Erhverv
Københavns Lufthavn er igen Nordens største lufthavn – Malmø Lufthavn på en 13. plads
I årets første fem måneder har passagertrafikken i Københavns Lufthavn i Kastrup overhalet norske Oslo-Gardermoen i antal og er nu igen Nordens største lufthavn. Kastrup havde 9,8 millioner passagerer i januar-maj i år – en stigning på 38 pct. sammenlignet med samme periode i 2022. Med knap 541.000 passagerer er Malmø Lufthavn Nordens 13. største lufthavn. Det viser statistik fra nordiske lufthavne.
Med knap 22,5 millioner passagerer var Oslo-Gardermoen Nordens største lufthavn i 2022. I Kastrup var passagertallet dengang godt 22,1 millioner. Men i årets første fem måneder har passagertallet i Kastrup overhalet Gardermoen. I januar-maj havde Kastrup 9,8 millioner flypassagerer. Sammenlignet med samme periode i 2022 er det en stigning på 38 pct. Det tilsvarende antal i Oslo Lufthavn var 9,3 millioner i perioden.
I Nordens tredjestørste lufthavn, Arlanda, er stigningen blevet noget kraftigere i år. I alt havde Arlanda 8,3 millioner passagerer i årets første fem måneder, hvilket er en stigning på 41 pct. i forhold til samme periode sidste år.
Malmø Lufthavn har indtil videre haft 541.000 passagerer i år og er dermed den 13. største lufthavn i Norden, lige foran Bromma. Det er en stigning i antallet af rejsende med 21 pct. sammenlignet med samme periode i 2022. (News Øresund)
Fakta:
Passagertal januar-maj 2023 i nordiske lufthavne. Udviklingen i forhold til samme periode i 2022 i parentes.
1. Kastrup, København: 9.822.609 (+38%)
2. Gardermoen, Oslo: 9.327.097 (+26%)
3. Arlanda, Stockholm: 8.303.007 (+41%)
…
4. Vantaa, Helsinki: 6.059.900 (+46%)
…
7. Landvetter, Göteborg: 1 925 336 (+37%)
…
10. Billund: 1.397.617 (+24%)
…
13. Malmø Lufthavn, Malmø: 540 974 (+21%)
14. Bromma, Stockholm: 493.357 (+36%)
Kilde: Avinor, Finavia, Københavns Lufthavn og Swedavia.
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23