Infrastruktur
Lastbiltrafikken over Øresund stiger
I løbet af det første kvartal i 2018 steg lastbiltrafikken over Øresund. Fire procent flere lastbiler tog færgen mellem Helsingør og Helsingborg, og fem procent flere rejste over Øresundsbron sammenlignet med samme periode forrige år.
Det var et godt første kvartal for HH Ferries, som håndterer færgetrafikken mellem Helsingør og Helsingborg under firmanavnet Scandlines. Antallet af passagerer steg med næsten 10.000 personer til 1,29 millioner passagerer i alt, og to procent flere personbiler rejste med færgen sammenlignet med samme periode forrige år.
I en pressemeddelelse skriver Johan Röstin, administrerende direktør hos HH Ferries, at “Scandlines Helsingør-Helsingborg i dette kvartal vinder markedsandele af persontrafikken over Øresund, hvilket er meget tilfredsstillende”.
Antallet af lastbiler, som tog færgen, steg med fire procent. Lastbiltrafikken steg også over Øresundsbron. Men et fald i antallet af personbiler på næsten en procent gjorde, at den samlede trafik over broen lå på cirka samme niveau som første kvartal forrige år.
En af forklaringerne på den mindskede persontrafik over Øresundsbron i løbet af årets første kvartal er påsken. Øresundsbron er nemlig mest trafikeret i hverdagene, og forrige år lå alle påskens helligdage i april. I år lå flere af påskedagene til gengæld i marts. Derfor påvirker påsken i år trafikken i første kvartal. I løbet af årets to første måneder steg den samlede trafik over broen med 0,4 procent sammenlignet med samme periode forrige år. (News Øresund)
Fakta: Øresundstrafikkens udvikling i første kvartal 2018
Scandlines Helsingør-Helsingborg
Lastbiler: + 4 % (111.000)
Personbiler: + 2 % (239.000)
Samlet køretøjstrafik: + 2,3 % (325.500)
Øresundsbron København-Malmø
Lastbiler: + 5 % (122.000)
Personbiler: – 0,9 % (1.408.000)
Samlet køretøjstrafik: – 0,1 % (1.574.000)
Fodnote: Den procentuelle udvikling beskriver udviklingen i løbet af første kvartal 2018 sammenlignet med samme periode forrige år. Tallene i parentes beskriver antallet af køretøjer.
Kilder: HH Ferries og Øresundsbro Konsortiet
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23