Miljø
Ny nordisk task force skal forebygge skovbrande og landbrugstørke
Nordisk Ministerråd nedsætter ny task force, der skal undersøge, hvordan landene på bedre vis kan modstå ekstremt sommervejr, hvad angår grovfoder og såsæd. Foto: News Øresund
Nordisk Ministerråd har nedsat en ny task force, der skal kigge på de medlemslandenes håndtering af dette års skovbrande og landbrugstørke som følge af det ekstreme sommervejr. Bedre handelsbetingelser for grovfoder og udsæd kan være en løsning, oplyser Sveriges erhvervsministerium til News Øresund.
Dette års ekstreme sommervarme har budt på meget andet end blot lækkert strandvejr. Sommervejret har været skyld i et kritisk lavt udbytte af grovfoder, der blandt andet anvendes som mad til de dyr, der indgår i fødevareproduktionen. Derudover har varmen også været skyld i en lang række skovbrande – en situation der i Sverige beskrives som ”den værste i moderne tid”.
Tal fra EU-Kommissionen viser endda, at sommertørken ramte de nordiske skove samt nordisk landbruget særligt hårdt, skriver Nordisk Ministerråd i en pressemeddelelse. Derfor har rådet nedsat en ny task force, der skal forbedre indsatsen mod perioder med ekstrem varme.
– Til dels handler det om at se på den tørke og de skovbrande, der har været under sommeren 2018, og herfra lære, hvordan staten samt erhvervslivet i de nordiske lande har håndteret situationen. Hvad har fungeret godt, og hvad kan gøres bedre, oplyser Maria Soläng, pressesekretær for landsbyminister Sven-Erik Bucht (S), i en mail til News Øresund.
De nordiske lande samarbejder allerede på nuværende tidspunkt om planteforarbejdning og bevarelse af genetiske ressourcer, men set i lyset af klimaforandringer kan det blive nødvendigt at styrke samarbejdet yderligere, fremhæver Maria Soläng. Et område, der blandt andet kan styrkes fremover, er handlen med ressourcer som grovfoder og udsæd:
– I situationer med kraftig tørke er det en udfordring at få tilstrækkeligt med grovfoder, men selv udsæd kan for de kommende år blive begrænset. At støtte handlen med disse varer mellem landene kan blive et samarbejdsområde, oplyser pressesekretæren.
Embedsmænd for samtlige nordiske lande kommer til at indgå i samarbejdet, og eftersom Sverige har formandsskabet i Nordisk Ministerråd, vil det være dem, der leder arbejdet i task forcen.
(News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen)
-
Erhverv01. marts 2024
Dansk-Svensk Handelskammer stiftes for at bedre samarbejdet og integrationen af landenes erhvervsliv
-
Politik15. februar 2024
Den svenske Riksdag stemte for en lov, der tillader regeringen at indføre ID-kontrol
-
Arbejdsmarked09. februar 2024
Lysere udsigter for både svensk og dansk økonomi
-
Infrastruktur15. februar 2024
Trafikverket foreslår ny svensk-dansk undersøgelse om yderligere en fast forbindelse over Øresund
-
Øresund21. februar 2024
Trafikrekord med 100.000 daglige passagerrejser med bil, tog og færge over Øresund i 2023 – trendbrud for togtrafikken
-
Samfund16. februar 2024
Akut mangel på pladser i Sveriges fængsler – fordobling af celler til varetægtsfængslede samt firedobling af almindelige fængselspladser er nødvendig inden 2033
-
Danmark09. februar 2024
Store dansk-tyske investeringer forud for Femern Bælt-tunnelen – Sverige investerer i at lette eksisterende togtrafik
-
Infrastruktur09. februar 2024
Finland vil undersøge en fast forbindelse i Kvarken mellem Vasa og Umeå