Arbejdsmarked
Konflikt om job hos Øresundstog kan give togstrejke


Lokofører Villy Bratuschek, fagforeningen Sekos tidligere vicetillidsrepræsentant på Veolia, beretter, at stemningen i virksomheden er dårlig efter varslet om opsigelse af fuldtidsstillingerne og at han er bekymret for fremtiden.
– Jeg tænker især på de yngre kolleger. De har købt hus og begyndt at opbygge en økonomi. Så bliver lønningerne dumpet. Det syntes jeg er oprørende, siger Villy Bratuschek til News Øresund. Foto: News Øresund – Johan Wessman
Den svenske fagforening Seko hævder, at togoperatøren Veolia forsøger dumpe lønninger på Øresundstog og truer med en svensk togstrejke fra 1. juni. Torsdag opsagde Seko den centrale brancheaftale for svensk banetrafik.
I marts varslede Veolia Transport, som driver Øresundstog i Sverige frem til Københavns Hovedbanegård, afskedigelse og genansættelse med ændrede vilkår for 254 ansatte i det sydlige Sverige. Selskabet ønskede blandt andet at en del af medarbejderne skulle skifte fra fuld- til deltidsansættelse.
Ifølge selskabet er det ændringer i Veolias nye togaftale, om blandt andet fortsat køre Øresundstogene, der er årsag til varslet.
”Det er klart, at vi er nødt til at ændre vores nuværende arbejdsmåde. På grund af arbejdstidsreglerne i overenskomsten er der i øjeblikket en ubrugt arbejdstid på omkring ti procent,” sagde Mikael Danielsson, virksomhedsområdechef hos Veolia Transport i forbindelse med meddelelsen i marts.
De forhandlinger, der fulgte varslet, er nu afsluttet i uenighed og fagforeningen har løftet forhandlingerne til centralt niveau. Torsdag opsagde Seko den centrale brancheaftale for banetrafik i Sverige fra 1. juni og meddeler samtidig, at de overvejer en strejke fra begyndelsen af juni.
Ifølge Seko, har Veolia ” dumpet sig ind i et marked” ved at lægge et tilbud på driften af det svenske Øresundstog, der er 50 millioner kroner billigere end den nærmeste konkurrent, og at dette er betalt ved at virksomheden “dumper personalemæssige forhold, når driften ikke længere kan udføres som lovet”. Seko kalder Veolia handlinger for “en skrækeksempel på hvordan afregulering slår til mod vores medlemmer.
Forslaget fra Veolia har skabt en oprørt stemning blandt medarbejderne.
– Vi fik i går besked om, at forhandlingerne var strandet. Selskabet ønsker, at det skal være som før handlen med procentansættelse, siger Villy Bratuschek, lokoførere på Veolia og Sekos tidligere vicetillidsmand på virksomheden, News Øresund.
Han fortæller, at lokoførerne har haft en garanteret fuldtidsløn, selv om virksomheden ikke altid har kunnet fylde hele arbejdstiden.
Veolia ønsker, at stort antal medarbejdere på Øresundstog erstatter deres fuldtidsstillinger mod 75-95 procent deltidsjob.
Seko har fremlagt et modforslag, som medfører, at 98 procent af arbejdstiden kan tilrettelægges for dem, der arbejder på fuld tid. (News Øresund )
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark08. november 2019
I 2020 afsluttes to kortlægninger til nye transportforbindelser over Øresund
-
Infrastruktur22. august 2019
Rejsende mangler et fælles søgesystem til rejser over Sundet