Følg os på

Danmark

Miljøklage kan sende lastbiler gennem København

Publiseret

 

Der kan gå et år inden Naturstyrelsen har støjvurderet sandsugning i Øresund efter klage fra beboere i Vedbæk. Det kan betyde op til 50 lastbiler gennem København for hver aflyst skibsladning.

En tilladelse til sandsugning i Øresund trækker ud i Naturstyrelsen efter en beboerklage i efteråret fik Naturstyrelsen til at genbehandle tilladelsen. Dermed går der godt et år inden byggeselskaberne kan udvinde sand fra området ved Vedbæk.

”Vi burde have fastsat støjkrav i afgørelsen. Nu foregår en længere proces frem mod årsskiftet, hvor vi blandt andet skal have udarbejdet en bekendtgørelse, inden vi kan give en ny tilladelse,” siger Lisbet Ølgaard, kontorchef i Naturstyrelsen, til News Øresund.

Bag klagen står Vedbæk Grundejer- og Beboerforening, der frygter for støjen fra de mange skibe, der tæt på kysten vil suge sand op fra bunden. Indvindingsområdet ligger knap 700 meter fra Vedbæk, og det vil sende støj ind mod stranden og de bagvedliggende huse.

Entreprenør og byggefirmaet NCC havde fået tilladelse til at indvinde op mod fem millioner kubikmeter sand på det fælles indvindingsområde. Men beboerklagen fik Naturstyrelsen til at trække tilladelsen tilbage inden den trådte i kraft. I 2012 og 2013 blev der hentet 542.000 kubikmeter sand af alle sandsugefirmaer fra fællesområdet ud for Vedbæk til byggeprojekter i Hovedstadsområdet og andre steder. Langt størstedelen af sandet er fyldsand, der bruges til underlag og opfyldning af større udgravninger. Skal sandet i stedet transporteres på lastbil fra en sandgrav på Sjælland kan det kræve 50 lastbiler for at erstatte en enkelt skibsladning på 500 kubikmeter sand.

Hos NCC ærgrer råstofdirektør Michael Hansen sig over, at den forsinkede tilladelse har en negativ økonomisk påvirkning på NCC. Ud over den økonomiske øretæve, kan det skade bymiljøet, hvis sandet skal med lastbiler til byggepladserne.

”Det vil have en miljøpåvirkning, såfremt råstoffer fra landgrusgrave skal køres over Sjælland og i gennem København,” siger Michael Hansen (News Øresund – Peter Mulvany).

FAKTABOKS: Vrede beboere kræver ro
Vedbæk Grundejer- og Beboerforening klagede i november til Naturstyrelsen over, at støjen kan komme ind på alle tider af døgnet året rundt med hule dump og gennemtrængende bankende motorstøj. Med et udvidet indvindingsområde, vil støjen endda komme tætter på kysten.

”Støjen fra sandsugningen vil komme ind til os afhængig af vind- og strømforhold. Det bliver et problem for udelivet,” siger foreningsformand Hans Jeremiassen. (News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Okategoriserade08. december 2023

Bygge- og ejendomsbranchen ønskede at hæve sine egne ambitioner og lancerede LFM30

Lokal Färdplan Malmö 2030 er et brancheinitiativ, der er lanceret for at sætte mere ambitiøse klimamål for bygge- og ejendomssektoren...

Erhverv08. december 2023

Christian Poulsen bliver ny administrerende direktør for Københavns Lufthavn

Christian Poulsen, der siden 30. september har været konstitueret som administrerende direktør i Københavns Lufthavn, bliver lufthavnens nye administrerende direktør...

Infrastruktur08. december 2023

Dobbelt indvielse af nye jernbanespor i Skåne fredag

Fredag var Trafikverket vært for indvielsen af det nye firesporede anlæg Malmö-Lund, Södra stambanan, og det dobbeltsporede Ängelholm-Maria, Västkustbanan. Blandt...

Samfund08. december 2023

Et flertal af svenskerne vil tage imod færre flygtninge, viser ny meningsmåling

Synet på flygtningeindvandring i Sverige blev mere positivt i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine sidste år. Men nu har...

Infrastruktur08. december 2023

Skanska og Alstom vil bygge ny jernbane på søjler mellem Ski i Norge og Arvika i Sverige

Ved at bygge 106 km ny dobbeltsporet jernbane mellem Ski uden for Oslo og Arvika i Sverige vil man kunne...

Øresund08. december 2023

Øresundstogene over broen vil afgå hvert 15. minut, når den nye køreplan træder i kraft den 10. december – rejsetiden vil stige med 4 minutter

Fra den 10. december bliver trafikken med Øresundstog mellem Danmark og Sverige mere regelmæssigt med en afgang hvert 15. minut...

Samfund08. december 2023

Ny aftale giver USA adgang til 17 svenske forsvarsbaser – Revingehed og Ravlunda i Skåne kan få besøg af amerikanske tropper

Sverige og USA har underskrevet en aftale, der tillader amerikanske styrker at bruge 17 svenske forsvarsbaser i Sverige, herunder Revingehed...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.