Okategoriserade
Malmø skal blive mere tryg by – fremlægger tiltag for 50 millioner kroner
Mere sikre offentlige miljøer, udvidet støtte til kriminalitetsforebyggende arbejde og brug af den danske model ”DrengeAkademiet”. Det er nogle af de initiativer som Malmö stad fremlagde onsdag med målet at skabe et tryggere Malmø.
Malmö stad besluttede tidligere på året at satse 50 millioner svenske kroner på at gøre Malmø til en tryggere by. Onsdag blev de konkrete tiltag præsenteret som Malmö stad har udarbejdet i samarbejde med politiet, kommunale forvaltninger og firmaer.
Det offentlige miljø skal gøres mere trygt gennem mere belysning, renovering af tunneler og flere kameraer på offentlige pladser. Herudover skal det kriminalitetsforebyggende arbejde øges gennem mere støtte til arbejdet med unge kriminelle, blandt andet gennem at implementere den danske model ”DrengeAkademiet”. Det går ud på at unge drenge med problemer i skolen og som risikerer at havne i kriminalitet får mulighed for at komme på sommerskole og få en personlig mentor. Malmö stad vil også gøre det lettere at komme ud af bandekriminalitet og modvirke ny rekruttering.
Mere fokus på ulovlige natklubber og virksomheder skal også øge trygheden, samtidig med at foreninger som laver fx nattevandringer vil få mere støtte.
Begge politiske blokke står bag de nye satsninger.
– I bred politisk enighed tager vi nu et fælles greb om tryghedsarbejdet i Malmø, sammen med Politiet og civilsamfundet, for at komme til bunds i ulovligheder og kriminalitet. Mange vigtige kriminalitetsforebyggende tiltag kan se frem til øget støtte gennem året, men det er lige så vigtigt med satsninger på pladsen som vi alle deler og bevæger os i hver dag, siger Katrin Stjernfeldt Jammeh (S), borgmester i Malmø, i en pressemeddelelse. (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23