollant er et varmere job, end hun troede
Fra bromodstander til Øresundsentusiast
Togkontrolløren som er blevet Øresundspendlernes favorit