Følg os på

Life Science

Ny analyse: Life science-sektoren i Østdanmark beskæftiger 58 000 ansatte og investerer regionalt for over 33 mia. DKK

Publiseret

 

Novo Nordisks fabriksanlæg i Kalundborg med 3 500 ansatte er et af de steder i Østdanmark, hvor der planlægges store life science-investeringer i de kommende år. Foto: Novo Nordisk

Life science-branchen i Østdanmark har øget antallet af ansatte med 10.500 på fem år og beskæftiger i dag omkring 58.000 mennesker på den danske side af Medicon Valley. Optimismen er stor i branchen, og der er planlagt investeringer i nye fabrikker, forskningsfaciliteter og domiciler for mere end 33 mia. DKK i life science i Østdanmark, hvilket forventes at skabe yderligere 3.500 arbejdspladser. Det viser analysen “Life Science in Eastern Denmark”, som det dansk-svenske videncenter Øresundsinstituttet har udarbejdet inden for rammen af Interreg-projektet Greater Copenhagen Life Science Analysis Initiative. Analysen blev præsenteret mandag ved et arrangement på Børsen hos Dansk Erhverv i København med deltagelse af omkring 150 branchefolk.

Omkring 700 virksomheder udgør life science-branchen i Østdanmark. Samlet set beskæftiger selskaberne regionalt 58 000 ansatte i Østdanmark.

Det viser en ny analyse udarbejdet af Øresundsinsituttet. Analysen blev mandag præsenteret på Børsen hos Dansk Erhverv med deltagelse af omkring 150 personer.

Ca. 150 branchefolk deltog i arrangementet på Børsen i København hos Dansk Erhverv, hvor Øresundsinstituttet præsenterede en række nye analyseresultater om life science-branchen. Foto: News Øresund – Sofie Paisley

Netværks- og klyngeorganisationen Medicon Valley Alliance stod sammen med Øresundsinstituttet bag arrangementet, hvor BioInnovation Institutte, Novo Nordisk, Ferring Pharmaceuticals og Malmø-selskabet Pila Pharma også gav oplæg for tilhørerne.

10 500 nye job på fem år
Life science-selskaberne i Østdanmark har regionalt skabt i alt 10 500 nye job siden 2017. Det er en beskæftigelsesfremgang på 22%, hvilket gør life science-sektoren i Østdanmark større end fx finans- og forsikringssektoren, der beskæftiger ca. 55 000 ansatte i Østdanmark, ifølge Danmarks Statistik.

Anlægsinvesteringer for 33 mia. DKK
Drivkraften bag jobvæksten skyldes primært life science-selskaber beliggende i Region Hovedstaden. Meget tyder på, at væksten i branchen vil fortsætte i de kommende år.

I regionen investerer life science-virksomheder nu og i de næste år i nye fabriksudbygninger, forskningsanlæg og kontordomiciler for en samlet værdi på over 33 mia. DKK

Adm. direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, bød velkommen og fastslog, at Sverige og Danmark har stor gavn af at samarbejde på life science-området. Foto: News Øresund – Sofie Paisley

I sidste uge meddelte Novo Nordisk, at de investerer yderligere 1 mia. DKK oveni 17 mia. DKK i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Investeringerne i branchen ventes at skabe 3 500 nye job i Østdanmark og vil yderligere øge produktionskapaciteten og eksporten.

Gladsaxe, København og Ballerup er de største life science-kommuner
Tre kommuner i Østdanmark – Gladsaxe, København og Ballerup – er hjemsted for life science-virksomheder, der beskæftiger mere end 5.000 ansatte i hver kommune. I alt er der 13 kommuner i Østdanmark, hvor mere end 1 000 privatansatte lokalt arbejder i life science-virksomheder, ifølge analysen.

