Arbejdet i Danmark, Norge og Sverige har været en hjørnesten for Miso Film siden starten, siger Peter Bose, der driver virksomheden med hovedkvarter i København sammen med Jonas Allen. Det giver et større marked, bedre risikospredning og grænserne er ikke en stor hindring, mener han. Men selv om der udveksles personale og erfaringer bag kameraet, er selve film- og tv-produktioner ofte nationale.

– Den allerførste produktion, vi lavede i Miso Film, var faktisk norsk: Varg Veum. Det har været vores indgangspunkt fra dag ét. Både Jonas og jeg har været vant til at arbejde i Sverige og Norge, og vi har ikke set det som en forhindring eller et problem, men som en styrke. Nogle gange har vi mange produktioner i Sverige – andre gange færre og i stedet flere i Danmark. Det spreder risikoen, og på et tidspunkt, hvor der er behov for at sprede risikoen, er det virkelig godt, siger Peter Bose.

Nogle år efter årtusindskiftet var Peter Bose og Jonas Allen med til at etablere filmselskabet Yellow Bird, der oprindeligt var dansk, men som snart flyttede til Sverige i forbindelse med produktionen af Wallander-filmene. Blandt andet med de erfaringer, som de to danske producenter fik derfra, startede de i 2004 Miso Film med aktiviteter i både Norge og Danmark lige fra starten.

– Det faldt os helt naturligt. Vi taler alle mere eller mindre det samme sprog i Skandinavien, og de fleste forstår, hvad man siger. Og det betyder et større marked – hvorfor begrænse sig til ét land, når man kan få tre? Vi samarbejder også med de samme partnere i landene. Tidligere var det typisk partnerskaber med aktører som TV 2, SVT, DR, TV4 og NRK, men nu er det oftere direkte samarbejde med streamingtjenester som Netflix, NENT, HBO Max og andre, siger Peter Bose.

Udveksling af erfaringer er mere almindeligt end samproduktion

Selv om det kan lyde som et oplagt valg at arbejde i hele Skandinavien, når Peter Bose beskriver strategien, er det langt fra alle virksomheder, der gør det, i hvert fald ikke i samme omfang som Miso Film.

– Selvfølgelig er der nogle, der arbejder ligesom os, men vi synes, at vi er mere aktive end de fleste, siger han.

Helt konkret har Miso Film kontorer i København, Stockholm og Oslo og producerer film og tv-serier i alle tre lande. Med 35 fastansatte medarbejdere er virksomheden en af de største i Norden.

Udvekslinger mellem lande handler ofte om at dele erfaringer. Som administrerende direktør for hele virksomheden har Peter Bose det overordnede ledelsesansvar for alle tre lande og er f.eks. i konstant dialog med den administrerende direktør i Sverige, påpeger han.

Det er mere sjældent, at skandinavisk samarbejde handler om at samproducere noget på tværs af grænserne. Når det sker, er det ofte indbygget i selve handlingen.

– Vi gjorde det, da vi lavede tv-serien Efterforskningen. Den var hovedsageligt dansk, men så havde vi svenske skuespillere som Rolf Lassgård og Pernilla August, og den foregik delvist i Sydsverige. Det var et samarbejde, og vi havde også svenskere, der arbejdede med produktionen. Men da vores svenske kontor ligger i Stockholm, hyrede vi produktionsfolk i Skåne, siger Peter Bose.

Et andet nyere eksempel på udveksling mellem landene var under en sæson af den danske serie Den som dræber / Den som dräper, hvor de danske producenter hos Miso Film hyrede en svensk instruktør og svenske skuespillere. Af to grunde vælger Miso Film regelmæssigt at rekruttere eller ansætte folk over grænsen.

– Den primære årsag er den samme som for mange andre ting, vi gør: Vi tror på, at hvis vi har de bedste folk i deres respektive faglige roller, så bliver det godt. Hvis vi laver en dansk krimiserie, hvor vi også har nogle svenske skuespillere med, er der desuden større chance for, at serien vil klare sig godt på det svenske marked, siger Peter Bose.

Den danske tv-serie Efterforskningen, der handler om efterforskningen af mordet på den svenske journalist Kim Wall, er produceret af Miso Film. Danske Tobias Lindholm stod for manuskript og instruktion, men svenske skuespillere som Rolf Lassgård og Pernilla August blev også hyret, fordi vigtige karakterer i serien – som Kim Walls forældre – var svenske. Foto: Per Arnesen/TV 2

Økonomi og netværk påvirker samarbejdet

Økonomi er en vigtig faktor, der driver mange af de samarbejder, der finder sted, mener Peter Bose. Han ser gerne større udveksling og samarbejde mellem filmmiljøerne i København og Malmø, men siger, at det vanskeliggøres af det faktum, at filmmiljøet i Skåne er meget mindre end i den danske hovedstad eller i Stockholm.

– Hvis man ser på Zentropa, som har lavet mange film i Trollhättan, er de et godt eksempel på, hvordan samarbejdet mellem Danmark og Sverige fungerer. Det skyldes bl.a. finansieringen af filmene, hvor Film i Väst har bidraget med mange penge. Film i Skåne har en helt anden størrelse end Film i Vest – de har meget færre penge, hvilket påvirker, hvor mange produktioner man kan tiltrække, siger han.

Samtidig er netværk og kontakter også betydningsfulde, mener han. Det er ikke en selvfølge blandt de aktive i den danske film- og tv-branche at have kontakter på den anden side af grænsen, men Peter Bose – og Miso Film – har fokuseret på det.

