Frivillige på Malmø Centralstation tilbyder nyankomne flygtninge, der er kommet via Øresundstoget, mad og hjælp med køb af togbilletter. Foto: News Øresund

Sverige samt Norge er markant bedre til at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet, og heriblandt særligt flygtningekvinder, end Danmark er, viser tal fra Danmarks Arbejdsgiverforening. På det område kan Danmark lære meget af nabolandene, mener arbejdsgiverforeningen.

Godt hver tredje kvindelige flygtning, som i 2016 havde opholdt sig i Danmark mellem 15 og 19 år, havde arbejde, mens det for mandlige flygtninge var knap halvdelen, der havde arbejde.

Dermed placerer Danmark sig i bunden af integrationen af flygtninge sammenlignet med Sverige og Norge, hvor procenterne er markant højere. Det viser tal fra Danmarks Arbejdsgiverforening.

I Sverige var 68 procent af mandlige og 65 procent af kvindelige flygtninge, der havde opholdt sig i landet mellem 15 og 19 år, i beskæftigelse. I Norge var det tilfældet for 57 procent af mændene og 55 procent af kvinderne.

Derfor kan Danmark lære en del af nabolandene, mener Rasmus Brygger, chefkonsulent hos Danmarks Arbejdsgiverforening. Han påpeger, at nabolandene i længere tid har været dygtigere til at arbejde aktivt med gruppen af flygtninge, så de ikke glemmes i bunden af samfundet.

– Vi skal undgå, at flygtningene bliver parkeret på offentlige ydelser. Problemet skyldes til dels det beskæftigelsessystem, der har været i Danmark, hvor sagsbehandlere har lagt visse flygtninge i bunden, som herefter blot har blevet på bunden. Nye erfaringer viser, at hvis man er ude hos dem fra dag ét af, vil der være meget større chance for at de kan komme på arbejdsmarkedet, siger Rasmus Brygger til News Øresund.

Han tilføjer, at det samtidig er vigtigt, at Danmark på samme måde som Sverige og Norge stiller krav til flygtningene om at komme i arbejde, så de netop ikke parkeres på overførselsindkomster.

Væsentlige forbedringer af Danmarks beskæftigelsessystem har også været undervejs i løbet af de sidste par år, hvor der blandt andet er blevet indgået en trepartsaftale mellem den danske regering og arbejdsmarkedets parter i 2016 (heriblandt Danmarks Arbejdsgiverforening), som sikrede jobfokuserede integrationsforløb til nyankomne flygtninge.

Integrationsforløbne går under navnet IGU-forløb (Integrationsgrunduddannelse), og ”åbner for, at flere flygtninge kommer hurtigere ind på det danske arbejdsmarked, selv om de ikke fra dag ét kan leve op til de danske krav og oppebære en overenskomstmæssig dansk løn”, hedder det ifølge regeringen.

Læs mere: IGU har været afgørende for ansættelse af flygtninge hos virksomheden BC Hospitality Group

(News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen)