Følg os på

Interviews

“Min mission er blandt andet at vi i København skal give klimaet samme tyngde som økonomien”

Publiseret

 

Socialdemokratiets spidskandidat til overborgmesterposten i København er Sophie Hæstorp Andersen. Hun er tidligere regionrådsformand i Region Hovedstaden. Foto: Jens Astrup

Den 16 november er der valg i de danske regioner og kommuner. News Øresund har stillet nogle spørgsmål til forskellige kommunal- og regionpolitikere for at høre, hvad de ser som det vigtigste i valget og desuden hvordan de ser på samarbejdet med Skåne. I denne uge bringer vi et interview med Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokratiets spidskandidat i København. 

Hvad vil du tage med dig fra tiden som regionsrådsformand til overborgmesterstolen?

Jeg er selv københavner med stort K og har altid haft mange visioner for byen. Som regionsrådsformand har jeg arbejdet for en stærk hovedstadsregion – med lighed i sundhed, god infrastruktur og et stigende fokus på den grønne omstilling. Da jeg første gang stillede op til Folketinget, var det med kreds i København – og med et ønske om bedre vilkår for de mest udsatte københavnere – stofbrugerne. Det blev siden til virkelighed. Mit arbejde som regionsrådsformand har givet mig en unik mulighed for allerede nu at have indgående kendskab til omegnskommunerne. Og dermed også til udfordringer og fælles muligheder. Det håber jeg at kunne bringe i spil fra Rådhuset. For København er i sig selv fantastisk – og kan meget på egen hånd. Men det er fuldstændig nødvendigt, at samarbejdet med omegnskommunerne og regionen er tæt og forpligtende, for vi kan ikke alt alene.

Hvad er det vigtigste tema for dig i valgkampen?

Når jeg siger, at jeg går til valg på at gøre København mere fælles, mere lige og mere grøn, så er det ikke blot flotte valgparoler. Jeg mener, at København er fantastisk. Men vi kan blive bedre. Vi gør byen mere fælles og lige ved at styrke vores børns folkeskoler og ved at bygge flere almene boliger. Folkeskolen er en af vores vigtigste samfundsinstitutioner, og i København skal vi formå at give alle vores børn den bedste start på livet – uanset bydel. Og så skal der bygges flere boliger og især flere almene boliger. Vi skal som samfund væk fra en accept af, at det er en naturlov, at urbaniseringen skaber byer, hvor der kun er plads til dem med højt betalte jobs. For så giver vi køb på sammenhængskraften. København er og skal i højere grad være en blandet by, hvor vi også møder dem, der ikke lige ligner os selv. Det skal flere boliger, som er bygget bæredygtigt, skabe rammerne for – sammen med flere rum til fællesskaber og grønne åndehuller. Og det leder mig hen til det grønne. Sidst mener jeg, at det er vores opgave som hovedstad at gå foran i den grønne omstilling. Danmark er et foregangsland – København skal gå i spidsen af den fortrop. Det kræver et stort arbejde fra alle parter. Både politikere, borgere og virksomheder. Men det er særligt vigtigt, at vi fra rådhuset sætter rammerne for at udvikle politik, der hele tiden har klimaaftrykket in mente. Derfor foreslår vi bl.a. et klimabudget, der skal lægge rammerne for al politisk udvikling i København, og at benzin- og dieselbiler i byen skal være udfaset i 2030.

Hvad er den største udfordring for København i de kommende år?

Som jeg ser det, står København overfor to grundlæggende udfordringer: En klimakrise og en boligkrise. Boligpriserne stiger. Og for at København skal blive en mere lige og fælles by, er det essentielt, at vi også får flere boliger, der er til at betale. Byen vokser fortsat, og hvis vi reelt set ønsker, at vores børn og børnebørn skal have et sted at bo, når de bliver ældre, så skal vi bygge flere boliger og sikre rum til de sociale fællesskaber i byen, som f.eks. idræt, kultur og natur. Vi skal bygge flere almene boliger, og vi skal turde se på hvilke boformer, vi kan skabe, så der bliver plads til alle i denne by. København er, sammenlignet med andre storbyer, fortsat en by, de fleste mennesker kan bo i. Men det er ikke kommet af sig selv.

Samtidig står vi over for en klimakrise. Vi behøver ikke at kigge længere væk end til sommerens oversvømmelser i Tyskland. Og ligeledes kan man se, hvor slemt det står til med skovbrande i både Australien og Californien. Selvom man måske tænker, at det da ikke står ligeså slemt til i Danmark, så er det vigtigt, at vi i ordentlig tid klimasikrer vores by og bidrager til at begrænse CO2-udledningen.

Hvilke styrker/fordele ser du i samarbejdet med Skåne/Sydsverige?

Jeg ser mange styrker, idet vi på begge sider af sundet kan bidrage med forskellige ressourcer og ekspertise. Det kan være til gensidig fordel. Et tæt samarbejde mellem København og kommunerne og regioner på hele Sjælland og Skåne/Sydsverige om grøn omstilling, life science, infrastruktur, forskning og turisme vil være et vigtigt skridt mod en nordeuropæisk vækstmetropol i Greater Copenhagen. Coronakrisen har også understreget endnu et vigtigt element i vores samarbejde. Kriser kan altid opstå, og hvis vi har indgået langsigtede aftaler og åbne kommunikationslinjer i fredstid – så er vi bedre rustet sammen i krisetid.

