Nordisk Kulturfond, som årligt uddeler ca. 31 mio. kroner til nordiske kulturprojekter, vil være en fri aktør i kultursektoren. Direktør Benny Marcel ser en tendens til mere politisk styring i Sverige såvel som i Danmark og fremhæver derfor potentialet i nordisk samarbejde og et grænseoverskridende perspektiv. Han ser især muligheder for mere samarbejde i forbindelse med genstarten efter coronakrisen.

I både Sverige og Danmark kan kulturpolitikken siges at være baseret på en nordisk kulturmodel, hvor armslængdeprincippet er vigtigt, dvs. at der er uafhængige organer, som kan træffe beslutninger om kulturstøtte uafhængigt af politikerne. Men Nordisk Kulturfond, som er en selvstændig organisation, der er knyttet til Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd, har bemærket en udvikling mod mere styring af kulturen og ser dette som en fælles udfordring for de nordiske lande.

– Vi ser en tendens i retning af mere kulturpolitisk styring i både Danmark og Sverige. Jeg er imod denne form for topstyring! Det er kulturen og kunsten selv, der skal styre. Og vi skal ikke måle og kvantificere på kryds og tværs, siger Benny Marcel, direktør for Nordisk Kulturfond.

I Nordisk Kulturfonds nye antologi, Afspejlinger, om kulturpolitikkens udvikling peger flere af forfatterne og interviewpersonerne på en tendens til mere politisk styring samt på, at kriterierne for offentlig og privat finansiering i stigende grad afhænger af projektets salgbarhed. Markedsmekanismer og politiske interesser har dermed en større indflydelse på kunstens udvikling. Eline Wernberg Sigfusson, stedfortrædende direktør for Nordisk Kulturfond, siger i et interview i antologien:

“Kulturpolitik er nu først og fremmest en fordelingspolitik. For mange kunstnere og kunstinstitutioner er kulturpolitikken til og med kommet til at stå i vejen for den kunstneriske udvikling. Reformer og nye tilskudsregler kommer oftere fra finanspolitiske logikker end fra kulturpolitikken.” (1)

Nødvendigt at være en fri aktør

Billede fra “Inopiné II – How to”, et projekt som har modtaget Globus Opstart-støtte fra Nordisk Kulturfond. I projektet arbejder den norske koreograf Mia Habib sammen med dansere fra Brasilien, Sydafrika, Tyrkiet, Frankrig og USA. Foto: Tale Hendnes

Det er netop den politiske styring, som Nordisk Kulturfond ønsker at modvirke ved at tilbyde alternativ støtte til kulturprojekter, der ikke er knyttet til national politik.
– Nordisk Kulturfond er en fri aktør. Vi mener, at kreative forslag er vigtige, og at den kreative sektor har et medansvar for vores samfund. Men man skal ikke sætte en agenda for kulturlivet. Vi mener, at man bør undgå at sige, at kulturlivet f.eks. “skal være” grønt og bæredygtigt. Det er selvfølgelig godt, hvis det er tilfældet, men vi bør ikke styre over kunst og kulturlivet på en bestemt måde, siger Benny Marcel.

Nordisk Kulturfond uddeler hvert år ca. 31 mio. kroner til forskellige nordiske kunst- og kulturprojekter. Der modtages ca. 1.300 ansøgninger, og ca. 340 projekter støttes hvert år. Fonden tilbyder opstarts- og projektstøtte og har i øjeblikket to særlige støtteprogrammer: Puls, som er for spillesteder og festivaler, og Globus, som skal fremme globale perspektiver i forhold til det nordiske.

Der er ikke noget krav om regionalt samarbejde i forbindelse med Globus-projekttilskuddet. I stedet vil fonden at styrke billedet af, at kunstnere er en del af et globalt netværk og ikke nødvendigvis er nationalt forankret. Eline Wernberg Sigfusson siger i antologien:
“Som enkelt land eller nordisk region er vi ikke længere bærere af vores egne historier, men bliver påvirket af andre landes udfordringer på nye måder. […] Vi mener, at det nordiske kunst- og kultursamfund har mulighed for at gå forrest i udviklingen af dybe og langvarige netværk, som i sagens natur er netop grænseløse og globale. ” (2)

Potentiale for mere samarbejde efter corona

At tænke det nordiske i en global sammenhæng er en måde at udvikle det nordiske perspektiv på. Og det er måske nødvendigt at forny det nordiske samarbejde, siger Benny Marcel:
– Det nordiske skal op i et højere gear. Vi kan se, at der er et stigende nationalt fokus. Og vi tror, at det er vigtigt at have et nordisk niveau – Det er vigtigt, at der ikke opstår en usund nationalisme. Nationalisme er der som sådan ikke noget galt med, men en usund nationalisme er ikke godt for kulturlivet.

At se, hvordan man gør tingene i nabolandet, kan ifølge Benny Marcel give nye perspektiver:
– Vi har meget at lære af hinanden. Det er i vores forskelligheder, at vi ser potentialet for udveksling mellem landene.

Han fremhæver f.eks. den bredere finansiering, som private fonde i Danmark kan yde – hvilket han mener, at Sverige kunne lære noget af.

