Følg os på

Politik

Ny dansk lov kan gøre dagsture over Øresundsbron 25 procent dyrere

Publiseret

 

Hvis de danske vejafgifter for udenlandske bilister indføres efter den model, som Øresundsbro Konsortiets bestyrelse har modtaget, vil det betyde, at prisen på enkeltrejser over broen kan stige med 25-40 procent for svenske bilister. Foto: News Øresund

Det seneste år har de danske myndigheder forberedt indførelsen af ​​vejafgifter for udenlandske køretøjer fra 2020. I et brev til den danske transportminister Ole Birk Olesen advarer Øresundsbro Konsortiets bestyrelse om, at den planlagte udformning af den kommende lov kan gøre dagsture over Øresundsbron mellem 25 og 40 procent dyrere for blandt andre svenske bilister. Arbejdet med den kommende lov om vejafgifter er dog stoppet op til Folketingsvalget den 5. juni, og valgresultatet kan være afgørende for, hvorvidt vejafgifterne vil blive indført eller ej.

Den nuværende borgerlige danske regering indgik den 21. september 2017 en aftale med Dansk Folkeparti om at indføre ”periodebaserede vejafgifter i Danmark for person- og varebiler” fra 2020. Derefter har Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udarbejdet en ny lov, der giver statsselskabet Sund & Bælt Holding (som ejer halvdelen af ​​aktierne i Øresundsbro Konsortiet) mulighed for at starte forberedelser til at kunne tage de nye vejafgifter op.

Øresundsbro Konsortiets bestyrelse har nu reageret på, hvordan de planlagte danske vejafgifter kan få negative konsekvenser for trafikken over Øresundsbron. I et brev til transportminister Ole Birk Olesen skriver Øresundsbro Konsortiets bestyrelsesformand Peter Frederiksen og næstformand Bo Lundgren at den udformning som vejafgifterne forventes at få, ved indførsel næste år, vil betyde at den totale pris for ikke-danske bilkunder som kører enkelte ture frem og tilbage over Øresundsbron vil stige med mellem 25 og 40 procent, når den nye vejafgift medregnes. Det højere procenttal gælder for de bilister, der vender tilbage over broen inden for seks timer.
– Sådanne prisforhøjelser kan ikke undgå at have negativ indvirkning på trafikken, skriver de i brevet, hvor de også bemærker, at gebyrerne vil have en negativ indvirkning på Øresundsbro Konsortiets økonomi.

Der er endnu ikke noget lovforslag om indførelse af de nye vejafgifter i Danmark i 2020 og ingen formelle forslag til udformningen. Ifølge de oplysninger, der er modtaget af Øresundsbro Konsortiet, forventes udenlandske bilister imidlertid at kunne vælge mellem at betale mellem 80 og 90 kr. for en billet, der gælder for 10-dages vejafgift, ca. 180 kr. i to måneder og 500 kr. for et år. Øresundsbro Konsortiets bestyrelse opfordrer nu til en udforming, der gør det muligt at betale vejafgifter for 1-2 dage, hvilket ville give et betydeligt lavere gebyr for de bilister, der kun sporadisk kører over broen. 54 procent af de svenske Bropass-kunder på Øresundsbron kører tilbage over broen samme dag og 65 procent inden for to dage.

Transport-, Bygnings- og Boligsministeriet oplyser til News Øresund om, at brevet fra Peter Frederiksen og Bo Lundgren ikke kan besvares under den igangværende valgkamp op til Folketingsvalget den 5. juni. Ifølge Skatteministeriet er der i øjeblikket ingen konkret tidsplan for udarbejdelsen af ​​den nye lov, og de bemærker, at det vil være den nye regering, som tager stilling til om arbejdet skal fortsætte frem til en færdige lov.

(News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Infrastruktur2 dage ago

Grønt lys fra den svenske regering: passagertog mellem Hässleholm og Halmstad bliver en realitet i 2028

Efter år med usikkerhed står det nu klart, at det bliver muligt at køre med tog mellem Hässleholm i Skåne...

Forskning2 dage ago

ESS henter ny generaldirektør fra Danmarks Tekniske Universitet

Den 1. november overtager Jane Hvolbæk Nielsen posten som generaldirektør for European Spallation Source – ESS. Mandatet er på fem...

Femern4 dage ago

Udbygget togstation ved Københavns Lufthavn indviet

Togstationen ved Københavns Lufthavn i Kastrup er blevet udbygget. Mandag blev to nye perroner ved det tidligere godsspor, som løber...

Femern6 dage ago

Sverige fordobler budgettet for udbygning af jernbanen Lund–Hässleholm til fire spor

Forud for indvielsen af Femern Bælt-tunnelen i begyndelsen af 2030’erne skal jernbanen i det sydlige Sverige udbygges. For at fremskynde...

Øresund7 dage ago

Øget godstrafik og flere bilrejser med pendleraftaler over Øresundsbron i første kvartal

I første kvartal i år passerede i gennemsnit 18.012 køretøjer pr. dag over Øresundsbron, en stigning på 2,1 procent sammenlignet...

Øresund1 uge ago

Idrætsprojekt skal give unge en ny livsbane – FC København ønsker at lære af FC Rosengård

Partnerskabet mellem FC København og FC Rosengård i Malmø er i fuld gang og har ført til nye kontakter på...

Femern1 uge ago

1. maj kommer der direkte togtrafik København-Prag

En direkte jernbanelinje mellem København og Prag via Hamborg, Dresden og Berlin åbner for trafik den 1. maj, oplyser det...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.