Følg os på

Interviews

København blev en fristad, da Malmø føltes for lille

Publiseret

 

Malmø føltes som et fængsel for forfatteren Fredrik Ekelund, da han indså, at han er transvestit, og derfor tog han over Øresundsbroen til den danske hovedstad for at udforske sin transidentitet gennem Københavns natteliv og danskernes åbne mentalitet. Foto: News Øresund - Thea Wiborg

Da Malmø-forfatteren Fredrik Ekelund indså, at han er transvestit, blev København en fristad. Den danske åbenhed og hovedstadens mange muligheder gav ham rum til at udforske sin kvindelige identitet og lade Marisol træde frem.

”Ved dog ikke, om det bliver Fredrik eller Marisol, som dukker op, bare så du ved det” skriver han, inden vi mødes.

Da Fredrik Ekelund kommer til caféen i Limhamn, er han stilfuldt klædt i sorte bukser og trøje, med solbriller og knaldrøde negle. Den, som har læst hans bog Q, forstår, at grænsen mellem Fredrik og Marisol bliver mere og mere flydende.

”Att vara gränsvarelse, tänker jag nu, många år senare, hemma på båda sidor gränsen. Borta på båda sidor gränsen”, skriver han i bogen og ræsonnerer, at diagnosen borderline, som han fik som ung, egentlig betyder grænse, et andet ord for trans.

Vi mødes for at tale om grænselandet mellem Sverige og Danmark, om forskelle og ligheder, om forskellige former for åbenhed og om den sprogforbistring, der kan opstå imellem de to nabolande. København har spillet en helt speciel rolle for Fredrik Ekelund som ”frihedens by”, hvor han i løbet af de seneste par år har udforsket sin transidentitet og sin kvindelige side.

Fredrik Ekelund flyttede med sine forældre fra Uppsala via Sundsvall til Malmø, da han var ni år.

– Jeg følte en stærk kærlighed til byen med det samme. Der var et lys og en glæde, som gik lige ind i mig.

Han var god til fodbold – en interesse som stadig gør sig gældende – og fandt hurtigt nye venner. Som ung arbejdede han i Malmø havn, og i 1984 skrev han sin første bog netop om havnen. Det var ikke planlagt, at der skulle komme flere bøger, men det kom der – 18 af dem – og flere handler om Malmø. Udover fra arbejdet i havnen har han også fået inspiration til sine bøger fra job som taxichauffør og tolk, der har bragt ham rundt i hele byen.

– Malmø er mit ler, som jeg elsker at ælte og skrive om.

Men Malmø blev for lille, da Fredrik Ekelund for et par år siden indså, at han er transvestit.

– Malmø blev som et fængsel for mig som transperson, fortæller han.

Så det var naturligt at vende blikket mod København. Som Fredrik havde han den relation til København, som mange i Malmø har.

– Fredriks relation til København var egentlig en ret enkeltsporet relation. Den handlede om at tage til Dragør eller København for at feste eller gå rundt i centrum som for eksempel på Strøget.

København blev en fristad for Fredrik Ekelund, og det var her, hans kvindelige side med navnet Marisol voksede frem og fik tiltro til sig selv. Danskerne har generelt et mere åbent syn på, hvordan man kan leve sit liv, mener han. Foto: Emelie Asplund

Nu blev København en by at eksperimentere i, et sted hvor han kunne udforske sin egen kvindelighed og transvestisme. København blev Marisols hovedstad.

– København blev mit paradis, min frihedszone. I Malmø følte jeg mig indelukket, og jeg turde ikke gå ud, men hver gang, jeg kom til København, blev jeg mødt af en helt anden åbenhed.

Det handler til dels om, at København er en meget større by, men Fredrik Ekelund synes også, at der er en anden mentalitet på den anden side af Sundet.

– Danskerne, og ikke mindst københavnerne, har generelt et mere åbent syn på, hvordan man kan leve sit liv. Altså ”leben und leben lassen”. Der er et glimt i øjet, som jeg holder meget af, og det er sjældent, at jeg har oplevet provokationer som transvestit på gaderne i København. Det har virkelig betydet meget for mig, og det har hjulpet mig til at blive tryg som kvinde, fortæller Fredrik Ekelund.

I Københavns natteliv kunne Fredrik gå ud som Marisol og lære en ny side af den danske hovedstad såvel som sig selv at kende. I sin bog Q skriver Fredrik Ekelund om Marisols eventyr i bylivet, om mødet med danske transpersoner og om relationen til en norsk makeup-artist, om friheden ved at gå på byens gader med sminke, kjole og høje hæle og om natklubber, øl, sprut og fester.

