Bygge- og arkitektvirksomheden Siegel, med base i Malmø, har et stærkt fokus på økologisk og social bæredygtighed, når der udvikles og bygges ejendomme. Lejlighedsblokken Mariastugan i Höllviken i det sydlige Skåne er et eksempel med en hybridkonstruktion og sociale løsninger som sauna, samkørselsordning og have til lejerne. Men der er økonomiske udfordringer forbundet med at være på forkant og udvikle bæredygtige byggemetoder, siger Cord Siegel, arkitekt og grundlægger af virksomheden. 

Fodnote: Dette interview blev gennemført den 1. marts 2023 til rapporten Hållbarhetsarbetet i Skånes fastighetsbransch, som er udarbejdet af Øresundsinstituttet på vegne af Sparbanken Skåne. Mariastugan stod færdig i foråret 2023, og beboerne er flyttet ind.

Byggeriet er i fuld gang i Mariastugan i Höllviken, og de 36 lejeboliger vil være klar til indflytning i foråret 2023. I 2017 vandt Siegel en såkaldt jordtildelingskonkurrence annonceret af Vellinge Kommune, og de to bygninger med en sammenhængende trappeopgang har taget omkring seks år at færdiggøre. Derudover vil der være en fælles have, en garage med ladestandere, en sauna, et motionsrum, et værksted og nogle af lejlighederne vil have deres eget drivhus på terrassen.

– Kommunen ønskede et lejlighedsblokke, og de mente, at vores var et godt match til placeringen. De ønskede også, at det skulle se lidt varieret ud, så derfor har vi et ret uregelmæssigt vinduesarrangement, og de to bygninger er forskellige i deres output. Den ene er vores modernistiske bygning, og den anden er mere klassisk, forklarer Cord Siegel, arkitekt og grundlægger af virksomheden Siegel, der har base i Malmø.

– Så vi har forsøgt at opnå denne mangfoldighed, som man også kunne kalde brogethed. Det er lidt af et miskmask., siger han.

Fra venstre: Cord Siegel og Fredrik Furrer. Foto: News Øresund – Erik Ottosson

Bygget med en hybridkonstruktion
Mariastugans facade er beklædt med brandhæmmende imprægneret eg, og træ er et usædvanligt facademateriale at bruge i boligblokke, forklarer Cord Siegel og Fredrik Furrer, arkitekt og byggeprojektleder, der viser rundt.

– Det var en lang proces. Træ er ret begrænset, hvis du skal bygge lejlighedshus, og der var ikke mange af den type produkter på markedet. Vi udviklede det selv sammen med en leverandør, som vi tidligere har samarbejdet med, siger Fredrik Furrer.

Bygningens ramme er en hybridkonstruktion af både økobeton og træ.

– Økobetonkonstruktionen er omkring 40 pct. klimaforbedret sammenlignet med normal beton. Desuden har vi optimeret den ved at bruge den beton, vi har brug for, og så lidt som muligt. Det er på de første tre niveauer, mens hele tagdelen på bygningen har en træramme, forklarer Fredrik Furrer.

Metoden til at gøre ejendommen så bæredygtig som muligt er karakteristisk for, hvordan Siegel har valgt at arbejde. Ved at planlægge, teste, turde tage risici og håndtere uventede situationer tror de, at de kan opnå bæredygtighed i deres projekter på den bedst mulige måde. Det hjælper, at de er en relativt lille aktør, og at de kan tage ansvar for alle dele af projektforløbet, fra tegning til konstruktion og ledelse, siger de.

Både udviklingen af træ til facaden og økobetonen er sket i samarbejde med leverandører og gennem grundige tests. Økobeton har et lidt højere fugtindhold end normal beton, hvilket har været en anden faktor, de har måttet forholde sig til.

Træskontruktionen på øverste etage i huset inspiceres. Foto: News Øresund – Erik Ottosson

– Det tager tid at tørre beton ud. Det er stort set en del af tidsstyringen. Så vi var bekymrede for, at det ville tage længere tid, siger Fredrik Furrer og forklarer, at de støbte økobetonen på bundpladen i gårdhuset for at se, hvordan det gik, og at resultatet lykkedes.

Valg af materialer er ikke sort/hvidt
At ikke hele bygningen blev bygget med en trækonstruktion var dels et spørgsmål om bæredygtighed og dels om økonomi. Prisen på træ er steget, og det passede ikke ind i omkostningsoverslaget. Test viste også, at hvis hele huset havde været udstyret med en trækonstruktion, ville 85 kvadratmeter være forsvundet i huset som følge af kravene til lydisolering. Det giver også mulighed for en lidt anderledes planløsning og for at reducere belastningen på fundamenterne ved at have en trækonstruktion i tagetagen, forklarer de.

Cord Siegel uddyber ræsonnementet om, at bæredygtigheden i et projekt skal beregnes på flere måder, og at der er mange faktorer at overveje.
– Hvis bygningen har 85 kvadratmeter mindre boligareal, skal den være lige så god til at spare kuldioxid procentuelt, hvis den skal levere resultater. Det er ikke sort/hvidt. Der er utroligt meget frem og tilbage, og sådan skal det være. Det bliver så at sige en permanent udvikling, siger han.

Konstant udvælgelse, tilpasning og beregning giver dynamisk arbejde og dermed god læring, hvilket gør arbejdet spændende, ifølge Cord Siegel.

– Og så skal vi også have det til at hænge sammen økonomisk. Nogle gange er det godt, andre gange er det ikke, siger han.

