Siden 2019 er forbrugerpriserne steget med 19 pct. i Sverige. Det er den tredjestørste prisstigning sammenlignet med seks lande i Europa og gennemsnittet for eurolandene. Hvis man ser bort fra energipriserne i beregningen, har stigningen været størst i Sverige i perioden. Det viser en ny rapport fra det svenske Konjunkturinstitutet. Finland og Danmark har haft de laveste samlede prisstigninger, inklusive energipriser, med prisstigninger på omkring 15 pct. De svenske fødevarepriser er steget mest blandt de fire nordiske lande, der indgår i undersøgelsen, med næsten 30 pct. Men prisstigningen er på linje med gennemsnittet blandt eurolandene og har været lavere end i både Tyskland og Spanien.

Den store prisstigning i Sverige “skyldes hovedsageligt, at priserne på varer og tjenester er steget relativt meget,” hedder det i rapporten. Selv i Norge, hvor prisstigningen korrigeret for energi har været den næsthøjeste i perioden, er både vare- og servicepriserne steget markant i perioden. Danmark skiller sig ud med relativt lave prisstigninger. Danmark har haft den næstlaveste samlede prisstigning i perioden på 15,2 pct. og den laveste målt på råvarepriser alene. I 2023 er de danske varepriser tilmed faldet, konstaterer Konjunkturinstitutet. Samtidig var stigningen i energipriserne den laveste i Sverige i perioden med godt 13 pct. I Danmark er energipriserne steget med næsten 29 pct.

At prisstigningerne, især på varer, har været højere i både Sverige og Norge, kan ifølge Konjunkturinstitutet til dels forklares med, at landenes valutaer er blevet svækket over for euroen. Ifølge Konjunkturinstitutet er det imidlertid ikke muligt at beregne, hvor meget den svækkede kronekurs har bidraget til den svenske prisudvikling. Den danske krone er bundet til euroen og påvirkes derfor ikke af ændringer i valutakursen. (News Øresund)

Læs også: Fødevarer i Sverige er blevet næsten 26 pct. dyrere siden efteråret 2021 – danske fødevarepriser er steget knapt 20 pct