Danmark
Norwegians svenske og danske pilot- og kabineselskaber begæret konkurs

Coronapandemien har betydet få rejsende og en lille efterspørgsel i rejsebranchen. Udover aflyste flyvninger og stadige personaleomkostninger får det nu nye konsekvenser for Norwegian. Selskabets pilot- og kabineselskaber i Sverige og Danmark er nu blevet begæret konkurs. Det skriver Norwegian i en pressemeddelelse.
I Sverige og Danmark er piloter og kabinepersonale allerede sendt hjem. I Norge er personalet også hjemsendt, men her står staten for alle lønomkostninger, selvom personalet ikke er i arbejde. Samme hjemsendelsesmuligheder findes ikke i Sverige og Danmark, som begge dermed fortsat har personaleomkostninger. Derfor blev der mandag truffet beslutning om at begære fire af Norwegians datterselskaber konkurs. De fire selskaber er Pilot Services Sweden AB, Norwegian Pilot Services Denmark ApS, Norwegian Air Resources Denmark LH ApS samt Norwegian Cabin Services Denmark Aps.
– Dette er den værste krise, flybranchen nogensinde har befundet sig i, og vi har gjort alt, hvad der står i vores magt for at undgå det, der nu sker med vores datterselskaber i Sverige og Danmark, siger Norwegians koncernchef Jacob Schram i en pressemeddelelse.
Konkursbegæringen af de fire datterselskaber påvirker 1.571 piloter samt 3.134 kabineansatte i Sverige, Danmark, Finland, Spanien, Storbritannien og USA. Den berører ikke moderselskabet Norwegian, pilot- og kabineselskaberne i Norge samt Norwegian Air Sweden. Konkursbegæringen omfatter heller ikke Norwegians indehavende fly samt selskabets driftstilladelse, som omfatter start- og landingstilladelser. (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23