Länsstyrelsen modsætter sig planerne om at anlægge en kunstig ø, Lynetteholmen, udenfor København, som skal kunne huse 35.000 indbyggere. De miljømæssige fordele med øen, at beskytte København mod fremtidige klimaforandringer, opvejer ikke ulemperne i form af mindsket vandtilstrømning og at Øresund forurenes når jordmasser bliver lagt i vandet, anser Länsstyrelsen. Et forslag om at anlægge Lynetteholmen skal præsenteres i Folketinget i april, ifølge TV2 Lorry.

Svenske myndigheder har nu afgivet høringssvar på den danske miljøkonsekvensrapport (VVM-redegørelse), som er blevet udarbejdet i forbindelse med planerne om at anlægge en ny kunstig ø, Lynetteholmen, udenfor København. Ifølge den svenske myndighed Länsstyrelsen i Skåne er der brug for kompletterende undersøgelser for at kunne vurdere projektets påvirkning på vandet i Øresund og på de svenske og danske Natura 2000-områder, så som Falsterbo-halvøen i det sydlige Skåne og Saltholm. Länsstyrelsen anser derfor, at projektets samtlige effekter bør vurderes i en fælles miljøkonsekvensrapport, og nævner blandt andet udvindingen af sand ved Kriegers Flak, der skal bruges til anlæg af perimeter til Lynetteholmen, ikke er medtaget.

Länsstyrelsen skriver øverst i sit høringssvar at de modsætter sig at give tilladelse til at anlægge Lynetteholmen.

En miljøkonsekvensrapport, eller VVM-redegørelse som det også hedder, er en vurdering af de miljøkonsekvenser som et projekt kan forventes at have.

Trussel mod vigtige naturområder
Hovedargumenterne som bliver fremført af Länsstyrelsen, er vurderingen af effekterne for sedimentering og forurening som kan opstå når overskudsjorden dumpes i havet, er for lav i den danske miljøkonsekvensrapport, og at spredningen videre ud i havet kan påvirke nærliggende områder som er vigtige for dyre- og planteliv. Ifølge Länsstyrelsen opstår sedimentering i et andet og tredje led, som ikke er medtaget i beregningerne. Desuden vil udformningen af den 280 hektar store ø, kunne resultere i nedsat vandgennemstrømning i Øresund svarende til 0,25 procent af den totale gennemstrømning. Dermed vil Østersøen, som allerede har problemer med lavt iltniveau i vandet, blive påvirket negativt, mener Länsstyrelsen. Derudover fremhæves det, at ø-byggeriet kan lede til tab af store marine habitat samt til udbredt svind af ålegræs, som anses være vigtigt for fiskernes forplantning.

I den danske miljøkonsekvensrapport er der taget højde for en mindskning af vandgennemstrømningen, men der argumenteres for at de fremtidige stigende vandstande vil kompensere for den påvirkning som Lynetteholmen kan have på vandgennemstrømningen til Østersøen. Länsstyrelsen mener, at effekterne skal ses i forhold til et alternativ, hvor Lynetteholmen slet ikke bliver anlagt, et såkaldt nul-alternativ.

Skal give plads til en metro og Østlig Ringvej
Lynetteholmen er en kunstig ø, som der er planer om at anlægge i havneindløbet mellem Nordhavn og Refshaleøen. Jordmasserne der skal bruges til at bygge bydelen skal komme fra store anlægsprojekter i hovedstadsområdet, blandt andet fra metrobyggeriet. Arbejdet med konstruktion af Lynetteholmes afgrænsning forventes at gå i gang under 2021 og pågå til 2024, mens arbejdet med at udfylde området med jord forventes at starte 2023. Der er også planer om to store infrastrukturprojekter i forbindelse med øen, dels en ny Østlig Ringvej og en ny metrolinje.

Malmø kommune har også afgivet høringssvar og skriver i dette, at kommunen frem for alt ser Lynetteholmen som en vigtig ny bydel, der skal fremme væksten i regionen og muliggøre kommende infrastrukturprojekter. Blandt andet har Malmø, sammen med Københavns Kommune, planer om en Øresundsmetro mellem de to byer som skal kobles til Lynetteholmen på den danske side. Malmø kommune anser derimod, at der er brug for tiltag, som kan mindske CO2-udledningen i forbindelse med at Lynetteholmen anlægges. Ifølge beregninger vil byggeriet indebære CO2-udledning svarende til cirka 350.000 ton, cirka en procent af den samlede danske udledning i 2018.

Danske miljøorganisationer har kritiseret projektet
TV2 Lorry skriver, at projektet med at bygge Lynetteholmen også tidligere er blevet mødt med kraftig kritik fra miljøorganisationer på den danske side. Kritikken har blandt andet handlet om at miljøkonsekvenserne for projektet burde blive behandlet samlet. For eksempel er de fremtidige planer om en Østlig Ringvej og en metrolinje ikke medtaget i beregningerne, hvilket ifølge miljøorganisationerne strider mod EU-retten og de får medhold af en dansk professor i miljøret, som TV2 Lorry har lavet et interview med.

Planerne om at bygge Lynetteholmen blev præsenteret i 2018 af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København Frank Jensen (S). I august 2020 indgik et flertal af partierne på Københavns Rådhus en aftale om den videre udvikling af øen samt en metro og Østlig Ringvej. Det indledende anlægsarbejde er planlagt til at gå i gang i sommer, hvis planerne bliver vedtaget. Høringsperioden for miljøkonsekvensrapporten er nu afsluttet og et lovforslag om at anlægge Lynetteholmen skal fremlægges i Folketinget i marts eller april, oplyser TV2 Lorry. (News Øresund)

Fakta: Lynetteholmen

Lynetteholmen planeras som en konstgjord halvö som ska byggas av de jordmassor som blir över från stora infrastrukturprojekt i huvudstadsområdet. Det finns främst fyra anledningar till projektet: att Lynetteholmen ska skydda Köpenhamns centrala delar från framtida havsnivåhöjningar, att befolkningen växer i huvudstaden, att projektet ska vara med och finansiera nya infrastruktursatsningar samt att det ger användning av överskottsjord från infrastrukturprojekt i staden. Byggherre för Lynetteholmen är utvecklingsbolaget By & Havn, som är till 95 procent ägt av Köpenhamns kommun och 5 procent av danska staten.

Källa: By & Havn