Turisme/kultur
Manuskriptforfatter tror på fjerde og afsluttende sæson for TV-serien Broen
Fjerde sæson af den dansk-svenske TV-serie Broen bliver den sidste. SVT og DR har endnu ikke taget de formelle beslutninger om at indspille yderligere en sæson af Broen, men manuskriptforfatteren Hans Rosenfeldt fortæller i et interview med engelske The Guardian, at han har skrevet en storyline til en fjerde og afsluttende sæson og han udelukker ikke, at den danske skuespiller Kim Bodnia og hans rollekarakter Martin Rohde vender tilbage til serien.
”Jeg tror at der kommer en fjerde sæson, men det bliver den sidste” siger Hans Rosenfeldt til The Guardian og fortæller, at der er lavet en storyline, som starter et helt anderledes sted og at hovedrollerne Sofia Helin (som den svenske kriminalinspektør Saga Norén) og Thure Lindhardt (som den danske kriminalinspektør Henrik Sabroe) er åbne over for at medvirke i endnu en sæson.
Tidligere har SVT’s dramachef Christian Wikander bekræftet, at man har haft møder med seriens parter og at en beslutning om at indspille en fjerde sæson af Broen vil blive taget i løbet af foråret.
I interviewet med The Guardian fortæller Hans Rosenfeldt, at han ikke udelukker at skuespilleren Kim Bodnia og hans rollekarakter Martin Rohde vender tilbage til TV-serien i den sidste sæson.
”Han er ikke død, bare stadig i fængsel”
Kim Bodnia hoppede af indspilningen af tredje sæson efter uenighed om manuskriptet. Tidligere i år fortalte han i et interview med israelsk TV, at antisemitismen i Malmø også påvirkede hans beslutning om at hoppe af, men også at han var åben over for at vende tilbage til serien.
”Hvis de kommer og præsenterer manuskriptet og vi kan blive enige, så er alt muligt” sagde han til israelske Voila News.
Samtidig fortsætter eksportsuccesen for Broen. Ifølge Film i Skåne er serien blevet solgt til cirka 190 lande. For nogle dage siden meddelte SVT at det russiske TV-selskab Weit Media skal lave en egen udgave af TV-serien, hvor handlingen flyttes til den russisk-estiske grænse ved floden Narva. Tidligere er der også blevet lavet to andre udgaver; fransk-engelske ”The Tunnel” og amerikansk-mexicanske ”The Bridge” (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23