Norden
“Man betragter nabofolk som smittekilder”

Det har været tragisk at være vidne til, hvordan de nordiske lander mislykkedes med at samarbejdede om grænserne under coronapandemien, siger Bertel Haarder, præsident for Nordisk Råd, Danmarks repræsentant i Grænsehindringsrådet og politisk veteran i Danmark med flere ministerposter for Venstre i bagagen. Han mener, at Nordenministrene har gjort, hvad de kunne under krisen, men at problemet er, at de ikke har større magt til at påvirke.
De har de rigtige meninger, men kan ikke få dem igennem. Derfor er det statsministrene der skal sætte ting på plads, som Stefan Löfven og Erna Solberg gjorde, da det gik for langt ved grænsen mellem Norge og Sverige, og svenskerne skulle gå med specielle jakker og sidde i særlige frokostlokaler, siger Bertel Haarder.
Han siger, at han har stor respekt for Sveriges Nordenminister Anna Hallberg og mener, at hun har haft ret i alt, hvad hun har kritiseret, ikke mindst når det gælder den danske grænselukning i starten af pandemien. Men også Sveriges grænselukning har ramt mennesker hårdt, siger Bertel Haarder. Efter at den stort set ophørte i sidste uge, er danske sommerhusejere for eksempel nu begyndt at se konsekvenserne.
– Det er svenskerne, der har lidt mest, især under den første bølge. Men her under den tredje bølge har svenskerne taget revanche og hævnet sig, især på bornholmerne og de danske sommerhusejere, der ikke har fået lov til at komme til deres huse. Jeg talte for nylig med en sommerhusejer, der næsten fik sit hus ædt op af mus. En anden har fået vandskade, og ens hus er brændt. Det er jo fuldstændigt ufarligt at lade en dansk familie køre til deres fritidshus og blive der. Det er det, der er så absurd, når vi frit kan køre til vores sommerhuse i Danmark, siger Bertel Haarder.
Under coronakrisen har han engageret sig dybt i de nordiske spørgsmål. Gennem det nordiske Grænsehindringsråd har han og kollegerne der sendt flere breve til forskellige ministre i alle de nordiske lande for at overtale dem til at løse problemer, der påvirker dem, der bor og arbejder i grænseregioner på grund af rejserestriktioner og lukkede grænser. Grænsehindringsgruppen i Nordisk Råd med parlamentarikere fra alle de nordiske lande arbejder med spørgsmålene.
Bertel Haarder udtrykker frustration over ministre og regeringer, der ikke lytter til budskabet eller agerer – i hans øjne – rationelt.
Hvordan ser du på de nordiske landes agerende i forhold til grænserne og nabolandene under coronakrisen?
– Det har været næsten tragisk at være vidne til, hvordan de nordiske lande ikke samarbejder om grænserne. Jeg har fuld respekt for at når pandemien truer, så må man lukke ned, men hvorfor skal lige netop grænserne lukkes ned? Når der er høj smitte i Blekinge, skal der lukkes ned i Blekinge. Når der er høj smitte i Nordjylland, skal der lukkes ned der. Når der er høj smitte i Nordjylland, skal der lukkes ned der. Men at lukke en over 1000 km lang grænse mellem Sverige og Norge er meningsløst. Det samme med grænsen mellem Øresund, hvor der er 17.000 pendlere, der går på arbejde, og 10.000 sommerhusejere, der ikke har været i stand til at komme til deres huse. Man skal reagere på smitten og ikke lukke grænsen, siger han og fortsætter:
– Det har chokeret mig, at nationalkonservatismen i den grad har misbrugt grænserne. Det handler jo om at betragte naboer som smittekilder i stedet for at se dem på lige fod med ens egne, siger han.
News Øresund – Anna Palmehag
Fakta: Lukkede og åbne grænser under coronapandemien
Den 14. marts 2020 lukkede Danmark grænsen til Sverige med undtagelse for blandt andre grænsependlere. I løbet af sommeren blev rejserestriktionerne lettede, især for beboere i Skåne, Blekinge og Halland. Mellem 1. august og 9. oktober var den danske grænse åben for indrejse fra hele Sverige på grund af den lave smittespredning i Sverige. Den 10. oktober blev grænsen lukket igen for de fleste grupper. Grænsependlere, studerende og personer med familiegrunde er nogle af de grupper, der har lov til at komme ind i Danmark.
Den 22. december 2020 lukkede Sverige grænsen til Danmark med undtagelse for grænsependlere og til sidst også transitrejser til Bornholm og personer med presserende familiegrunde. Sverige genåbnede grænsen mod Danmark den 31. marts 2021.
Både Danmark og Sverige kræver fortsat, at rejsende skal kunne vise en negativ covid-19-test for at få lov til at krydse grænsen.
Gennem hele perioden og i begge lande har det været tilfældet, at mennesker, der er borgere eller bor i landet, altid har ret til at rejse ind.
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark08. november 2019
I 2020 afsluttes to kortlægninger til nye transportforbindelser over Øresund
-
Infrastruktur22. august 2019
Rejsende mangler et fælles søgesystem til rejser over Sundet