Life Science
Life science-selskaberne i COBIS rejser over seks gange så meget kapital nu end tidligere

Forskerparken Copenhagen Bio Science Park (COBIS) i København oplever, at de omkring 130 life science-virksomheder i kontorfællesskabet for tiden rejser langt mere kapital, end hvad de førhen har gjort.
– Hvis vi kigger historisk på det, så har det svinget mellem 500-800 mio. kroner om året for alle vores virksomheder sammenlagt. Sidste år var det 4,5 mia., og i år er vi på nuværende tidspunkt på 3 mia., og vi er kun i september, siger adm. direktør for COBIS, Morten Mølgaard Jensen, til News Øresund.
Dermed har selskaberne i COBIS i løbet af 2020 rejst mere end seks gange så meget kapital, som de normalt gør på et år.
Forklaringen skyldes ikke alene, at flere life science-selskaber er blevet indlemmet i forskerparken, der ligger tæt på Rigshospitalet og som også rummer incubatoren BioInnovation Institute, nævner Morten Mølgaard Jensen.
– Kapitalrejsningerne, der sker, er bare blevet markant større. Hvor man tidligere jublede over at få 12-15 mio. kroner i kassen, er det nu trecifrede millionbeløb, som folk rejser til den videre vækst, siger han.
Den stigende mængde kapital i life science-branchen forstærker behovet for arbejdskraft, mener Morten Mølgaard Jensen.
– Når man får så mange penge ind, så skal der ansættes folk til at opnå de milepæle, som der er rejst penge til.
COBIS er et datterselskab til kontorfællesskabet Symbion, som i 2022 udvider med en ny lokation for life science-virksomheder på 9000 kvadratmeter. (News Øresund)
NEWS ØRESUND er et resultat af et udviklingsprojekt med Interregfinansiering, som blev gennemført i samarbejde mellem Roskilde Universitet, Lunds universitet og Øresundsinstituttet. Siden 2015 fortsætter udviklingen af News Øresund som en del af Øresundsinstituttet. I 2019-2021 forstærker News Øresund den uafhængige dækning af regionens life science-cluster gennem Øresundsinstituttets engagement i Interregprojektet GC life science analysis initiative.
ØRESUNDSINSTITUTTET er et uafhængigt dansk-svensk videncenter, der gennem analyser, fakta, konferencer og medievirksomhed bidrager til et øget kendskab om udviklingen i regionen. Virksomheden drives uden henblik på at skabe et overskud og med finansiering fra godt 100 medlemmer fra stat, regioner, kommuner, universiteter og det private erhvervsliv i Danmark og Sverige.
Nyhederne fra News Øresund kan frit gengives, hvis News Øresund angives som kilde.
Kontakt os: redaktion (at) newsoresund.org
Mere info: www.newsoresund.org / www.oresundsinstituttet.org
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark08. november 2019
I 2020 afsluttes to kortlægninger til nye transportforbindelser over Øresund