– På kundesiden er mit netværk i Sverige virkelig stort, og jeg har jo arbejdet i branchen i 25 år. På personalesiden er det også ret godt, især når det gælder skuespillere, instruktører og manuskriptforfattere. Jeg kender ikke de svenske produktionsmedarbejdere på samme måde, men det afhænger også af min rolle i virksomheden. Vores produktionsfolk kender til produktionsarbejdere i Sverige, siger han.

Miso Film samarbejder også ofte med aktører i andre lande end de skandinaviske. Især Tyskland og England har ifølge Peter Bose været tilbagevendende i årenes løb.

– Det afhænger først og fremmest af projektet – om et samarbejde eller en samproduktion er relevant for det. Vores ejer har i et års tid været et engelsk firma, så det er klart, at der vil være meget interaktion. Tyskland har ofte købt film og tv-serier, fordi der er en efterspørgsel efter nordiske produktioner i der, siger han.

Når Miso Film har svenske skuespillere i nogle danske produktioner som Den som dræber – Fanget af mørket, sæson 2 (som også har en svensk instruktør), skyldes det dels, at produktionen har større chance for at blive en succes på det svenske marked, men også at de ønsker at vælge den bedst mulige person til den pågældende rolle, siger Peter Bose. Foto: Henrik Ohsten/Viaplay

Støtteordninger har forskellige fordele og ulemper

Selv om Peter Bose altså fremhæver, hvor oplagt, enkelt og gavnligt det dansk-svenske samarbejde er, ser han stadig nogle udfordringer. En af dem vedrører visse forskelle i mentalitet, hvor han oplever svenskerne som mere autoritetstro, mens danskerne er mere anarkistiske. Samtidig understreger han, at der ikke er tale om enorme forskelle.

– Jeg ved ikke, om man kan sige, at vi danskere er mere ligefremme og siger, hvad vi synes. I Sverige og Norge pakker man det lidt mere ind. Det har også noget at gøre med støtte, og hvad folk er uddannet til og vant til. Skal vi provokere – hvad er holdningen til det? Måske er det lidt pænere i Sverige.

Mener du, hvordan man f.eks. udtrykker ting i film?

– Ja, men også i processen med at produktionen af filmen. Det kan være i manuskriptfasen eller ved klipningen, siger han.

En anden vanskelighed er de forskellige nationale systemer, f.eks. for beskatning, som undertiden kan give bekymringer. Peter Bose fremhæver blandt andet, at de forskellige skattesystemer betyder, at det ikke er muligt at sammenligne lønningerne direkte mellem landene.

Filmmarkederne fungerer heller ikke helt på samme måde, siger han, og det er noget, som virksomheden bemærker, når den arbejder i begge lande.

– Det svenske marked har været en lidt udfordrende – det er f.eks. sværere at sælge biografbilletter i Sverige end i Danmark. Der kan være forskellige grunde der ligger bag, og jeg ved ikke rigtig hvorfor. Men det er sværere, siger han.

En anden forskel vedrører støttesystemerne, hvor landene til dels har valgt forskellige løsninger. Sverige har f.eks. en såkaldt PRS-støtte til spillefilmprojekter, som er baseret på en beregning af, hvor mange biografbilletter filmen forventes at sælge. Det er noget, som Peter Bose ser som en fordel. På den anden side er der i Danmark en public service-pulje, hvor tv-serieproduktioner kan få støtte, hvilket ikke har nogen tilsvarende i Sverige.

– Nu ser det ud til, at der kommer et skatterabat-system i Sverige – det har vi ikke i Danmark, men det findes i Norge. Men generelt er det lidt dyrere at producere i Danmark, bl.a. på grund af lønniveauet, siger han.

Ros til den svenske coronastøtte

Lige den svenske coronastøtte til film- og tv-branchen er bedre end den danske, mener Peter Bose.

– Det svenske støttesystem har været rigtig godt til at hjælpe under pandemien. I Danmark er der i princippet næsten ingen støtte overhovedet, mens Norge og Sverige ligger i front.

For Miso Film har de sidste to år været hårde, ikke mindst i 2020, hvor nogle produktioner måtte udsættes. Testning af medarbejdere stort set hver dag har betydet omkostninger, påpeger han, ligesom det har betydet, at produktioner har måttet lukkes ned, når de er blevet ramt af virussen. Biografmarkedet er også blevet påvirket af restriktionerne.

– Der er ingen forsikring, der dækker det, siger Peter Bose.

Desuden er udveksling og kontakten mellem lande blevet påvirket.

– Jeg har været i Stockholm én gang, siden pandemien brød ud, i forhold til de seks til otte gange om året, hvor jeg normalt er der. Indtil videre har jeg ikke været i Oslo en eneste gang. Den tætte kontakt, som vi synes er vigtig, når vi producerer, savner vi meget. Det har gjort tingene mere komplicerede, siger han under interviewet foretaget i januar.

News Øresund – Anna Palmehag

Dette interview er foretaget i forbindelse med kulturrapporten “Dansk-svensk kultursamarbejde – samarbejde og udveksling af personale og publikum mellem Danmark og Sverige.” Rapporten viser at den grænseoverskridende dynamik og nærheden mellem landene er betydningsfuld for de kultursamarbejder, som opstår. Til rapporten gennemførtes 23 interviews og en spørgeskemaundersøgelse med 123 svar. Rapporten blev publiceret den 24. marts og er tredje del af en større kulturanalyse. Læs analysen her.