Hvilken rolle skal København spille i Greater Copenhagen-samarbejdet med de svenske regioner og kommuner?

København skal være en by, hvor vi bidrager til, at Greater Copenhagen-samarbejdet bliver markant stærkere i sin politiske relevans og skabelse af resultater. For ligesom vi har behov for fælles løsninger i klimakrisen, har vi også et stigende behov for fælles løsninger i den grønne omstilling af f.eks. transportsektoren og i samarbejdet om at tiltrække investeringer og skabe et godt erhvervsklima for de virksomheder, vi har i hele regionen. Min mission er bl.a., at vi i København skal give klimaet samme tyngde som økonomien, og det skal alle aftaler lavet i dette samarbejde også. I takt med at vi får udbygget vores infrastruktur, og at Femern-forbindelsen også bliver færdig, ser jeg det som afgørende, at samarbejdet på tværs af sundet også bliver styrket. Det bliver afgørende for at tiltrække internationale investeringer, styrke turismen og skabe bedre muligheder for de mennesker, der arbejder på begge sider af sundet.

På hvilken måde kan København bidrage til et mere integreret arbejdsmarked på tværs af Øresund?

I København har vi lufthavnen, og den er blevet beskrevet som porten til Norden. Lufthavnen er det vigtigste knudepunkt for os og vores svenske naboer, og derfor skal vi også sikre, at der er en ordentlig og bæredygtig fremtidssikring af den i form af den kommende ombygning, så der kan komme flere passagerer. Den er vores adgang til verden og verdens adgang til os.

Hvordan tror du, at den stigende arbejdskraftsmangel i Danmark kan påvirke interessen for Øresundsspørgsmål på den danske side?

Der er ingen tvivl om, at vi mangler arbejdskraft i København og i hele hovedstaden. Et tættere samarbejde indenfor Greater Copenhagen er med til at gøre vores megaregion mere synlig internationalt og gøre os i stand til at tiltrække talenter. Men samarbejdet er også nødvendigt, for at vi kan få løst de mange grænsehindringer, der fortsat er for dem, der bor på den ene side af Øresund, men som arbejder på den anden side. Det har vi brug for.

Hvilke muligheder ser du ved en etablering af en metro mellem København og Malmø?

Grundlæggende synes jeg, at der er behov for flere faste forbindelser over Øresund i form af både en HH-forbindelse og en udvidelse af metroen til Malmø. Metro mellem København og Malmø ville gøre livet nemmere for mange pendlere. Og på den måde er det et vigtigt redskab til at mindske biltrafikken. København har et ambitiøst mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad, og derfor er den offentlige transport i hovedstadsområdet også nødt til at hænge godt sammen, så den sammen med cyklen bliver det foretrukne transportvalg. Det skal dog understreges, at det gælder for alle planer for udvidelsen af metro, at finansieringen først skal være på plads. Og grundige forundersøgelser vil under alle omstændigheder være en nødvendighed.

(News Øresund)

Dette interview er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten State of the Region 2021 som blev publiceret af Øresundsisntituttet i oktober. 

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Danmark13. februar 2025

Svensk korruption er i stigning – for tredje år i træk

Danmark ligger fortsat på førstepladsen, mens Sverige ender på ottendepladsen med et dårligere resultat for tredje år i træk; sådan...

Arbejdsmarked12. februar 2025

Ny rapport: Samarbejdet mellem den svenske regering og arbejdsformidling skal forbedres

Den svenske arbejdsformidling, Arbetsförmedlingen, har ikke brugt sine administrative midler effektivt mellem 2018-2023, ifølge Statskontoret i rapporten “Gör Jobbet! En...

Ejendomme07. februar 2025

Øresundsbroens 25 års-jubilæum: En chance for et tættere dansk-svensk samarbejde

Øresundsbroens 25-års jubilæum i sommer er en oplagt mulighed for at tale om fremtiden for regionen og om et tættere...

Danmark07. februar 2025

Befolkningstilvæksten aftager – befolkningen i den arbejdsduelige alder falder i Danmark

Sverige og Danmark går nu ind i en ny æra: Befolkningstilvæksten aftager; der fødes færre børn, andelen af ældre stiger,...

Øresund08. februar 2025

Uro og optimisme – et blandet billede af økonomien

Uden Novo Nordisk og den danske medicinalindustris fremgang ville Danmarks BNP-vækst have været tættere på 1,5 og ikke 3 pct....

Øresund08. februar 2025

Øresundsdebatten uge 6: X sagsøger Lego og kendt dansk gallerist hjælper svensk kunstner

X sagsøger Lego og Ørsted. En kendt dansk gallerist hjælper kunstner i Lund. Svenske politikere vil følge Danmarks eksempel og...

Danmark07. februar 2025

UNICEF udvider sit humanitære Verdenslager i København

Siden 2012 har FN-organisationen UNICEF haft verdens største lager for humanitær bistand på Oceankaj i ydre Nordhavn i København. Nu...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.