Netværksvideovirksomheden Axis Communications, der siden 2015 har været ejet af japanske Canon, har ingen planer om at forlade Lund. Tværtimod investerer Axis massivt i sin hjemby med en ny hovedsædebygning i udkanten af Ideon-området og planer om yderligere et kontor i Brunnshög. Derimod mener Martin Gren, medstifter og aktivt bestyrelsesmedlem af Axis, at Lund er for traditionsbundet, og hvis han havde startet en virksomhed i dag, ville den være endt i Malmø. Han efterlyser billigere lokaler til start-ups i Lund og håber, at universitetet ikke vil lade forskning blive et mål i sig selv, men fokuserer stærkt på uddannelse.

Martin Gren er en af de tre medstiftere af Axis Communications, der blev grundlagt i 1984 i Lund. I dag er han et aktivt bestyrelsesmedlem i virksomheden, som blev købt af Canon i 2015. Det var ikke tilfældigt, at Axis, eller Gren & Karlsson Firmware, som firmaet først hed, blev grundlagt i Lund. I begyndelsen ansatte grundlæggerne medstuderende og havde brug for nærheden til Lunds tekniska högskola.

– Vi er beliggende i Lund af arv og tradition. Vi kunne ikke finde på at flytte, det ville ikke fungere. Vi startede i Lund, fordi jeg studerede der, og på det tidspunkt var det rigtigt, fordi Malmø dengang var en ret dårlig by. I dag er det næsten det modsatte,” siger han og fortsætter:

– Min tese er, at Malmø og Lund har byttet roller. Da vi startede Axis, var der ingen diskussion, det var klart, at det skulle være i Lund. Hvis jeg skulle starte en virksomhed i dag, ville det være i Malmø.

Martin Gren efterlyser en større vilje til forandring.

Axis Communications, der siden 2015 har været ejet af japanske Canon, fortsætter med at vokse i Lund, senest med et nyt hovedkvarter. Der er nu planlagt en ny bygning på den anden side af motorvejen. Foto: News Øresund

– Lund er for meget traditionsbundet, det synes jeg er det store problem. Husk, hvordan det var i Malmø i 1980’erne, hvor der skulle bygges en Saab-fabrik og skabes store løsninger for at løse Kockum-krisen. Så kom Ilmar Reepalu og satte foden ned og sagde nej, vi er nødt til at arbejde i stedet. Vi skal ikke have flere storslagne løsninger. I Lund er alt ESS og MAX IV.

Mangel på billige lokaler i Lund – “der er masser i Malmø”

Axis startede på Ideon og var den sjette virksomhed, der flyttede ind i forskningsparken. Martin Gren siger, at de ikke har gjort nok væsen af sig, så kun få kender til det. Som brand synes han, at det var fantastisk at være en del af forskningsparken, men lokalerne var ikke billige, og han mener, at den relativt høje husleje kan begrænse Lunds startup-scene.

– Jeg plejer at sige til politikerne, at der skal være en blanding af enkle og mere sofistikerede kontorlokaler. Tag Ideon, som er en succes på mange måder, og på én måde er det ikke. De glemte, at der ikke er noget billigt sted at drive en start-up i Lund. Det er der masser af i Malmø, siger han.

I dag har Axis ca. 3.800 medarbejdere og er til stede i mere end 50 lande. Succeshistorien begyndte med et ønske om at starte en virksomhed, ikke med en produktidé.

– Grunden var, at vi ønskede at starte en virksomhed, hvilket er lidt usædvanligt, siger Martin Gren.

Det var på Malmö Borgarskola, at ingeniørstuderende Martin Gren og økonomistuderende Mikael Karlsson mødte hinanden. Nogle få år senere, i 1982, grundlagde de konsulentfirmaet Gren & Karlsson Firmware.

Den første kunde var Diab, som på det tidspunkt byggede elektronikken i Luxors første computere. Diab-opgaven gav anledning til et nyt produkt, hvor billige pc-printere blev forbundet med IBM mainframes via en ny lille boks kaldet en printserver. Axis blev grundlagt i december 1984, da Martin Gren og Mikael Karlsson mødte Keith Bloodworth, som blev den tredje medstifter.

– Jeg var den tekniker, der var meget interesseret i salg og markedsføring. Mikael Karlsson var økonomen, der var interesseret i teknologi. Så kom Keith Bloodworth, som vidste, hvordan salg fungerede. Vi tænkte fra starten på, hvordan vi skulle sælge, siger Martin Gren.

