Dansk økonomi er godt på vej mod en blød landing. Inflationen er klart faldet, beskæftigelsen er rekordhøj, og prognoserne for fremtiden peger i retning af fortsat positiv økonomisk vækst i de kommende år. Men det er stadig for tidligt at erklære, at inflationskampen rent faktisk er vundet. Sådan lød budskabet fra nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen under en forelæsning på den svenske ambassade i København i sidste uge.

“Den bløde landing kan blive forstyrret af faktorer eller begivenheder, der opstår i forbindelse med urolighederne i Mellemøsten, Ruslands krig i Ukraine eller indenlandsk kapacitetspres,” sagde han.

Indtil sidste år så genopretningen efter pandemien nogenlunde ens ud i Danmark og Sverige, set i lyset af den samlede BNP-udvikling. Det er især den stigende udenlandske danske produktion, ikke mindst i medicinalindustrien, som løfter det danske BNP.  For at sige det ligeud: Det handler i høj grad om medicinalvirksomheden Novo Nordisk og deres succes med det nye lægemiddel mod diabetes og fedme.

Ifølge Nationalbankens seneste prognose ventes dansk økonomi at vokse med 2,4 pct. i år og 1,4 pct. året efter. Nationalbankdirektøren peger dog på, at det danske BNP i år vil blive væsentligt påvirket af engangseffekter fra genåbningen af Tyra-gasfeltet i den danske del af Nordsøen og af danske virksomheders produktion i udlandet.

“Hvis vi udelukker disse to faktorer, forventes den indenlandske økonomi kun at vokse med 0,8 pct. i år,” sagde Christian Kettel Thomsen.

Nationalbankdirektøren bemærkede også, at inflationen i Danmark er faldet markant det seneste år, primært som følge af faldende energipriser. Men ikke alle faktorer peger nedad. Højere lønninger er nu blevet hoveddrivkræfterne for at presse priserne op i Danmark, mener Kettel Thomsen.

“Det gælder især servicepriserne, hvor lønomkostningerne vejer tungt. Dette skyldes heftig brug af arbejdskraft i produktionen. På trods af de lavere inflationstal i Danmark vurderer vi, at højere lønninger i et vist omfang fortsat vil presse priserne op – i hvert fald i et stykke tid endnu,” siger han.

Kettel Thomsen bemærkede også, at jobvæksten efter pandemien har været betydeligt mere jobintensiv end i tidligere økonomiske opsving i Danmark, hvilket betyder, at arbejdsproduktiviteten, der måler output per ansat, ikke er steget så meget som i tidligere genopretningsperioder.

“Det afspejler en relativt svag produktivitetsvækst i dansk økonomi under denne ekspansion. Vi har analyseret dette fald i produktiviteten nærmere, og mulige forklaringer omfatter ting som brancheskift, såsom et skift til mere serviceproduktion, hvilket er mere arbejdskraftintensiv. Vi har også set, at der er sket et skift i beskæftigelsen fra folk, der har været langtidsledige, og de har sandsynligvis en tendens til at have lavere produktivitet, især i starten”, sagde han.

Nationalbankens prognose fra marts vurderer, at beskæftigelsen i Danmark vil flade ud på det nuværende niveau og derefter falde med 7.000-8.000 personer inden udgangen af 2026. (News Øresund)