I sommeren 2019 har Fredrik/Marisol boet i København i den danske forfatter Carsten Jensens lejlighed på Østerbro og har haft en mere rolig tilværelse; cyklet rundt i byen, over cykelbroerne, langs med Sønder Boulevard og ud til Refshaleøen; har nydt godt af cafékulturen og spillet fodbold i parken.

Der er noget ved København, som gør, at det føles mere frit og trygt at bevæge sig rundt i byen, mener han. Et sted i bogen nævner Fredrik Ekelund, at danskerne har en ”dybere social begavelse”. Hvad mener han med det?

– Det har at gøre med den danske hyggekultur, bodegaerne, alkoholpolitikken, og at der er mere tætbefolket. Der findes en kultur, som er en del af den europæiske cafétradition, hvor en kvinde kan sidde alene på en café i fred, hvis hun vil. Men man kan også let falde i snak med folk, som man ikke har et nærmere forhold til.

Samtidig mener Fredrik Ekelund dog, at der er en form for mytedannelse omkring begrebet ”hygge”, og at det indimellem bliver brugt til at dække over konfliktskyhed.

– Det kan blive lidt sådan, at ”Nu sidder vi her og tager en bajer”, og hvis man så pludselig fortæller, at man er blevet seksuelt forulempet på toilettet, så vil de sige ”Jaja, sæt dig nu ned og tag en bajer til, og så snakker vi om det en anden dag”, siger han på fejlfrit dansk.

Det er netop det her paradoks omkring danskerne, som han ofte vender tilbage til. For selvom danskerne er åbensindede, kan de også opleves som ekskluderende.

”… och känslan växer av hur dessa danskar, med sitt smil och sitt hygge, sluter sig än mer i en egen, nationell bubbla, hur oöppna och Dronning Margrethe-instängda de tycks bli denna afton …” skriver Fredrik Ekelund i Q om en nytårsaften, hvor alle pludseligt vender sig så meget ind i danskheden, traditionerne, Dronningens nytårstale og nationalsangen ved midnat, selv på natklubben Never Mind.

Og selvom en del af denne følelse kom af, at støvletterne klemte samt Marisols følsomme dagsform, ligger der noget i den lukkethed, som kan opstå. Svenskerne har en anden åbenhed, mener han.

– Danskerne, synes jeg, har en tendens til at være inde i deres eget sprog og er ikke lige så åbne mod omverden, som svenskerne er generelt. Jeg oplever indimellem med mine transvenner i Danmark, at jeg kan havne udenfor, fordi mit danske sprog ikke er perfekt. Det er som en nationalistisk sprogboble, siger han og tilføjer:

– Dermed ikke sagt, at man er nationalist i politisk forstand, men man har en sådan utrolig kærlighed til det danske sprog og til den danske udtale, at man til tider har svært ved at løfte blikket. Det gør, at jeg ganske ofte kan føle mig ensom i København, sprogligt ensom, på trods af at jeg oversætter og taler rimeligt godt dansk.

Fredrik Ekelund trives ved Sibbarp og synes om at kunne se over til København. ”Det er der altid, hvis jeg skulle have brug for at flygte”, siger Fredrik Ekelund. Foto: News Øresund – Thea Wiborg

Netop sprogets betydning fremhæver Fredrik Ekelund. Måske ikke så mærkeligt med tanke på, at han er forfatter og oversætter. Sproget er nøglen til en bedre integration i Øresundsregionen, mener han.

– Jeg synes, at det er vældigt sørgeligt, at den sproglige forståelse er så dårlig, og jeg er skuffet over, at danskerne ikke er så nysgerrige på Malmø og Sverige. Jeg oplever det som en stor ubalance, at svenskeren, skåningen og malmøborgeren generelt elsker Danmark og København på en måde, som ikke er gengældt.

– Det er så sørgeligt, når jeg hører en tjener, som slår over i engelsk, når der er svenske gæster. Så er jeg næsten ved at begynde at græde.

Han efterspørger artikler på nabosproget i aviserne og mere samarbejde. Noget, som han ser som positivt, er det kommende event World Pride.

– Jeg håber meget på World Pride 2021, som jo er et samarbejde mellem Malmø og København. Det kan blive en fantastisk ting. Det er klart, at det er én begivenhed, men en gang imellem kan én stor begivenhed også sætte store aftryk, som rækker langt.

Og han ser fortrøstningsfuldt på fremtiden. Selvom der ses en konservativ modbevægelse, synes Fredrik Ekelund, at LGBT-spørgsmålene og åbenheden vinder frem i Sverige, hvor der nu findes en Pride-festival i mange mindre byer, og de unge ser ud til at være mindre optagede af kønsroller.

– Jeg tror, at om 20–30 år har meget af det, som jeg kæmper med, og som vi i vores minoritet kæmper med, løst sig. Ikke af sig selv, det er jo en politisk kamp, men den kamp har måske nået en form for afslutning, hvor det ikke længere bliver så vigtigt i skoler og på arbejdspladser, om der er nogen, der kommer med paryk og aftagelige bryster. Det er bare en del af den diversitet, som de fleste har taget til sit hjerte.

København og Malmø er på rette vej, men det kan blive bedre, fremfor alt i Malmø, mener Fredrik Ekelund. På trods af at det er lettere at være transperson i København, hører han alligevel hjemme i Malmø og sin bydel Limhamn.

– Jeg elsker nærheden til havet. At kunne tage ned til stranden ved Sibbarp, arbejde, bade og læse. Og så er der jo nærheden til København. Jeg kan godt lide at se over til København og vide, at dér er det! Det findes altid der, hvis jeg får brug for et tilflugtssted, siger han og smiler.

News Øresund – Thea Wiborg

Fodnote: Q af Fredrik Ekelund blev udgivet i 2018 på Albert Bonniers Forlag.

 

Interviewserie i News Øresund – Øresundsbroen 20 år

I år fylder Øresundsbroen 20 år. News Øresund sætter fokus på dette jubilæum, med en serie interviews med personer som lever og er aktive i regionen, eller som har spillet en vigtig rolle i dens udvikling.

De fleste af interviewsne indgår også i bogen ”Checkpoint 2020 – mennesker, grænser og visioner i Øresundsbrons tid” (Makadam förlag), der blev udgivet i maj af Øresundsinstituttet og Centrum för Öresundsstudier ved Lunds universitet.

Læs flere interviews i serien:
Hun har base på begge sider af Sundet
Havnefusion gav mere end økonomisk gevinst
Ingvar Carlsson havde bestemt sig: ”Når jeg bliver statsminister skal broen bygges”
Han var med i beslutningen om Øresundsbroen
Med udsigt til Sverige
Akademiker flyttede fra Rumænien til Øresund – efterlyser en vej ind på arbejdsmarkedet
Øresundsbroens direktør opfordrer staterne til at tænke mere grænseoverskridende
”Danmark holder af sine fiskere – i Sverige ses vi som en pittoresk faggruppe”
Den skjulte vej over Øresundsbroen
Ung dansk skater lokket af kreativt gymnasium i Malmø
Svensk, dansk eller ”skandigrød”
Paskontrollant er et varmere job, end hun troede
Fra bromodstander til Øresundsentusiast
Togkontrolløren som er blevet Øresundspendlernes favorit

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

E-postadress

Aktuelle nyheder

Life Science25. februar 2021

Novo Nordisk investerer 500 mio. kroner i fabrikken i Måløv for at følge med efterspørgslen på ny diabetespille

Novo Nordisk fortsætter med at investere i produktionsfaciliteter på Sjælland. Sidste år blev to mia. kroner investeret i fabrikken i...

Ejendomme25. februar 2021

Skanska investerer 600 millioner SEK i nye lejeboliger i Ørestad

I marts går byggeriet af Skanskas nye projekt i Danmark i gang. Der skal bygges 154 lejligheder og parkeringsgarage med...

Samfund25. februar 2021

Gratis covid-test til familier med fælles forældremyndighed som bor på begge sider af sundet

Region Skåne tilbyder gratis covid-test til forældre, som har fælles forældremyndighed og hvor den ene forælder bor i Danmark og...

Turisme/kultur25. februar 2021

VM i floorball skal spilles i Malmø

Malmø bliver vært for verdensmesterskabet i floorball for herre i 2024 efter en kamp mod udfordreren Singapore for at være...

Sverige25. februar 2021

Den svenske regering vil, at alle caféer og restauranter lukker kl. 20.30

Den svenske regering og Folkhälsomyndigheten vil have, at alle restauranter og caféer lukker senest halv ni. Forslaget er under hastebehandling og...

Samfund25. februar 2021

Ny kortlægning af grænsependling i Norden er klar – seneste data er fra 2017 på grund af afbrydelser i udvekslingen af ​​statistik mellem landene

Sverige er det land i Norden, som har flest indbyggere, der pendler til et andet nordisk land, og mest almindeligt...

Erhverv24. februar 2021

Europas største Power-to-X anlæg kan blive etableret i Esbjerg

I 2026 kan Europas største Power-to-X anlæg åbne i Esbjerg. Det er fondsforvaltningsselskabet Copenhagen Infrastructure Partners, som har taget initiativ...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.