Følg os på

Okategoriserade

Life Science kampagne vil tiltrække de bedste talenter i verden til at arbejde i Greater Copenhagen regionen.

Publiseret

 

Novo Nordisk er blandt de virksomheder, der deltager i Life Science kampagnen. Kampagnen løber af stablen 28. februar. Foto: News Øresund – Johan Wessman.

Copenhagen Capacity arrangerer i samarbejde med Invest in Skåne en international kampagne, der skal tiltrække de bedste Life Science talenter i verden. Kampagnen tiltrækker talenterne med den skandinaviske velfærdsmodel, den kultur og de sociale forhold, som Greater Copenhagen regionen er kendt for.

Der er en generel mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for Life Science. Derfor arrangerer Copenhagen Capacity og Invest in Skåne, som begge arbejder med det fælles brand Greater Copenhagen, en kampagne, der skal få flere talenter til regionens Life Science virksomheder. Netop inden for Life Science kendetegnes Øresundsregionen også som ‘Medicon Valley’, som angiveligt er “en af Europas største og åbne sektorer inden for Life Science”. Kampagnen løber af stablen den 28. februar. 

– Medicon Valley er en af Nordeuropas stærkeste Life Science klynger. Men regionen er samtidig ukendt blandt internationale Life Science-specialister som en attraktiv karrieredestination. Med kampagnen vil vi dels øge kendskabet til karrieremulighederne i Life Science klyngen og samtidig tiltrække internationale Life Science specialister til virksomhedernes åbne stillinger, siger direktør for Copenhagen Capacitys talentafdeling, Nikolaj Lubanski, til News Øresund og tilføjer:

– Samtidig er Life Science klyngen en af regionens absolutte styrkepositioner, hvorfor vi nu vælger at sætte fokus på at eksponere denne branche.

Det specielle ved Medicon Valley og Greater Copenhagen regionen er den særegne velfærdsmodel, virksomhedernes organisatoriske struktur samt den kulturelle livsstil, mener Copenhagen Capacity. Det er blandt andet disse parametre, som aktivt benyttes i samtaler med potentielle kandidater. På den måde tiltrækkes Life Science talenterne ikke blot ud fra et højt professionaliseret arbejdsmiljø, men samtidig også af de sociale og kulturelle fordele, som Greater Copenhagen regionen har at byde på.

– Vi rammer dem med argumenter om en bedre livsstil, work-life balance, lav magthierarki, velfærdsmodel, osv. På den måde kan vi mobilisere en interesse for vores del af verden, hvorimod et stillingsopslag eller en mindre kendt virksomhed sandsynligvis ikke ville have fanget den potentielle kandidats interesse. Vi sørger samtidig for at komme ud til de dele af verden hvor virksomhederne hverken selv har kendskab eller ressourcer til at ramme kandidater, primært syd- og Østeuropa, Latinamerika. USA og UK er også interessante da der befinder sig mange internationale kandidater der overvejer sit næste karriereskridt i øjeblikket, siger projektleder for Life Science kampagnen, Dan Rosenberg til News Øresund.

Et eksempel på en af de kampagner, som Copenhagen Capacity tidligere har afholdt, er deres ‘Fintech campaign’, som strakte sig fra februar 2016 til april 2017. Her opnåede de 175.000 unikke besøgende på deres hjemmeside og tiltrak 935 ansøgere samt 13 virksomheder med 36 åbne stillinger.

Fakta: Tilmeldte virksomheder, kandidater og forventet udbytte af kampagnen

Indtil videre er der syv virksomheder tilmeldt kampagnen, som blandt andre tæller Novo Nordisk, CP Kelco og Leo Pharma. Kampagnen har plads til cirka 10-15 virksomheder i alt, så der er stadig plads til flere. Virksomhederne betaler 25.000 kroner for at få tre stillingsopslag synliggjort i kampagnen, hvortil Copenhagen Capacity finder mellem to og ti kvalificerede kandidater.

På den anden side er der kandidaterne, som via kampagnen kan ansøge om at blive screenet af Copenhagen Capacity i håbet om at komme videre til en faktisk jobsamtale. Historisk set er det gået godt for lignende kampagner, siger Dan Rosenberg:

Vi har gennemført 5 målrettede kampagner siden sommeren 2016 og de deltagende virksomheder har inviteret 438 internationale kandidater til samtale via de målrettede kampagner. Vi har i dag flere end 5000 internationale kandidater i vores database, som vi også løbende sørger for at matche med virksomhedernes åbne stillinger, siger han og tilføjer:

– Vi regner med at modtage henimod 1500 ansøgninger via Life Science kampagnen. Typisk oplever vi en konvertering på mellem 30-50 procent i forhold til, hvor mange kandidater som virksomhederne tager ind til samtale.

(News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen)

 

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Kultur11. december 2024

Svenske Kiruna kåres til europæisk kulturhovedstad i 2029

Det var en enig ekspertjury, der pegede på Kiruna som europæisk kulturhovedstad i 2029. Kiruna og Uppsala havde dystet om...

IT / Mobiltelefoni11. december 2024

Nyt svensk pilotprojekt giver længere mobildækning i tilfælde af strømafbrydelse

Uden for Norrtälje er Sveriges første anlæg til backup-dækning til mobiltelefoner blevet bygget. Personer i nærheden af anlægget vil kunne...

Energi11. december 2024

Industrivirksomheder vil sætte skub i svensk energiproduktion – klar til at betale for atomkraft

Et samarbejde mellem 17 store industrivirksomheder, Industrikraft, er klar til at “tage en mere aktiv rolle” i at sikre Sveriges...

Kultur11. december 2024

Malmö Konsthall 50 år – udstillingen “Torrlägg Öresund” skydes i gang

Næste år fylder Malmö Konsthall 50 år, og det fejres med tre store udstillinger, herunder “Torrlägg Öresund”, der sætter fokus...

Danmark10. december 2024

Fælles dansk-svensk ordre på kampkøretøjer til en værdi af 25 mia. svenske kroner

Danmark og Sverige har tilsammen afgivet en ordre til en værdi af cirka 25 mia. svenske kroner på nye kampkøretøjer...

Infrastruktur10. december 2024

Udbudskrav betyder, at SJ afstår fra at fortsætte med at køre Stockholms pendlertog

SJ Stockholmståg vil ikke fortsætte med at drive Stockholms pendlertog efter 2026, hvor den nuværende kontrakt udløber. Selskabet mener ikke,...

Okategoriserade09. december 2024

EU-fond støtter byggeriet af 5G-jernbaneinfrastruktur i Skandinavien. Øresundsbro Konsortiet deltager i projektet.

Telekommunikationen på jernbaneinfrastruktur i Skandinavien skal forbedres med et nyt 5G-system, som skal lette forbindelsen mellem chauffører, vejledere og trafikledere....

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.