Følg os på

Politik

Miljøpartiet mister halvdelen af sine medlemmer

Publiseret

 

Isabella Lövin er den kvindelige partileder af Miljøpartiet, som på det seneste har mistet godt halvdelen af sine medlemmer, samtidig med at partiet sendes under spærregrænsen i de seneste meningsmålinger. Foto: News Øresund – Johan Wessman

Det svenske regeringsparti Miljøpartiet mister halvdelen af sine medlemmer i forhold til begyndelsen af regeringsperioden. Samtidig er partiet sendt under spærregrænsen til riksdagen i de seneste meningsmålinger af Novus.

Miljøpartiet bløder. Bløder medlemmer, og bløder stemmer. Partiet er gået fra cirka 20.000 medlemmer i begyndelsen af regeringsperioden til nu at have godt 10.000 medlemmer, altså en halvering af medlemsskaren, skriver Sydsvenskan.

Miljøpartiets partisekretær, Amanda Lind (MP), anerkender en dårlig medlemsudvikling i regeringsperioden, men fastholder, at set over en længere periode så udvikler partiet sig stadig positivt:

– Medlemsudviklingen i regeringsperioden har ikke været god, men ser man på længere sigt, en tiårsperiode, så hører Miljøpartiet til de partier, som har øget sit medlemstal, siger hun til Sydsvenskan.

Det er særligt blandt unge mennesker, at partiet traditionelt set har hentet mange af sine stemmer. Til valget i 2014 udgjorde unge i alderen 18-29 år 12,8 procent af Miljøpartiets samlede stemmeandel, skriver SVT Nyheter med henvisning til en meningsmåling foretaget af Novus. Men nu er selv de unge begyndt at vende partiet ryggen, og kan således regne med at få blot 4,9 procent af de unges stemmer.

Tilbage i 2014 var Miljøpartiet med til at danne regering sammen med de svenske Socialdemokrater. Nu er det 2018, og der er riksdagsvalg til efteråret, men denne gang er det usikkert, om de overhovedet kan samle nok stemmer til at træde ind i riksdagen.

Miljøpartiet står nemlig til at få 3,8 procent af stemmerne, og spærregrænsen er på fire procent. Det er et markant fald i stemmeandelen sammenlignet med valget i 2014, hvor partiet, ifølge den svenske valgmyndighed, opnåede 6,9 procent af stemmerne. I Danmark er spærregrænsen til Folketinget på to procent.

(News Øresund)

Miljöpartiet de Gröna

Miljøpartiet, egentlig Miljöpartiet de Gröna, blev dannet i 1981, og tager ideologisk afsæt i miljøbevægelsen, og forsøger at føre en grøn politik. Partiet er også meget optaget af spørgsmål vedrørende ligestilling, hvilket understreges af deres regel om både at have en mandlig og en kvindelig partileder. De nuværende partiledere er Gustav Fridolin og Isabella Lövin.

Derudover har partiet traditionelt set stået for en inkluderende indvandringspolitik. Til trods for det har de i løbet af regeringstiden været med til at stramme indvandringspolitikken på en række områder, hvilket kan være en mulig del af forklaringen på, hvorfor medlemmer og vælgere forlader partiet.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Politik08. juli 2024

Sveriges minister for nordisk samarbejde, Jessika Roswall (M), foreslået som ny EU-kommissær

Jessika Roswall (M), som ud over at være minister for nordisk samarbejde også er EU-minister, er blevet nomineret som ny...

Energi04. juli 2024

Grøn omstilling er størst, når syv samarbejdsprojekter deler 137 Interreg-millioner

Fem projekter inden for Grön Omställning, et inden for Hållbara Transporter et inden for Gränslös Arbetsmarknad skal dele 136,7 mio....

Samfund04. juli 2024

Konjunkturen i Øresundsregionen: Befolkningsprognoserne sænkes i både Sverige og Danmark – danskernes realløn er tilbage over niveauet fra før inflationskrisen

På begge sider af Øresund er befolkningsfremskrivningerne blevet nedjusteret. I Sverige skønnes dette at føre til et reduceret behov for...

Danmark04. juli 2024

EU-støtte til nye overhalingsspor ved Kalvebod, der øger muligheden for tung militær transport over Øresundsbroen

Muligheden for at transportere tunge militærkøretøjer over Øresundsbroen forbedres ved, at EU yder op til 319 mio. kr. i støtte...

Erhverv03. juli 2024

Svensk og dansk life science-industri får stadig større betydning for landenes økonomier

Life science-industrien står for næsten 10 pct. af Sveriges eksport, og i løbet af de seneste 10 år er den...

Infrastruktur04. juli 2024

Svenske Trafikverket: Ny Øresundsforbindelse er nødvendig i 2050, men intet forslag opfylder alle behov

Snart er det tid til at påbegynde arbejdet med en fremtidig ny forbindelse over Øresund; hvis den vel at mærke...

Infrastruktur04. juli 2024

Københavns overborgmester håber på en dansk-svensk undersøgelse af forbindelserne over Øresund – men afviser Landskronas forslag om en Europaspor-forbindelse til København

Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), ser positivt på konklusionerne i Trafikverkets rapport om kapacitet og redundans over Øresund. Hun...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.