Følg os på

Interviews

Life science-selskab i Lund prioriterer interaktion og tilstedeværelse i København: ”Møder vi ikke hinanden, kan vi ikke lære hinanden at kende”

Publiseret

 

Johan Evenäs grundlagde Red Glead Discovery i 2011 sammen med kollegaer fra AstraZenecas anlægning i Lund. Foto: News Øresund

Den privatejet kontraktforskningsvirksomhed Red Glead Discovery AB i Lund har prioriteret at være til stede med kontorplads i København. Mobilitet, samarbejde over sundet og nærhed til danske og svenske kunder er afgørende for vækst, mener to af selskabets grundlæggere. Et andet vigtigt aspekt er mere kapitaltilførsel til skånske virksomheder.

De seneste fem år har Red Glead Discovery, der bedriver lægemiddelsudvikling for eksterne kunder, fordoblet antallet af fuldtidsansatte til mere end 35 ansatte og tredoblet omsætningen til knap 34 mio. svenske kroner i 2019.

Dermed er kontraktforskningsvirksomheden et af flere hurtigvoksende life science-virksomheder i Lund og Malmø.

Selvom virksomheden holder til i science parken Medicon Village, så er det danske marked af stor betydning for virksomheden med kapitalstærke biotek- og pharmavirksomheder.

– Danmark var i 2018 omsætningsmæssigt det største marked for os, siger Johan Evenäs, der er adm. direktør i Red Glead Discovery og én af selskabets syv grundlæggere.

Martina Kvist Reimer har en Ph.d i neurobiologi fra Lunds Universitet og var med til at starte Red Glead Discovery for ti år siden. Foto: News Øresund

Værdifuld kontorplads i København
Forretningsaktiviteterne på tværs af Øresund har synliggjort fordelen ved at være tæt på kunderne.

Derfor har Red Glead Discovery, som den eneste Lund-baseret virksomhed, prioriteret at være til stede med kontorplads på Copenhagen Bio Science Park (COBIS).

Tilgang til kompetencer, mulighed for kollaboration og udbygning af netværk er nogle af fordelene ved repræsentation på begge sider af sundet, supplerer Martina Kvist Reimer, der er Executive Vice President i virksomheden.

Det at forbedre life science-branchen mellem Danmark og Sverige er i høj grad et spørgsmål om mobilitet, mener hun, så det bliver så enkelt som muligt at rejse frem og tilbage.

Noget, som bekendt er blevet kraftigt forværret af coronapandemien.

– Møder vi ikke hinanden, kan vi ikke lære at kende hinanden, og det er forudsætningen for god kollaboration, siger Martina Kvist Reimer.

Netop nærhed til kunder og lokalområdets samarbejdspartnere har været afgørende for Red Glead Discoverys fremgang siden selskabets start i 2011, fortæller Johan Evenäs.

Samtidig er life science-branchen også ”utrolig international”, nævner han med henvisning til at medarbejderstaben udgøres af folk fra 37 forskellige lande såsom Tyskland, Polen, Ukraine, Rusland, Indien, mens folk fra Mellemøsten også er i blandt de ansatte.

Dertil ligger visheden om, at det nærmest er lettere at få en ny kunde i Boston fremfor i Stockholm.

I forhold til Medicon Valleys udvikling – særligt i Skåne – bliver det vigtigt at få erfarne projektledere fra store pharmaselskaber, særligt fra Danmark, til at tage arbejde i mindre selskaber, særligt i Skåne, bemærker Martina Kvist Reimer.

Disse personer kender nemlig de forskellige aspekter i værdikæden, men som hun bemærker, kan de være svære at rekruttere, da lønforskellene er store.

Endeligt bliver det vigtigt, i takt med den øget brug af kunstig intelligens i life science-branchen, at have adgang til personer, som kan håndtere big data, nævner Martina Kvist Reimer. Kompetencer, som store selskaber allerede gør brug af, og som også blive aktuelle at rekruttere for mindre virksomheder.

Red Glead Discovery holder til på Medicon Village i Lund og har en kontorplads i science parken COBIS i København. Foto: News Øresund

Skåne mangler life science-kapital
Da Red Glead Discovery startede for ti år siden var det uden ekstern kapital. De syv medstiftere, heriblandt Johan Evenäs og Martina Kvist Reimer, havde alle tidligere arbejdet på AstraZenecas R&D-anlægning i Lund og måtte arbejde gratis i et år for at få Red Glead Discovery i gang.

I dag udvikler og sælger de som CRO-virksomhed molekyler til omkring 200 kunder, der primært tæller store lægemiddelsselskaber, mindre biotekselskaber og til forskningsgrupper på Lunds Universitet og Karolinska Institutet.

På trods af fremgangen for Red Glead Discovery mener Martina Kvist Reimer, at der er et overskyggende, strukturelt problem for life science-branchen i Skåne: Mangel på kapital.

Frem for alt for startups, mener hun. Problemet bunder blandt andet i, at der i Skåne – i modsætning til i Danmark – ikke er nogen life science-virksomheder med over 1.000 ansatte, som via fonde yder støtte til mindre selskaber og forskning, som Lundbeck, LEO Pharma og Novo Nordisk ellers gør i Danmark igennem seeds-programmer, legater og bevillinger.

