Følg os på

Samfund

Interreg-projekter kan få 60 procents medfinansiering fra EU fremover

Publiseret

 

Eskil Mårtensson er utvecklingsstrateg hos Region Skåne og projektleder for programskrivningsarbejdet for Interreg ØKS 2021-2027. Foto: News Øresund

Den kommende programperiode for Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak (ØKS) vil få et budget med cirka 125 millioner euro fra EU. Det er cirka lige så meget som i den forudgående periode. I programforslaget, som de elleve regioner i programgeografien afleverede til nationalt niveau i de berørte lande i fredags, foreslås det blandt andet at medfinansieringen fra EU skal være 60 procent i stedet for 50 procent som i det nuværende program.

I sidste uge blev forslaget til programmet for Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak (ØKS) 2021-2027 afleveret til näringsdepartementet i Sverige, Erhvervsstyrelsen i Danmark oh Moderniseringsdepartemnetet i Norge. De elleve regioner i programgeografien har udarbejdet programforslaget. I processen har også Förvaltande myndighet (Tillväxtverket), EU-kommissionen og embedsmænd fra nationalt niveau været indblandet og forslaget har desuden været ude på en høringsrunde. Nu afleveres det altså til det nationale niveau, som skal vedtage programmet inden det skal godkendes af EU-Kommissionen.

– Det forventes at det nationale niveau skal kunne godkende programforslaget i slutningen af september. Derefter skal det til EU-Kommissionen. Forventningen er, at det nye program skal kunne tage imod ansøgninger en gang mellem marts og juni 2022, siger Eskil Mårtensson, utvecklingsstrateg hos Region Skåne og projektleder for programskrivningsarbejdet, til News Øresund.

Interreg ØKS støtter grænseregionale projekter og i det nuværende program har medfinansieringen fra EU været 50 procent. I det nye forslag ville politikerne gerne have 60 procents finansiering fra EU. Det skal EU-Kommissionen dog godkende.

Mere fokus på grøn omstilling

Det nye program vil på samme måde som det nuværende have fire områder, men der bliver mere fokus på grøn omstilling. Desuden ser det, ifølge Eskil Mårtensson, ud til at blive det eneste Interreg-program i det nordlige Europa med et tydeligt transporttema.

De fire indsatsområder i det nye program er:

  1. Innovativ region for en smart og bæredygtigt økonomisk omstilling
  2. Bæredygtig, cirkulær og klimasmart region
  3. Sammenhængende region med bæredygtig mobilitet
  4. Grænseløs arbejdsmarkedsregion

– Programmet har en stærkere miljøprofil end tidligere. Inden for de fire områder er der for eksempel målsætninger om vedvarende energi, bæredygtig transport, klimatilpasning og cirkulær økonomi, siger Eskil Mårtensson.

Det fjerde punkt om arbejdsmarkedsintegration tror Eskil Mårtensson også kan blive meget relevant for projekter fremover.

– Indsatser for at fremme det grænseregionale arbejdsmarked tror vi også kan spille en vigtig rolle. Der er et behov for at kickstarte efter coronakrisen. Det vil være muligt at starte projekter for eksempel om grænsehindringer og grænseregional statistik.

125 millioner euro til grænseregionale projekter

I det nuværende program er der blevet tildelt 127 millioner euro til cirka 80 tværregionale projekter. Budgettet for næste programperiode vil sandsynligvis havne på omkring 125 millioner euro, ifølge Eskil Mårtensson. Norge vil fortsat bidrage med omkring 10 millioer euro til programmet.

– Programmet tager fat i de store udfordringer vi har fremfor os i Greater Copenhagen og ØKS-området, og det er mange penge fra EU til vigtige indsatser. Så nu er det tid til at begynde med at udvikle projektideer for os alle sammen, siger Eskil Mårtensson.

(News Øresund – Thea Wiborg)

 

Fakta: Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak (ØKS)

Interreg er et EU-program som støtter territorialt samarbejde. Grænseregionale projekter kan ifølge de nuværende regler ansøge om 50 procent af finansieringen fra programmet. Under perioden 2014-2020 har de fire indsatsområder for Interreg ØKS været: innovation, grøn økonomi, transport og beskæftigelse, og programmet har samlet set haft 127,5 millioner euro fra EU og 10 millioner euro i norske midler at fordele.

Programgeografien for Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak dækker regionerne: Region Skåne, Halland og Västra Götaland i Sverige, Region Hovedstaden, Midtjylland, Nordjylland og Sjælland i Danmark samt fylkeskommunerne Agder, Oslo, Vestfold og Telemark samt Viken i Norge.

Kilde:  Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Erhverv6 timer ago

Helsingborg ser muligheder i total forsvarsoprustning

Helsingborgs havn og logistikplacering kan blive afgørende for hele Sveriges fødevareforsyning. Det var et budskab, der blev fremhævet, da Helsingborgs...

Samfund12 timer ago

2025 var et rekordår for broerne over Storebælt og Øresund

Vejtrafikken over både Storebæltsbroen og Øresundsbroen slog nye rekorder i 2025, rapporterer det danske statsejede infrastrukturselskab Sund & Bælt. Selskabet...

Bæredygtighed14 timer ago

Finansfamilien Wallenberg redder grønt stålprojekt i det nordlige Sverige

Det kriseramte svenske grønne stålselskab Stegra har indgået en principaftale om en finansieringsrunde på lidt over 15 milliarder SEK. Redningspakken...

Valg i Sverige14 timer ago

Vänsterpartiet vil med i regering – Centerpartiet vil nødigt have dem med

Mens Socialdemokraterna har besluttet at gå til valg som et selvstændigt parti, ser tingene lidt anderledes ud for resten af...

Arbejdsmarked1 dag ago

Malmø-borgeres indkomst fra Danmark er fordoblet på tre år

Næsten ni milliarder kroner i lønindkomst. Det er, hvad Malmø-borgere fra Danmark tjente i 2024. Det er en fordobling siden...

Valg i Sverige1 dag ago

Svenske Socialdemokraterna går til valg som et selvstændigt parti

Efter udmeldingen fra både Liberalerna og Moderaterna om at lade Sverigedemokraterna komme med i en ny regering, vil de såkaldte...

Erhverv1 dag ago

Forsikringsklynge i Malmø er i vækst

Malmø er ved at blive en af Sveriges stærkeste forsikringsklynger uden for Stockholm, skriver kommunen på LinkedIn. Meldingen lyder på,...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.