Følg os på

Politik

Intet gennembrud i Sveriges stagnerede regeringsdannelse

Publiseret

 

Annie Lööf har netop afsluttet sin første uge med sonderingsuppdraget, men har ikke lykkedes at få skubbet regeringsdannelsen fremad. Foto: News Øresund

Centerpartiets formand Annie Lööf (C) har i løbet af den seneste uge haft til opgave at undersøge, hvilke regeringskoalitioner der kan tolereres af Riksdagen. Hun har haft tre konkrete forslag, men ingen af dem synes at være tolerable, og det skyldes primært Moderaterna og Socialdemokraternas stædighed, mener hun.

Dødvande i svensk politik fortsætter. Det stod klart, da Annie Lööf kom ud fra det mødelokale, hvor hun i ekstraordinært lang tid havde siddet og afrapporteret ugens hændelser til Riksdagens formand, Andreas Norlén (M).

Annie Lööf indledte sin undersøgelses, det såkaldte sonderingsuppdrag, med en anden taktik, end den som Ulf Kristersson (M) og Stefan Löfven (S) tidligere har lagt for dagen. I sine samtaler med de forskellige partiformænd vælger hun nemlig i stedet at fokusere og forhandle om konkret politik, hvilket ifølge hende og Stefan Löfven ikke har været tilfældet i de foregående samtaler. Det skriver Dagens Nyheter.

Hendes sonderingsuppdrag mundede ud i tre konkrete forslag til regeringsdannelser. Alliansen, altså Sveriges borgerlige firekløver koalition, danner regering med støtte af Socialdemokraterna med Ulf Kristersson (M) som statsminister. Dette forslag har været prøvet før i Riksdagen, og Socialdemokraterna forholder sig entydigt nægtende til det med henvisning til, at de er landets største parti og derfor selv bør have statsministerposten.

Et andet forslag er et samarbejde mellem Alliansen og Miljöpartiet. Her skulle Ulf Kristersson også være statsminister. Dette forslag er det en vis interesse for, men ifølge Dagens Nyheter vurderer Annie Lööf, at sådanne anstrengelser ikke vil bære frugt i sidste ende.

Det sidste forslag går på, at Centerpartiet sammen med Liberalerna danner en meget lille regering, der til gengæld kan tolereres af begge sider, hvor Annie Lööf selv bliver statsminister. Dette forslag vurderer hun dog også er ufrugtbart. Moderaterna og Socialdemokraterna vil nemlig kun stemme på egne formænd som statsministre. Hun kan derfor konstatere, at en eventuel regering ledet af Centerpartiet og Liberalerna med hende selv i spidsen ikke kan tolereres af Riksdagens medlemmer.

– Alle disse løsninger blokeres. Og så længe disse partier fortsat siger nej, da er de veje, som Centerpartiet anbefaler, blokeret, siger Annie Lööf til pressen efter sin samtale med Riksdagsformanden Andreas Norlén ifølge Dagens Nyheter.

Et andet bud på en tolerabel regering ville være, at Centerpartiet og Liberalerna støttede en socialdemokratisk regering. Men her understreger Annie Lööf, at det vælgermandat, hun og partiet er valgt ind på, ikke tillader at tolerere en socialdemokratisk regering.

(News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Infrastruktur26. september 2023

Togpriserne stiger med op til 13 procent fra årsskiftet

Togrejser i Danmark bliver dyrere fra årsskiftet ifølge Politiken, med op til 13 procent stigning. Det er de rejsende øst for...

Samfund22. september 2023

Øresundsdebat uge 38: Bandemedlemmer flygter fra Sverige af frygt for deres liv, danske straffe for svenske forbrydelser og kommunalt tovtrækkeri om Øresundsforbindelser

Bandekrigen i Sverige eskalerer, og landet har ikke været så farligt at opholde sig i siden 2. Verdenskrig. Bandemedlemmer flygter...

Arbejdsmarked22. september 2023

Arbejdsløsheden er næsten halveret for svenskere født uden for Europa

Siden flygtningekrisen i 2016 er arbejdsløsheden næsten halveret blandt mennesker i Sverige, der er født uden for Europa, rapporterer Dagens...

Ejendomme22. september 2023

Rentestigninger vil ramme husholdninger med såkaldt bostadsrättslägenhet hårdere i Stockholm end i Göteborg og Malmø

Riksbankens pengepolitiske renteforhøjelser og efterfølgende stigninger i realkreditrenterne vil ramme indbyggerne i Stockholm hårdere end i resten af landet på...

Politik22. september 2023

Den svenske regerings finanslovsforslag: Skattelettelser på arbejde, tillæg til kommuner og regioner samt øgede klimaudledninger

Regeringen giver Sveriges kommuner og regioner yderligere 16 milliarder kroner, hvilket ikke anses for tilstrækkeligt ifølge Sveriges Kommuner og Regioner,...

Arbejdsmarked22. september 2023

Svensk computerspiludvikler erstatter 40 pct. af medarbejderne med AI

Den Göteborg-baserede spiludvikler Mindark med computerspillet Entropia Universe afskediger 25 medarbejdere, svarende til 40 pct. af medarbejderstaben, og erstatter deres...

Bæredygtighed22. september 2023

Svea Solar investerer 10 milliarder kroner i nye solcelleparker efter rekordstor el-aftale med Arla

Det svenske solenergiselskab Svea Solar meddeler, at de har underskrevet en rekordstor el-aftale med det europæiske andelsmejeri Arla, der har...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.