Følg os på

Bæredygtighed

Klimarådet: Usikkert om og hvordan klimamålet i 2030 skal nås – landbruget i fokus

Publiseret

 

Det er afgørende, at den udmeldte CO2-afgift til landbruget er på plads, hvis Danmark skal nå sit klimamål i 2030, mener Klimarådet. Foto: News Øresund

I 2030 skal Danmark have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i forhold til 1990. Men på nuværende tidspunkt er der stor risiko for, at regeringens klimatiltag ikke er tilstrækkelige til at nå 2030-målet. Der skal indføres en CO2-afgift for landbruget; men den vil også føre til en svækkelse af konkurrenceevnen, hvilket er i strid med regeringsgrundlaget. Det fastslår Klimarådet i sin seneste statusrapport, der for fjerde år i træk vurderer, at regeringen ikke har anskueliggjort, hvordan klimamålet skal nås. Samtidig er sandsynligheden for at nå 2025-målet om 50-54 pct. lavere udledninger i forhold til 1990 steget markant.

Usikkerheden i forhold til 2030-målet omfatter blandt andet den udmeldte CO2-afgift til landbruget, som Klimarådet mener er afgørende for at nå målet. Problemet er ifølge Klimarådet, at en afgift, der vil have en tilstrækkelig klimaeffekt, vil gøre det umuligt at efterleve regeringens politik. I regeringsgrundlaget står, at afgiften ikke må forringe erhvervets konkurrenceevne, hvilket er umuligt, mener formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard.

–  Det er uundgåeligt, at en drivhusgasafgift på landbruget vil gå ud over konkurrenceevnen i erhvervet. Derfor har vi svært ved at se, hvordan regeringen vil løse den opgave, der står i regeringsgrundlaget. Det er også svært at se, at den kan være effektiv, hvis den ikke må forringe konkurrenceevnen i landbruget, siger han i en kommentar til DR.

For to uger siden fremlagde en ekspertgruppe en rapport med tre modeller for en CO2-afgift til landbruget, hvor forslagene lyder på henholdsvis 750, 375 og 150 kroner pr. ton CO2-udledning. Meningerne om en CO2-afgift blandt de politiske partier er delte – selv blandt flere organisationer er der uenighed, rapporterer Altinget.

Nu skal sagen sendes videre i en grøn trepartsaftale, hvor regeringen, landbruget, Danmarks Naturfredningsforening, fagforeninger og arbejdsgivere vil forsøge at komme med et fælles udspil inden sommerferien. Klimarådet finder det dog ikke hensigtsmæssigt at udsætte de politiske forhandlinger yderligere.

– Regeringen og Folketinget har med ekspertgruppens rapport et solidt grundlag for at træffe de nødvendige politiske beslutninger uden trepartsforhandlinger. Derfor bør regeringen foreslå og indkalde til forhandlinger om en klimaafgift hurtigst muligt og uafhængigt af den grønne trepart, skriver Klimarådet i rapporten.

Klimarådet ser også risici for, at forsinkelser i regeringens planer for lagring og fangst af CO2 vil gøre det svært at nå 2030-målet, og at effekterne af industriens drivhusgasafgift, som regeringen indfører i 2022, vil blive overvurderet.

Gode muligheder for at nå 2025-målet

Samtidig viser nye beregninger af udledninger fra danske kulstofrige jorde, at Danmark har gode chancer for at nå 2025-målet, bemærker Rådet. Målet betyder, at Danmarks CO2-udledning reduceres med 50-54 pct. i forhold til 1990, og det er første gang, at Klimarådet mener, at målet vil kunne nås.

“Sandsynligheden for opfyldelse af målet er steget markant, men der er stadig langt op til den øvre del af spændet. Målet vil være opfyldt med en reduktion på 50 pct, men kommer vi tættere på 54 pct. vil det være i bedre overensstemmelse med temperaturmålene i Paris-aftalen”, siger Peter Møllgaard i en pressemeddelelse.
(News Øresund)

Fakta: Danmarks mål om udslip

2025: Udledningerne reduceres med 50-54 pct. i forhold til 1990.

2030: Udledningerne reduceres med 70 pct. i forhold til 1990.

2050: Danmark bliver helt klimaneutralt.

I 2022 var Danmarks udledning 44 millioner kuldioxidækvivalenter. For at nå 2030-målet skal udledningen reduceres med yderligere 21,8 mio. ton kuldioxidækvivalenter. Det er en reduktion på 50 pct. i forhold til niveauet i 2022.

Kilde: Danmarks Statistik

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Infrastruktur10. december 2024

SJ forlader Stockholms pendlertog i 2026 – uklart hvem der overtager

SJ Stockholmståg vil ikke fortsætte med at drive Stockholms pendlertog efter 2026, hvor den nuværende kontrakt udløber. Selskabet mener ikke,...

Okategoriserade09. december 2024

EU-fond støtter byggeriet af 5G-jernbaneinfrastruktur i Skandinavien. Øresundsbro Konsortiet deltager i projektet.

Telekommunikationen på jernbaneinfrastruktur i Skandinavien skal forbedres med et nyt 5G-system, som skal lette forbindelsen mellem chauffører, vejledere og trafikledere....

Øresund06. december 2024

Københavns Lufthavne vokser hurtigere og har nu 31 pct. flere passagerer end Stockholm-Arlanda Airport

En høj vækst i antallet af passagerer gør Københavns Lufthavns rolle som skandinavisk knudepunkt stadig tydeligere. Den danske lufthavn er...

Arbejdsmarked05. december 2024

Bekymring for unge grænsependlere og fokus på digitale hindringer på Greater Copenhagen Task Force-møde

Flere medlemmer af Greater Copenhagen Task Force var enige om at mandagens møde på den svenske ambassade i København havde...

Interviews05. december 2024

Jessica Rosencrantz: Jeg tager min opvækst i Øresund med mig i arbejdet som minister

Det var en begejstret svensk EU- og Nordenminister, News Øresund mødte på Sveriges Ambassade i København mandag, 2. december. Her...

Politik06. december 2024

Greater Copenhagen inviterede beslutningstagere i Stockholm til smørrebrødsminglen

Efter mandag at have samlet beslutningstagere på regionalt og nationalt niveau i København til et møde med Greater Copenhagen Task...

Samfund06. december 2024

Øresundsdebatten uge 49: Danmarks investering i SAS og Kastrup styrker Øresundsregionen og udfordrer Arlanda – Northvolts krise er Europas krise

Danmark var det eneste land, der fortsatte som aktionær efter rekonstruktionen af flyselskabet SAS. Den danske stat øger nu ejerskabet...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.