Øresund
Nordisk informationstjeneste skal oplyse om mere – og skifter navn til Info Norden


Mary Gestrin, kommunikationschef hos Nordisk ministerråd. Foto: Magnus Fröderberg/norden.org – (CC BY-NC-SA 4.0).
Information til borgere, som vil bevæge sig i Norden er hovedfokus for ministerrådets tjeneste Hallo Norden, som ved årsskiftet skifter navn til Info Norden. Samtidig udvides ansvarsområdet, så informationstjenesten fremover også skal rådgive personer, der vil starte og drive forretning i andre nordiske lande, eller personer der vil søge nordiske støtteordninger såsom stipendier.
– Det er ikke en særlig stor forandring, som kommer. Hallo Norden har længe været vores vigtigste borgerinformation. De har løftet opgaven aldeles udmærket og skal fortsætte med at løfte den. Men til det vil vi tilføje flere opgaver, siger Mary Gestrin, kommunikationschef hos Nordisk ministerråd, og fortsætter:
– Vi skal blandt andet kunne vejlede privatpersoner, som vil starte og drive erhvervsvirksomhed i et andet nordisk land, videre til de rette myndigheder og instanser. Desuden skal informationstjenesten altså kunne vejlede mennesker videre til nordiske støtteordninger som for eksempel stipendier.
– Vi får rigtig mange spørgsmål om dette, og vi skal samle informationen et sted, siger hun til News Øresund.
Navneskiftet gennemføres for at tydeliggøre for almindelige mennesker, hvad tjenesten egentlig handler om, forklarer Mary Gestrin. Fremover skal informationen også kunne udbydes på svensk, dansk, norsk, finsk, islandsk, færøsk og grønlandsk samt engelsk.
– Dette ændrer ikke på vores ansættelsesforhold eller antallet af personer, som arbejder hos os. Vi skal fortsat have en person i alle nordiske lande og selvstyrende regioner, siger hun.
Ændringen træder i kraft 1. januar 2019, men arbejdet med at opdatere informationen på hjemmesiden forventes at pågå frem til sommeren næste år.
(News Øresund – Anna Palmehag)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark08. november 2019
I 2020 afsluttes to kortlægninger til nye transportforbindelser over Øresund
-
Infrastruktur22. august 2019
Rejsende mangler et fælles søgesystem til rejser over Sundet