Adm. direktør for Øresundsinstituttet, Johan Wessman, og adm. direktør for Medicon Valley Alliance, Anette Steenberg, var værter for arrangementet i København. Foto: News Øresund – Sofie Paisley

18 dybdeinterviews med branchefolk i analysen vidner om en stærk fremtidstro, men endnu flere naturvidenskabelige og tekniske kompetencer er nødvendigt, hvis den positive udvikling i branchen skal fortsætte, lyder det. Virksomheder udtrykker bekymring, når det kommer til kompetenceforsyningen i Østdanmark og er afhængige af arbejdskraft fra udlandet – især inden for IT og digitalisering.

Den nye analyse bidrager til at fuldende billedet af life science-branchens samlede størrelse i Øresundsregionen. Life science-sektoren på begge sider af Øresund beskæftiger regionalt samlet omkring 65 500 ansatte i ca. 1 150 selskaber – heraf er i alt ca. 300 nye life science-selskaber blevet stiftet de seneste fem år. Omkring 450 selskaber er beliggende i Skåne med ca. 7 500 ansatte, kortlagde Øresundsinstituttet i 2020. (News Øresund)

 


NEWS ØRESUND er et resultat af et udviklingsprojekt med Interregfinansiering, som blev gennemført i samarbejde mellem Roskilde Universitet, Lunds universitet og Øresundsinstituttet. Siden 2015 fortsætter udviklingen af News Øresund som en del af Øresundsinstituttet. I 2019-2022 forstærker News Øresund den uafhængige dækning af regionens life science-cluster gennem Øresundsinstituttets engagement i Interregprojektet GC life science analysis initiative.

ØRESUNDSINSTITUTTET er et uafhængigt dansk-svensk videncenter, der gennem analyser, fakta, konferencer og medievirksomhed bidrager til et øget kendskab om udviklingen i regionen. Virksomheden drives uden henblik på at skabe et overskud og med finansiering fra godt 100 medlemmer fra stat, regioner, kommuner, universiteter og det private erhvervsliv i Danmark og Sverige.

Nyhederne fra News Øresund kan frit gengives, hvis News Øresund angives som kilde. 

Kontakt os: redaktion (at) newsoresund.org
Mere info: www.newsoresund.org / www.oresundsinstituttet.org

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Infrastruktur24. april 2024

Efter kollapset: E6 forbi Stenungsund forventes at åbne for trafik allerede til sommer

I februar meddelte Trafikverket, at reparationsarbejdet af E6 uden for Stenungsund forventedes at være færdigt og klar til trafik i...

Forskning24. april 2024

Politikerne vil se mere samarbejde på tværs af strædet om kvinders sundhed

Kvinders sundhed skal sættes højere på dagsordenen. Det mener et panel bestående af sundhedspolitikere fra begge sider af sundet, da...

Infrastruktur24. april 2024

Ny rapport om Inlandsbanan – ruten er interessant for det svenske forsvar

I en ny rapport fra Trafikverket fremgår det, at det svenske forsvar “bør have større og tydeligere indflydelse på infrastrukturudviklingen af...

Infrastruktur24. april 2024

Trafikverkets kommende Øresundsrapport: “Det skorter allerede i dag på redundans”

Kapaciteten på tværs af Øresund vil vare længe endnu, mens redundans allerede er en mangelvare. Det er en af konklusionerne...

Sverige19. april 2024

Svenskerne arbejder længere – den reelle pensionsalder er steget til 66 år

Mellem 2022 og 2023 steg den gennemsnitlige pensionsalder i Sverige med 1,2 år til 66,0 år, skriver Sydsvenskan baseret på...

Energi19. april 2024

Malmø starter forfra med sit eget energiselskab

Malmø Kommune starter sit eget energiselskab for at sikre en “tilstrækkelig og bæredygtig elforsyning til en overkommelig pris og samtidig...

Energi19. april 2024

Danmark og Sverige indgår aftale om eksport af CO2 til permanent oplagring

Opsamling og lagring af CO2 kaldes normalt CCS og anses af mange for at være en af mange måder at...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.