14 november 2018 News Øresund - oberoende dansk-svensk nyhetsbyrå

1C xx

Published on november 7th, 2018 | by Nicklas Andersen

0

Malmø står for over halvdelen af nye svenske arbejdspladser langs Øresundskysten

2018-11-07:

Malmø står for over halvdelen af nye svenske arbejdspladser i langs Øresundskysten, viser ny rapport fra Handelskammaren. Foto: News Øresund

Næsten 60 procent af nye arbejdspladser langs kysten, der inkluderer Lund og Helsingborg, skabes i Malmø. Over halvdelen af de nye arbejdspladser i Malmø er også besat af kvalificerede akademikere, mens det for Lund er under halvdelen, viser ny rapport fra Handelskammaren.

Den overordnede tendens i rapporten er entydig. Arbejdspladserne i Sydsverige urbaniseres i stigende grad, og det er særligt i Malmø, de koncentreres. I hele Sydsverige er der i perioden 2013-2016 blevet skabt 21.000 nye arbejdspladser, og Malmø står for næsten 60 procent.

Hvad angår kvalificeret arbejdskraft er Malmø også ledende i regionen. Her er 58 procent kvalificerede, mens det for Lund er 44 procent, viser rapporten.

I løbet af 2017 er der også blevet observeret et rekordhøjt beløb af risikovillig kapital, det vil sige penge til investeringer med høj risiko, i regionen. I alt 1,6 milliarder svenske kroner er blevet investeret her på trods af høj risiko, hvilket er rekordhøjt i et nordisk perspektiv. Kun hovedstadsområderne i Norden har oplevet større risikovillige investeringer.

Den hurtigst voksende arbejdsmarkedsregion er også placeret i Skåne, Älmhult, hvor Ikea blandt andet oprettede sit første stormagasin, der sidenhen blev lavet om til verdens første Ikea-museum.

(News Øresund)


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