Følg os på

Interviews

Københavns nye overborgmester vil satse mere på samarbejde om grøn omstilling og arbejdsmarkedet

Publiseret

 

Foto: Københavns Kommune

Næstformand i Borgerrepræsentationen Lars Weiss (S) trådte ind som konstitueret overborgmester og blev valgt uden modkandidat efter Frank Jensen. Den tidligere overborgmester forlod sin post efter beskyldninger om krænkende adfærd. Nu skal Lars Weiss styre København det næste års tid, men stiller ikke op som Socialdemokratiets spidskandidat til kommunalvalget i november 2021.  News Øresund har stilet fem spørgsmål om hvordan han ser på samarbejdet med Malmø og i Greater Copenhagen.

Hvad bliver det vigtigste spørgsmål for dig som overborgmester i 2021?

– Det vigtigste for mig bliver at kæmpe for, at København ikke knækker over. At København også fremover kan være en mangfoldig by, hvor der plads til alle. Uanset størrelsen på ens pengepung eller sociale status.

– Jeg kommer også til at beskæftige mig en del med det måske vigtigste projekt for, at København også kan udvikle sig i fremtiden med grønne områder og boliger til almindelige indkomster, nemlig etableringen af Lynetteholm. Og så står velfærd højt på min dagsorden som en forudsætning for, at alle i vores by får en fair chance, ikke mindst børnene.

Hvordan ser du på samarbejdet i Greater Copenhagen?

– Det er sund fornuft og helt nødvendigt at have et samarbejde som Greater Copenhagen på tværs af Øresund. Greater Copenhagens størrelse gør, at vi kan være med i konkurrencen andre metropolregioner i Europa. Med vores høje niveau af velfærd og stærke grønne profil tror jeg på, at vi er et attraktivt valg både at rejse til som talent eller at investere i som virksomhed.

Hvilke områder er de vigtigste at samarbejde med Skåne omkring i 2021?

– Den globale konkurrence mellem byer og metropoler er hård. Og den bliver kun hårdere, når vi er på den anden side af corona-pandemien og verden åbner igen.  Derfor tror jeg, at det bliver afgørende for Greater Copenhagen i 2021 at sætte ekstra fokus på at øge det internationale kendskab til regionen. Så vi bliver endnu bedre til at tiltrække udenlandske investeringer og dygtige folk til udefra og dermed skabe vækst og velfærd for os allesammen.

– Greater Copenhagen har lige vedtaget et nyt grønt charter, som skal understøtte den grøn omstilling i hele regionen. Det er oplagt at arbejde sammen om at få mest muligt ud af de styrker, vi har på det grønne område, som for eksempel vedvarende energi og energieffektivitet i vores bygninger.

Hvordan ser du på samarbejdet med Malmø og Øresundsmetroen?

–  Malmø er jo vores søsterby, og mange Københavnere tager hyppigt til Malmø for at besøge venner og familie, tage på en weekendtur eller nyde den dejlige natur i Sydsverige. Malmø og København er gode til at inspirere hinanden, og i dag er begge byer blandt verdens grønneste byer. Begge byer har for eksempel satset på at fremme grøn vækst og innovation og på høj livskvalitet. Jeg vil gerne fortsætte det tætte samarbejde mellem vores byer, og er ked af det set-back i integrationen mellem vores to byer, der har været de seneste år på grund af grænsekontrol og nu corona.

–  Øresundsmetroen er et spændende projekt med store perspektiver for København, Malmø og hele metropolregionen. En Øresundsmetro vil kunne binde regionen og arbejdsmarkedet endnu bedre sammen, og jeg glæder mig til at komme tættere ind på livet af det projekt.

Hvordan anser du at coronakrisen har påvirket regionen og samarbejdet på tværs af Øresund? 

–  Det er klart, at en global sundhedskrise har stor betydning for alle grænseoverskridende samarbejder. Det gælder også Greater Copenhagen, hvor pandemien har kastet grus i maskineriet, ikke mindst i forhold til bevægeligheden. Det er for eksempel mere besværligt at komme på arbejde på den anden side af sundet på grund af grænselukninger og restriktioner.

– Coronakrisen er en anledning for os i Greater Copenhagen til at se på, om regionen er rustet til at håndtere fremtidens arbejdsmarked. I dag er der for eksempel på grund af skatteregler en barriere for at arbejde mere hjemme, når man har et job på den anden side af Øresundsbroen, fordi du kan risikere at få udfordringer med beskatningen, hvis du arbejder meget hjemme. Det bør vi se nærmere på, bl.a. sammen med arbejdsmarkedets parter.

(News Øresund)

 

Om Lars Weiss

Lars Weiss (S) har varit första vice ordförande för Borgerrepræsentationen på Köpenhamns Rådhus och har sedan 2010 varit medlem av ekonomiutskottet och teknik- och miljöutskottet. Han är utbildad i ekonomi och kommunikation, född på Frederiksberg och uppväxt i en socialdemokratisk familj där hans mamma Birte Weiss bland annat varit inrikesminister. Han beskrivs som en politiker som inte söker rampljuset men är stark på politisk strategi.

 

Læs også: Ministerstöd till Sophie Hæstorp Andersen som kandidat till nästa års val av överborgmästare i Köpenhamn

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Danmark17. januar 2025

Byggeriet af supersygehus i København ramt af den “perfekte storm” – forsinket med otte år

Flere af byggerierne af supersygehusene i Danmark er af flere omgange blevet udskudt, men særligt udbygningen af Bispebjerg Hospital i...

Infrastruktur16. januar 2025

Trafikverkets generaldirektør vil fremskynde udbygningen af jernbanen mellem Lund og Hässleholm

Kritikken af, at udvidelsen af jernbanen mellem Lund og Hässleholm til fire spor tidligst kan være færdig i 2043, støttes...

Forskning16. januar 2025

Strategisk partnerskab mellem Lunds Universitet og kommunen omkring 25-års jubilæumsfejringen af Campus Helsingborg

Næsten 25 år efter indvielsen af Lunds Universitets afdeling Campus Helsingborg meddeler universitetet og kommunen, at de har indgået et...

Danmark16. januar 2025

Første spadestik til udvidelsen af togstationen i Københavns Lufthavn i Kastrup

I mandags blev det første spadestik taget til udvidelsen af togstationen i Københavns Lufthavn i Kastrup, skriver Sund & Bælt...

Infrastruktur16. januar 2025

Norske Vy tester sommertog mellem Malmø-Oslo og håber på tog til København

Til sommer vil passagerer kunne tage direkte tog mellem Malmø og Oslo. Det er norske Vy, der står bag initiativet,...

Life Science16. januar 2025

Medicinalvirksomheden Polypeptide i Malmø ansætter 100 medarbejdere – boom for fedmemedicin øger efterspørgslen på deres peptidbaserede råvarer

At den nye tids lægemidler mod fedme og diabetes er blevet en global bestseller, skaber også nye arbejdspladser på den...

Arbejdsmarked16. januar 2025

Dansk-svensk sejr over for EU’s mindsteløn

EU-domstolens generaladvokat, Nicholas Emiliou, anbefaler, at EU-direktivet om mindsteløn annulleres i sin helhed, da han mener, at det er i...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.