Novo Nordisk fortsætter med at investere i produktionsfaciliteter på Sjælland. Sidste år blev to mia. kroner investeret i fabrikken i Kalundborg. Nu investerer Novo Nordisk 500 mio. kroner i fabrikken i Måløv for at kunne følge med den fremtidige efterspørgsel på den nye diabetespille Rybelsus.
Frem mod 2022 investerer Novo Nordisk 500 mio. kroner i deres fabriksanlægning i Måløv, nordvest om København. Det meddeler virksomheden i en pressemeddelelse.
Investeringen i fabrikkens produktionsfaciliteter sker for at følge med fremtidens efterspørgsel og sikre den rette produktionskapacitet af diabetespillen Rybelsus, som i 2019 og 2020 blevet godkendt af lægemiddelsmyndigheder i USA, Europa, Canada og er et såkaldt GLP-1-middel.
I 2020 vurderede Sydbank, at Rybelsus-pillen årligt kunne indbringe Novo Nordisk op imod 38 mia. kr. Måløv-anlægningen, som ifølge medicinalvirksomheden er en hjørnesten i produktionen af diabetespillen, beskæftiger omkring 700 ansatte.
I 2020 investerede Novo Nordisk to mia. kroner i fabrikken i Kalundborg, hvor halvdelen af verdens insulinproduktion foregår, og hvor ca. 3.000 ansatte er tilknyttet. Siden årtusindskiftet har Novo Nordisk investeret mere end 16 mia. kroner i Kalundborg-fabrikken. (News Øresund).
NEWS ØRESUND er et resultat af et udviklingsprojekt med Interregfinansiering, som blev gennemført i samarbejde mellem Roskilde Universitet, Lunds universitet og Øresundsinstituttet. Siden 2015 fortsætter udviklingen af News Øresund som en del af Øresundsinstituttet. I 2019-2020 forstærker News Øresund den uafhængige dækning af regionens life science-cluster gennem Øresundsinstituttets engagement i Interregprojektet GC life science analysis initiative
ØRESUNDSINSTITUTTET er et uafhængigt dansk-svensk videncenter, der gennem analyser, fakta, konferencer og medievirksomhed bidrager til et øget kendskab om udviklingen i regionen. Virksomheden drives uden henblik på at skabe et overskud og med finansiering fra godt 100 medlemmer fra stat, regioner, kommuner, universiteter og det private erhvervsliv i Danmark og Sverige.
Nyhederne fra News Øresund kan frit gengives, hvis News Øresund angives som kilde.
Kontakt os: redaktion (at) newsoresund.org
Mere info: www.newsoresund.org / www.oresundsinstituttet.org