Følg os på

Bæredygtighed

Klimarådet: Usikkert om og hvordan klimamålet i 2030 skal nås – landbruget i fokus

Publiseret

 

Det er afgørende, at den udmeldte CO2-afgift til landbruget er på plads, hvis Danmark skal nå sit klimamål i 2030, mener Klimarådet. Foto: News Øresund

I 2030 skal Danmark have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i forhold til 1990. Men på nuværende tidspunkt er der stor risiko for, at regeringens klimatiltag ikke er tilstrækkelige til at nå 2030-målet. Der skal indføres en CO2-afgift for landbruget; men den vil også føre til en svækkelse af konkurrenceevnen, hvilket er i strid med regeringsgrundlaget. Det fastslår Klimarådet i sin seneste statusrapport, der for fjerde år i træk vurderer, at regeringen ikke har anskueliggjort, hvordan klimamålet skal nås. Samtidig er sandsynligheden for at nå 2025-målet om 50-54 pct. lavere udledninger i forhold til 1990 steget markant.

Usikkerheden i forhold til 2030-målet omfatter blandt andet den udmeldte CO2-afgift til landbruget, som Klimarådet mener er afgørende for at nå målet. Problemet er ifølge Klimarådet, at en afgift, der vil have en tilstrækkelig klimaeffekt, vil gøre det umuligt at efterleve regeringens politik. I regeringsgrundlaget står, at afgiften ikke må forringe erhvervets konkurrenceevne, hvilket er umuligt, mener formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard.

–  Det er uundgåeligt, at en drivhusgasafgift på landbruget vil gå ud over konkurrenceevnen i erhvervet. Derfor har vi svært ved at se, hvordan regeringen vil løse den opgave, der står i regeringsgrundlaget. Det er også svært at se, at den kan være effektiv, hvis den ikke må forringe konkurrenceevnen i landbruget, siger han i en kommentar til DR.

For to uger siden fremlagde en ekspertgruppe en rapport med tre modeller for en CO2-afgift til landbruget, hvor forslagene lyder på henholdsvis 750, 375 og 150 kroner pr. ton CO2-udledning. Meningerne om en CO2-afgift blandt de politiske partier er delte – selv blandt flere organisationer er der uenighed, rapporterer Altinget.

Nu skal sagen sendes videre i en grøn trepartsaftale, hvor regeringen, landbruget, Danmarks Naturfredningsforening, fagforeninger og arbejdsgivere vil forsøge at komme med et fælles udspil inden sommerferien. Klimarådet finder det dog ikke hensigtsmæssigt at udsætte de politiske forhandlinger yderligere.

– Regeringen og Folketinget har med ekspertgruppens rapport et solidt grundlag for at træffe de nødvendige politiske beslutninger uden trepartsforhandlinger. Derfor bør regeringen foreslå og indkalde til forhandlinger om en klimaafgift hurtigst muligt og uafhængigt af den grønne trepart, skriver Klimarådet i rapporten.

Klimarådet ser også risici for, at forsinkelser i regeringens planer for lagring og fangst af CO2 vil gøre det svært at nå 2030-målet, og at effekterne af industriens drivhusgasafgift, som regeringen indfører i 2022, vil blive overvurderet.

Gode muligheder for at nå 2025-målet

Samtidig viser nye beregninger af udledninger fra danske kulstofrige jorde, at Danmark har gode chancer for at nå 2025-målet, bemærker Rådet. Målet betyder, at Danmarks CO2-udledning reduceres med 50-54 pct. i forhold til 1990, og det er første gang, at Klimarådet mener, at målet vil kunne nås.

“Sandsynligheden for opfyldelse af målet er steget markant, men der er stadig langt op til den øvre del af spændet. Målet vil være opfyldt med en reduktion på 50 pct, men kommer vi tættere på 54 pct. vil det være i bedre overensstemmelse med temperaturmålene i Paris-aftalen”, siger Peter Møllgaard i en pressemeddelelse.
(News Øresund)

Fakta: Danmarks mål om udslip

2025: Udledningerne reduceres med 50-54 pct. i forhold til 1990.

2030: Udledningerne reduceres med 70 pct. i forhold til 1990.

2050: Danmark bliver helt klimaneutralt.

I 2022 var Danmarks udledning 44 millioner kuldioxidækvivalenter. For at nå 2030-målet skal udledningen reduceres med yderligere 21,8 mio. ton kuldioxidækvivalenter. Det er en reduktion på 50 pct. i forhold til niveauet i 2022.

Kilde: Danmarks Statistik

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Politik08. juli 2024

Sveriges minister for nordisk samarbejde, Jessika Roswall (M), foreslået som ny EU-kommissær

Jessika Roswall (M), som ud over at være minister for nordisk samarbejde også er EU-minister, er blevet nomineret som ny...

Energi04. juli 2024

Grøn omstilling er størst, når syv samarbejdsprojekter deler 137 Interreg-millioner

Fem projekter inden for Grön Omställning, et inden for Hållbara Transporter et inden for Gränslös Arbetsmarknad skal dele 136,7 mio....

Samfund04. juli 2024

Konjunkturen i Øresundsregionen: Befolkningsprognoserne sænkes i både Sverige og Danmark – danskernes realløn er tilbage over niveauet fra før inflationskrisen

På begge sider af Øresund er befolkningsfremskrivningerne blevet nedjusteret. I Sverige skønnes dette at føre til et reduceret behov for...

Danmark04. juli 2024

EU-støtte til nye overhalingsspor ved Kalvebod, der øger muligheden for tung militær transport over Øresundsbroen

Muligheden for at transportere tunge militærkøretøjer over Øresundsbroen forbedres ved, at EU yder op til 319 mio. kr. i støtte...

Erhverv03. juli 2024

Svensk og dansk life science-industri får stadig større betydning for landenes økonomier

Life science-industrien står for næsten 10 pct. af Sveriges eksport, og i løbet af de seneste 10 år er den...

Infrastruktur04. juli 2024

Svenske Trafikverket: Ny Øresundsforbindelse er nødvendig i 2050, men intet forslag opfylder alle behov

Snart er det tid til at påbegynde arbejdet med en fremtidig ny forbindelse over Øresund; hvis den vel at mærke...

Infrastruktur04. juli 2024

Københavns overborgmester håber på en dansk-svensk undersøgelse af forbindelserne over Øresund – men afviser Landskronas forslag om en Europaspor-forbindelse til København

Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), ser positivt på konklusionerne i Trafikverkets rapport om kapacitet og redundans over Øresund. Hun...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.