– De selskaber har vi ikke i Skåne. Dem har vi ikke i Sverige i det hele taget, og det er en stor, strukturel ulempe, siger Martina Kvist Reimer og tilføjer, at coronakrisen tydeligt viser finansieringsforskellen, hvor Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden som supplement til statslig støtte samlet har bevilliget ca. 80 mio. kr. til vaccineudvikling.

Red Glead Discovery er et CRO-selskab, som på opdrag samarbejder med eksterne life science-virksomheder og universiteter om udvikling af blandt andet lægemidler. Flere af kunderne ligger i Danmark. Foto: News Øresund

Ny fond kan være løsning
Udover manglen på privat kapital fra store virksomheder oplever Martina Kvist Reimer, at der på den danske side er en større investorbase af private biotekentreprenører, som kan støtte selskaber i startup-fasen, hvilket ikke findes i samme udstrækning i Skåne.

Dertil er det en udfordring for life science i Skåne, at den svenske innovationsmyndighed Vinnova, som Martina Kvist Reimer oplever det, ofte har fokus på at støtte fremtidsteknologi, der først bliver vigtig om 10 år, i stedet for i højere grad at støtte for eksempel terapiteknologier her og nu.

– Der findes vældig begrænset offentlig finansiering i Sverige. Så må man gå til EU for at finansiere sit lægemiddelsprojekt, siger hun og oplever som tjenesteleverandør til mange forskellige virksomheder, at kapitalmangel er et gennemgående problem for flere i branchen.

Martina Kvist Reimer glæder sig dog over, at Sverige har life science-branchen højt på den politiske dagsorden. FoU-afdraget, der sidste år blev fordoblet fra 10 til 20 procent, så virksomheder betaler en lavere arbejdsgiverafgift, er også et godt initiativ, men det er ikke nok, mener hun, og løsningen er svær. En statsligejet life science-fond med bidrag fra samtlige virksomheder har været på tale, men indtil videre, så vidt hun ved, uden resultat.

News Øresund – Kristoffer Dahl Sørensen

 


NEWS ØRESUND er et resultat af et udviklingsprojekt med Interregfinansiering, som blev gennemført i samarbejde mellem Roskilde Universitet, Lunds universitet og Øresundsinstituttet. Siden 2015 fortsætter udviklingen af News Øresund som en del af Øresundsinstituttet. I 2019-2020 forstærker News Øresund den uafhængige dækning af regionens life science-cluster gennem Øresundsinstituttets engagement i Interregprojektet GC life science analysis initiative.

ØRESUNDSINSTITUTTET er et uafhængigt dansk-svensk videncenter, der gennem analyser, fakta, konferencer og medievirksomhed bidrager til et øget kendskab om udviklingen i regionen. Virksomheden drives uden henblik på at skabe et overskud og med finansiering fra godt 100 medlemmer fra stat, regioner, kommuner, universiteter og det private erhvervsliv i Danmark og Sverige.

Nyhederne fra News Øresund kan frit gengives, hvis News Øresund angives som kilde. 

Kontakt os: redaktion (at) newsoresund.org
Mere info: www.newsoresund.org / www.oresundsinstituttet.org

 

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

E-postadress

Aktuelle nyheder

Ejendomme12. maj 2021

Kildesortering af spildevand i Helsingborg

På et nyt udviklingsanlæg i Helsingborg, RecoLab, testes nu at kildesortere og genbruge spildevand. I den nye bydel Oceanhamnen bygges...

Ejendomme12. maj 2021

Elvejsteknik testes i Helsingborgs havn

En ny elvejsteknik skal testes i Helsingborgs havn. På en strækning placeres ladningsskinner som gør det muligt at oplade alle...

Politics12. maj 2021

Sophie Hæstorp Andersen ønsker at fratræde posten som regionsrådsformand – fokuserer på valget till overborgmester i København

Region Hovedstadens regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen (S), ønsker at fratræde sin post i august, oplyser Region Hovedstaden i tirsdags i...

Samfund12. maj 2021

Kristi Himmelfartsdag på torsdag – er helligdag på begge sider af Øresund

Torsdag den 13. maj, er det Kristi Himmelfartsdag, og butikker og firmaer kan derfor være lukkede. I Sverige er fredagen...

Infrastruktur11. maj 2021

Alliance ønsker krav om CO2-reduktion for infrastrukturprojekter i Danmark

En nyligt dannet alliance af industrien, fagforeninger og grønne organisationer ønsker, at den danske regering skal stille krav om CO2-reduktion...

Politik07. maj 2021

OECD og STRING er værter for en konference om at opbygge Nordeuropa som en grøn megaregion

Den 11. juni afholdes der en digital konference om, hvordan Nordeuropa kan opbygges som en grøn megaregion. Under konferencen vil...

Ugebrev11. maj 2021

Læs News Øresunds ugebrev 18

Flere store danske og svenske festivaler aflyses i år – men nogle finder nye måder at gennemføre på trods restriktioner...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.