– Vi var rentable hvert år, og i 1989 var over 90 procent af salget til eksport.

Forretningsmodel lige så vigtig som tekniske innovationer
Ti år efter starten startede satsningen på netværksvideo. I 1996 introducerede de verdens første netværkskamera, som lagde grunden til det nuværende Axis. Men Axis succes er ikke kun et spørgsmål om teknologiske innovationer, men også om virksomhedens forretningsmodel.

– Det vigtigste er denne enkle model, hvor vi sælger til distributører, som sælger til detailhandlere, der sælger til slutkunder. Der er ingen undtagelser.

Marin Grens pointe er, at denne forretningsmodel skaber stor tillid, hvor oplysninger nemt kan flyde mellem Axis og deres distributører og integratorer.

– Så kan vi sikre, at slutkunden får den bedste løsning. Det er ikke en mærkelig idé. Det er sådan, rigtige forretninger fungerer, men i startup-verdenen gør man det ikke altid på den måde, siger han.

– Axis er en forretningsmodel, hvor vi er forhandlerens bedste ven, som vi aldrig springer over. Vi er partnere med alle involverede i leveringen af delkomponenter, for at skabe en helhed, ligesom alle spillerne på et fodboldhold arbejder sammen. Denne model har overlevet fra printservere til netværksvideo.

Virksomhedens fokus er på produktudvikling. Axis outsourcer produktionen til kontraktproducenter. Men vejen har ikke været problemfri. En fejlberegning førte til store tab i 1999-2001 og tvang Axis til en børsnotering.
– Vi fejlinvesterede i Bluetooth og mobilt internet, som grundlæggende skulle sælges på en måde, der ikke passede ind i Axis forretningsmodel, forklarer Martin Gren.

Policy at ansætte personer med udenlandsk baggrund
For Axis har det været en eksplicit policy at ansætte personale med udenlandsk baggrund.

Det startede tilbage i 1980’erne, fortæller Martin Gren. Årsagen var, at de ville have folk, der talte det rigtige sprog, for at kunne sælge til de respektive lande.

– Vi havde al support i Lund og ansatte kvinder og mænd, som var flyttet til Sverige, når deres partnere havde fået job her.

Resultatet var, at vi havde folk, der var stærkt overkvalificerede til teknisk support. Det har gjort den til en af vores bedste interne rekrutteringsafdelinger. De lærer alt om, hvordan tingene virkelig fungerer hos en kunde, hvilket kan være svært, når man kommer ind som ingeniør i en så stor virksomhed, som vi er. Det har været en stor succesfaktor, siger han.

Mange kraftcentre i Lund
I dag oplever han, at der er mangel på programmører i Lund, og Axis kunne ansætte flere af dem, hvis blot flere blev uddannet. Her understreger Martin Gren universiteternes rolle i uddannelsen af kvalificeret arbejdskraft.

– Universitetet har til formål at uddanne studerende og udføre forskning. Men forskningsdelen bør ikke være for stor og blive et mål i sig selv.

Martin Gren er tilfreds med den kontakt, som virksomheden i øjeblikket har med Lunds kommun.

– For 20 år siden var der ingen kontakt med Lunds kommun. For ti år siden var de i bedring, men ikke så godt som i dag. At der er mange store aktører i Lund gør opgaven vanskelig, tror han.

– Det har Johan Wester lært mig. Lund er byen, der er umulig at kontrollere. Du har så mange forskellige kraftcentre. Kirken er stor, og så er der universitetet, hospitalet og et par store virksomheder. Fælles for de store virksomheder er, at ingen af dem er særligt aktive i Lund.

Med hensyn til innovationsaktørerne henviser han til en undersøgelse af journalist Thomas Frostberg i Sydsvenskan, som viste, at der var for mange organisationer, der er aktive inden for samme område.

– Det var så sjovt, da Frostberg lavede oversigten. Den var god, men hvad nu, hvis det bare var blevet centraliseret. Så ville én person have sagt ja eller nej, konkluderer Martin Gren. (Johan Wessman – News Øresund)

Interviewet med Martin Gren blev foretaget i forbindelse med en analyse af Lunds erhvervsliv, som blev bestilt af Lunds kommun og offentliggjort den 10. februar. Klicka her for at læse analysen.