Norden
Ny aftale giver amerikansk militær adgang til svenske baser – underlagt amerikansk lov
Forsvarssamarbejdsaftalen, Defence Cooperation Agreement (DCA), som gør det lettere for USA at operere militært i Sverige, er nu afsluttet. Det skriver Dagens Nyheter. Det amerikanske militær kan blandt andet opbevare forsvarsmateriel som kampkøretøjer og ammunition på en række udpegede svenske baser. Det amerikanske militærpersonel vil være underlagt amerikansk lovgivning, når de opholder sig i Sverige.
Aftalen har været under forhandling siden januar i år. Tidligere har både Norge og de baltiske lande haft lignende aftaler, og Finland har også færdiggjort deres aftale i denne uge. Danmark har igangværende forhandlinger. I Norge tog forhandlingerne længere tid, da det blev anset for kontroversielt at give en atomvåbenmagt øget adgang til baser, lagre og træningsområder. Norge indføjede derfor et forbehold om hverken at acceptere oplagring på forhånd eller øvelser med atomvåben. Der er, så vidt DN ved, ikke noget tilsvarende forbehold i den svenske aftale.
Ifølge Dagens Nyheter forventes aftalen at blive underskrevet inden årets udgang, og den vil herefter også blive offentliggjort. Riksdagen skal godkende traktaten samt træffe beslutning om de lovændringer, der skal til, for at amerikanske tropper kan operere i Sverige. Ifølge Dagens Nyheter er der stor opbakning i Riksdagen, og det svenske Försvarsdepartementet forventer, at alt er klart inden udgangen af 2024. (News Øresund)
-
Erhverv01. marts 2024
Dansk-Svensk Handelskammer stiftes for at bedre samarbejdet og integrationen af landenes erhvervsliv
-
Politik15. februar 2024
Den svenske Riksdag stemte for en lov, der tillader regeringen at indføre ID-kontrol
-
Infrastruktur15. februar 2024
Trafikverket foreslår ny svensk-dansk undersøgelse om yderligere en fast forbindelse over Øresund
-
Øresund21. februar 2024
Trafikrekord med 100.000 daglige passagerrejser med bil, tog og færge over Øresund i 2023 – trendbrud for togtrafikken
-
Samfund16. februar 2024
Akut mangel på pladser i Sveriges fængsler – fordobling af celler til varetægtsfængslede samt firedobling af almindelige fængselspladser er nødvendig inden 2033
-
Erhverv03. april 2024
Mobilbetaling mellem Danmark, Norge og Finland bliver muligt inden sommer
-
Interviews16. februar 2024
Sverige vil øge den nordiske integration – men der er behov for beredskab til ID-kontrol, siger Sveriges minister for nordisk samarbejde, Jessika Roswall (M)
-
Øresund16. februar 2024
Europa-Kommissionen: En del af den skattemæssige støtte til Øresundsbrons danske ejerselskab skal tilbagebetales til Danmark