Svært at tjene penge ved at bygge kulstofneutralt
At stræbe efter at være et bæredygtigt bygge- og arkitektfirma indebærer hårdt arbejde og nogle økonomiske udfordringer, siger de begge. De mener, at innovationen i byggebranchen lige nu går for langsomt, og at kun få aktører er villige til at tage det første skridt. Når det kommer til at bygge bæredygtigt, er brugen af trækonstruktioner for eksempel populært i øjeblikket, fordi klimagevinsten, beregnet i form af reduceret kuldioxidudledning, er klar; men så glemmer man på anden vis at tænke bæredygtigt omkring opførelsen af ejendommen, siger de. Det kan handle om valget af materialer til vinduer eller til isolering.

– Tag for eksempel grænseværdierne fra LFM30 (Lokal färdplan för en klimatneutral bygg- och anläggningssektor i Malmö 2030, reds. anm): Hvis man bygger et hus udelukkende i en trækonstruktion, opfylder det kravene til et klimaneutralt projekt, og det er næsten ligegyldigt, hvilke andre beslutninger man træffer i projektet. Det kan godt være lidt ensidigt, siger Fredrik Furrer.

Foto: News Øresund – Erik Ottosson

– Når det kommer til vinduerne her på Mariastugan, fjernede vi så meget aluminium som muligt. Vi har trælægter på indvendige vægge, hvor vi kan, i stedet for stållægter. Alligevel har vi stål, hvor der er brug for det. Der var ret mange overvejelser om, hvad vi skulle gøre og i hvilket materiale for at opfylde kravene. Ikke kun klimakrav, men også for eksempel diverse byggekrav, fortsætter han.

Cord Siegel mener, at der er en omkostning ved at være bæredygtig, og at prisskiltet nogle gange opfattes som lidt uretfærdigt. Selvom det er muligt at tjene penge på eksempelvis solceller eller energibesparende tiltag, er der ingen økonomisk gevinst ved at være klimaneutral, siger han. Den store udfordring for Siegel lige nu er, hvordan det kan blive økonomisk attraktivt at bygge CO2-neutralt.

– Nu er vi gået denne vej, så ’what’s in it for us’ nu? Skal vi bare dele ud af vores viden? Hvad handler vores virke i det hele taget om? Det er det, vi spørger os selv om i dag, siger han.

“Beløn dem, der tør investere”
Måske ville løsningen være en form for økonomisk incitament som en skattelettelse til dem, der bygger klimaneutralt, ræsonnerer han. En anden mulighed er, at bygherrer, der tager ansvar for klimaneutralt byggeri, også har attraktive placeringer i byen. I takt med at kravene til byggeriet stiger, er det også et spørgsmål om, hvordan forbrugeren kan betale for det, siger Cord Siegel. Ifølge ham har de selv markedsmæssige priser på deres lejligheder.

– Det handler om, at der skal være nogle skattelettelser. Du er nødt til at få økonomiske incitamenter i det. Som bygherre er incitamenterne ekstremt små. De er stort set bare moralske.

Derfor føler virksomheden sig lidt ensom, fordi bæredygtighedspriser og ros i al deres herlighed ikke er tilstrækkelig økonomisk incitament til at bygge kuldioxidneutralt på den måde, de ønsker.
– For at styre udviklingen af innovation skal du belønne dem, der tør investere, siger Cord Siegel.

Cord Siegel, arkitekt og grundlægger af Siegel.

Fredrik Furrer, arkitekt og byggeprojektleder.

Beboere skal kunne dele og være private
Ude i gården kan du se nogle eksempler på tiltag, der bliver taget for at skabe en bæredygtig levestandard for ejendommens beboere. I et gårdhus vil der være en fælles sauna og en overnatningslejlighed, og ved siden af vil der være en have, der er skabt i samarbejde med virksomheder inden for beplantning og arkitektur.

Der er lagt vægt på muligheder for at være social og dele rum, men også for at kunne føle sig privat. Cord Siegel sammenligner det med, hvorfor det er så almindeligt, at folk ønsker at bo i deres egen villa med have. Han ønsker at give den samme oplevelse til beboerne i et lejlighedsblokke og uddyber nogle af sine tanker om social bæredygtighed for beboerne. 

– Det er den der frihed. Der er noget smukt ved villaer og friheden ved selv at kunne bestemme. Hvorfor løber så mange mennesker ellers i den retning? Hvordan kan vi opbygge denne følelse i et mere tæt befolket område? Det kan være gennem individuel booking af fælleshuset under forhold, som normalt findes i en villa. Den digitale udvikling har også ført til en ny definition af deling. Man behøver ikke at være venner med nogen, man kan blive det, men det er ikke et krav, siger han.

News Øresund – Erik Ottosson

Fakta: Drivkraften bag bæredygtighedsarbejdet
At arbejde bæredygtigt og med udvikling har været vigtigt for virksomheden siden starten i 2008. Det er vigtigt at være en moderne virksomhed, og det inkluderer at arbejde bæredygtigt, siger Cord Siegel.
– Vi tror på, at verden udvikler sig, og at man altid kan blive bedre. Det gælder bæredygtighed og biodiversitet, men også det oplevede miljø. Det er en kunst også at få det samlet som virksomhed og levere det.

Fakta: Siegel
Bygge- og arkitektvirksomheden Siegel har hovedkontor i Malmø og 14 medarbejdere. Ud over at være bygherre og arkitektvirksomhed er virksomheden også ejendomsadministrator og driver egen hotelvirksomhed. Cord Siegel kommer fra Tyskland, er uddannet arkitekt og startede virksomheden i 2008. I Malmø står virksomheden bag lejlighedskomplekset Iggy, rækkehuset Brf Shiitake og cykelhotellet Ohboy. Sammen med ejendomsselskabet Paulssons Fastigheter i Lund opføres boligbyggeriet Det goda Vattnet i Brunnshög.