Danmark
Jenni Nordborg: Øresundsregionen er motor for nordisk samarbejde inden for life science

Nordisk samarbejde vil være i fokus i den svenske regerings kommende life science-strategi. Det fortæller Jenni Nordborg, der leder regeringens indsats med at formulere en strategi.
Til december præsenterer Sverige en ny life science-strategi, hvor regionalt-nationalt samarbejde og partnerskaber vil spille en afgørende rolle. Det fortæller Jenni Nordborg, der siden februar 2018 har været chef for regeringens life science-kontor, hvorfra en ny life science-strategi bliver udtænkt.
– Samarbejdet mellem Sverige og Danmark er så utrolig vigtigt, og Øresundsregionen har muligheden for at være en motor for det nordiske samarbejde inden for life science, siger Jenni Nordborg ved netværksorganisationen Medicon Valley Alliances årsmøde i mandags, der blev afholdt i København.
Særligt samarbejdet med at øge antallet af kliniske forsøg, der hjælper sundhedsindustrien med at afprøve nye lægemidler, ser Jenni Nordborg som et oplagt område, hvor Sverige og Danmark kan samarbejde mere.
– Skal vi være en attraktiv region globalt set, så behøver vi at anvende hele vores befolkningsstruktur i Norden med over 20 millioner mennesker, som vi er, fortsætter Jenni Nordborg og tilføjer, at health-tech-sektoren også er en betydelig delbranche i Øresundsregionen, hvor samarbejdet kan udbygges.
Selvom Jenni Nordborg betragter Øresundsregionen som en ”foregangsregion” inden for life science, vil hun dog ikke favorisere særlige regionale områder i life science-strategien over andre.
– Norden har flere stærke life science-regioner som Medicon Valley, Vestsverige og Stockholm-Uppsala. Alle har brug for at samarbejde, for at vi kan være internationalt konkurrencedygtige, siger Jenni Nordborg.
Life science-strategien bliver en ”systemdækkende ramme” snarere end en handlingsplan og løbende indsatser vil komme til, så den både er kort- og langsigtet, fortæller hun. I første omgang vil strategien ikke prioritere indsatser, hvor eksempelvis statslig støttekroner kan bruges til grænseoverskridende initiativer for life science-branchen, som Medicon Valley Alliance i et debatindlæg ellers har efterspurgt.
– Vores innovationsmyndigheder samarbejder allerede i dag med joint-program finansiering, så selvom vi i dag har hindringer, der gør, at vi kun kan finansiere vores egen del, så kan man gøre meget selv, og vi gør allerede en hel del, siger Jenni Nordborg.
Udover målsætningen om at øge antallet af kliniske forsøg, vil Sveriges kommende life science-strategi blandt andet fokusere på bedre udnyttelse af sundhedsdata, vedfærdsteknologi og talentrekruttering. (News Øresund – Kristoffer Dahl)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark08. november 2019
I 2020 afsluttes to kortlægninger til nye transportforbindelser over Øresund
-
Infrastruktur22. august 2019
Rejsende mangler et fælles søgesystem til rejser over Sundet