Benny Marcel peger på områder, hvor han allerede ser meget samarbejde mellem svenske og danske aktører, f.eks. inden for livemusik, mellem operahuse og inden for dans, men han ser gerne en bredere tilgang til kulturområdet og mulighederne for samarbejde på tværs af grænser og mellem områder, men uden at skabe en formel ramme for samarbejdet:
– Samarbejde kan finde sted mellem forskellige aktører og også på mange andre områder som f.eks. mode, gartneri, design og mad – der er store kunstneriske værdier og innovativ æstetik i det. Og inden for arkitektur. Der er jo en interessant forskel mellem Sverige og Danmark, nemlig at det er en kunstnerisk uddannelse i Danmark, mens det er en mere teknisk uddannelse i Sverige.
– Men vi skal ikke formalisere detaljerne i samarbejdet. Det er jeg imod! Derimod bør vi skabe generøse rammer for udveksling af viden og idéer. Det bliver let sådan, at kommunen, staten eller regionen at gå ind og vil detaljestyre en god idé. Det skal være frit, understreger han.

Kulturen er blevet hårdt ramt af coronakrisen, men Benny Marcel ser en mulighed for at starte nye samarbejder, når nu genstarten kommer op i tempo.
– Der er en ny gylden mulighed for samarbejde. I en post-coronatid vil der være et stærkt ønske om at bryde en langvarig isolation. Det skal vi være forberedt på. Vi skal ikke bare sidde og vente. Jeg vil mene, at der aldrig før har været en så stærk længsel og et så udbredt savn efter kulturelle oplevelser som nu. Det bliver jo også tydeligt, at kultur skaber socialt meningsfulde sammenhænge. Vi længes efter at skabe kultur sammen, i fællesskab.

Samtidig vil coronakrisen påvirke den måde, vi forbruger kultur og rejser på, selv på længere sigt, hvilket kan skabe nye muligheder:
– Jeg tror, at der nu, efter coronaen, vil være en fornyet interesse for vores nærområde. Der er mulighed for at udvikle helt nye forretningsmodeller for turistbranchen i nærområdet, siger Benny Marcel.

Forskel på ledelse i Danmark og Sverige

En anden fordel ved at have et nordisk perspektiv i kultursektoren er muligheden for at hente ekspertise fra nabolandene.
– Jeg kan se, at der er interesse fra svensk side for at ansætte danske kulturchefer. Det skyldes, at der i Sverige er en nysgerrighed og åbenhed over for den viden, som de kan bringe med sig. Der er derfor mange højtstående ledere fra Danmark, og også fra Finland, i Sverige. Derimod ser jeg ikke det samme i Danmark. Jeg ser færre svenske ledere her, siger Benny Marcel.

I Malmø er der i øjeblikket otte kulturchefer af dansk oprindelse. Der er også danske kulturchefer andre steder i landet, f.eks. på Moderna Museet og Nordiska museet i Stockholm og på Det Kunstneriske Fakultet på Göteborg universitet. I København har f.eks. fire forskellige danseinstitutioner svenske direktører, og næste år vil Operaen få en svensk operachef.

Benny Marcel er jo også selv en svensk chef i Danmark, selv om han arbejder i en nordisk organisation med base i København.

Hvordan ser du det at være leder i Danmark?
– I Danmark er det lettere og samtidig mere krævende at være leder, i hvert fald efter min mening. Det forventes, at du træffer gode beslutninger og leverer resultater, og hvis du ikke gør det, ryger du ud, svarer han.

(News Øresund – Thea Wiborg)
Dette interview er lavet i forbindelse med analysen: Dansk-svensk kultursamarbejde – en interviewrapport som blev publiceret af Øresundsinstituttet i juli 2021.

Kildehenvisninger:
(1) Nordisk Kulturfond: Afspejlinger – kunst kultur politik samfund (2021), side 14-16
(2) Nordisk Kulturfond: Afspejlinger – kunst kultur politik samfund (2021), side 16
Citaterne er oversat fra svensk.

Fakta: Nordisk Kulturfond

Nordisk Kulturfond er en del af det nordiske samarbejde, men er et selvstændigt organ som reguleres i en mellemstatslig aftale mellem Danmark. Finland, Island, Norge og Sverige, underskrevet i 1966. Fonden har tre overordnede målsætninger, som handler om at:

* fremme produktion, innovation og formidling af kunst og kultur i Norden og globalt.
* fremme kunstneriske og kulturelle netværk på alle niveauer inden for nordisk kultursamarbejde.
* udvikle og formidle viden om kunst- og kulturlivet for at stimulere udviklingen af kulturpolitikken i Norden.

Nordisk Kulturfond har et budget på 36 millioner danske kroner. Hvert år uddeles cirka 31 millioner danske kroner til forskellige nordiske kunst- og kulturprojekter. Fonden får omkring 1.300 an- søgninger og cirka 340 projekter får en form for støtte – projektstøtte, opstartsstøtte, ”Puls-støtte” til spillesteder og festivaler eller nyt Globus-støtte som skal fremme globale perspektiver.

Kilde: Nordisk Kulturfond