Øresundsbroens administrerende direktør, Linus Eriksson, mødtes mandag med Sveriges infrastrukturminister Andreas Carlson (KD), under dennes besøg i regionen. Linus Eriksson betragter det som positivt, at regeringen ser på effekterne af Femern Bælt-tunnelen i Sverige samt fokuserer på både godsstrømme og den regionale pendling omkring Øresund. Nu venter Øresundsbroen og Svedab på en regeringsbeslutning for at kunne gennemføre investeringer i landforbindelser omkring broen, og blandt forhåbningerne er en undersøgelse af kapaciteten på Malmøs godsbanegård.

Sveriges minister for infrastruktur og boliger, Andreas Carlson (KD), besøgte mandag Øresundsregionen. Han mødte blandt andet Linus Eriksson, direktør for Øresundsbroen, og fik lov til at gå op i en af de 203,5 meter høje pyloner på broen. Ifølge Sydsvenskan,  der interviewede ministeren på stedet, ønsker Andreas Carlson at styrke kapaciteten i Øresundsbroens landforbindelser og mener, at man set i lys af Ruslands krig i Ukraine nu har mere fokus på redundansen af transporten på tværs af Øresund.

News Øresund har stillet Linus Eriksson fire spørgsmål i forbindelse med mødet:

Hvordan oplevede du mødet med ministeren?

– Det var et positivt møde, synes jeg. Jeg sætter stor pris på, at han tager sig tid. Jeg tror, han sagde, at han i fredags har været minister i 150 dage, så det er stadig i begyndelsen af en periode. Men at han tager sig tid til at komme ned og lytte med, er noget, jeg sætter pris på, siger Linus Eriksson.

Hvordan tolker du ministerens udmelding om kommende investeringer i regionen?

– Det er ikke sådan, at en minister kommer ned og møder os for at love en masse ting. Sådan fungerer det ikke. Der er andre fora, hvor beslutninger træffes. På den anden side mener jeg, at han tydeliggør, at de ønsker at investere i nationale fragtstrømme og regional pendling.

– Danmark har allerede truffet en beslutning og investerer i mere kapacitet omkring Øresund, og her skal Sverige følge trop. Jeg føler faktisk, at regeringen nu taler om Femern Bælt-forbindelsen og dens konsekvenser for Sverige.

I har bestilt en undersøgelse af Øresundsbroens kapacitet, som viser, at det vil være tilstrækkeligt frem mod 2050, hvis der foretages visse investeringer i landforbindelser omkring forbindelsen. Hvad er status med hensyn til disse investeringer?

 – I dag bruger vi kun omkring to tredjedele af togtrafikkens kapacitet tværs over Øresundsbroen; men det er ikke selve broen, der er flaskehalsen. Når trafikken stiger, er det landforbindelserne – dvs. fra Øresundsbroen til Malmø C, men også videre til Lund og derefter nordpå mod Hässleholm – der skal optimeres. Der har vi sammen med den svenske transportstyrelse udarbejdet forslag til de investeringer, der ligger tættest på broen og påpeget, at medfinansiering kan ske gennem vores ejerselskab Svedab. Når det kommer til Malmø godsbanegård, vil den med trafikstigninger kunne modtage måske 200-300 pct. mere gods … kan den klare det, eller bliver det en ny flaskehals? Det mener vi, at man bør undersøge.

Hvad ser du som det næste skridt nu?

– Regeringen har pålagt Trafikverket at iværksætte en undersøgelse om, hvad der sker med hovedlinjen fra Lund C op til Hässleholm. Den skal fremlægges i september, så jeg tror ikke, der sker så meget før det. Hvad angår tiltag fra Lernacken til Malmø C, ligger det på regeringens bord. Hverken Øresundsbro Konsortiet eller Svedab kan i den henseende råde over deres egne penge, så en regeringsbeslutning er derfor påkrævet.

– Hvis vi ser endnu længere frem og på flere forbindelser, blev der slet ikke givet nogen information i går. Den svenske regering har naturligvis outsourcet en opgave til Trafikverket for at undersøge alle forbindelser samt behovet for dem. Jeg mener, at vi har brug for flere kendsgerninger og især en beslutning baseret på behov.

(News Øresund – Jenny Andersson)