Samfund
Ny prognose fra OECD: Sveriges økonomi vil skrumpe med 0,6 pct. i 2023 – nulvækst i Danmark
Næste år vil der være et klart fald i den globale økonomiske vækst. I Danmark vil væksten aftage og forventes kun at stige marginalt med 0,1 pct. i 2023, da inflationen også vil begynde at vende nedad. Afmatningen ser ud til at blive stærkere i Sverige, hvor økonomien forventes at skrumpe med 0,6 pct. næste år og derefter igen vil tiltage i 2024 med en vækst på 1,9 pct. Det viser OECD’s seneste prognose.
2023 bliver et hårdt år for verdensøkonomien med fortsat høj inflation og faldende væksttal, især i Europa, forudser OECD. I sin seneste prognose vurderer OECD, at den globale økonomiske vækst vil aftage til 2,2 pct. i 2023, hvilket er betydeligt lavere end det årlige gennemsnit på 3,4 pct. i årene 2013-2019. Den gennemsnitlige årlige inflation for verdens 38 OECD-lande forventes at nå 8,1 pct. i år og herefter falde til 6 pct. i 2023. Den økonomiske vækst ventes at aftage, primært i Europa og USA næste år, men OECD forudser, at verdensøkonomien vil blive løftet af fortsat positive væksttal i Asien. OECD understreger, at forventningerne til verdensøkonomien er meget usikre; men at risikoen for en større økonomisk nedtur også er steget i den seneste tid.
Sveriges økonomi vil skrumpe næste år, og arbejdsløsheden vil stige frem til 2024
2023 forventes også at blive et hårdt år for den svenske økonomi. OECD forudser, at Sveriges økonomi vil skrumpe med 0,6 pct. næste år, hvilket er mere, end hvad Finansdepartementet forudser (-0,4 pct.) i sin seneste prognose fra begyndelsen af november.
– “Høj inflation, stigende realkreditrenter og faldende aktivpriser vil udhule husholdningernes købekraft og holde det private forbrug tilbage”, skriver OECD.
I 2024 forventes væksten i Sverige at tiltage igen og stige med 1,9 pct. samtidig med, at inflationen tilsvarende vil falde. Inflationen forventes at falde allerede næste år, men OECD mener, at inflationen først vil nærme sig Riksbankens inflationsmål på 2 pct. i anden halvdel af 2024. Ifølge OECD ventes udsigterne for arbejdsmarkedet også at blive dårligere i Sverige, end Finansministeriet formoder i sin prognose. OECD forudser, at arbejdsløsheden vil stige fra 7,5 pct. i år til 8,3 pct. næste år, og selv i 2024 forventes det, at den vil fortsætte med at stige til 8,5 pct.
Marginal vækst i Danmark i 2023
Trods dystre tal i prognosen ventes udsigterne næste år at blive noget lysere i Danmark sammenlignet med Sverige. OECD vurderer, at væksten i Danmark vil stige med 0,1 pct. i 2023 og derefter stige endnu mere i 2024 med 1,1 pct. Det er en lidt mere positiv prognose i forhold til Nationalbankens seneste prognose fra september, der forudsagde en negativ vækst på 0,1 pct. i Danmark i 2023. Ligesom i resten af verden ventes inflationen i Danmark at aftage næste år. Ifølge OECD forventes den næste år at ende på 5,5 pct. og derefter gradvist fortsætte med at falde til knap 3 pct. i 2024. Sammenlignet med Sverige vurderer OECD, at ledigheden i Danmark vil stige næste år fra 4,5 til 5,7 pct, men vurderer, at den allerede vil falde en smule tilbage i 2024 til 5,6 pct. Med hensyn til udsigterne for Danmark er de største risici tiltagende forsyningsforstyrrelser samt en vedvarende mangel på arbejdskraft, hvilket vil føre til yderligere prisstigninger og reduceret aktivitet, skriver OECD. (News Øresund)
-
Erhverv01. marts 2024
Dansk-Svensk Handelskammer stiftes for at bedre samarbejdet og integrationen af landenes erhvervsliv
-
Politik15. februar 2024
Den svenske Riksdag stemte for en lov, der tillader regeringen at indføre ID-kontrol
-
Infrastruktur15. februar 2024
Trafikverket foreslår ny svensk-dansk undersøgelse om yderligere en fast forbindelse over Øresund
-
Øresund21. februar 2024
Trafikrekord med 100.000 daglige passagerrejser med bil, tog og færge over Øresund i 2023 – trendbrud for togtrafikken
-
Samfund16. februar 2024
Akut mangel på pladser i Sveriges fængsler – fordobling af celler til varetægtsfængslede samt firedobling af almindelige fængselspladser er nødvendig inden 2033
-
Erhverv03. april 2024
Mobilbetaling mellem Danmark, Norge og Finland bliver muligt inden sommer
-
Interviews16. februar 2024
Sverige vil øge den nordiske integration – men der er behov for beredskab til ID-kontrol, siger Sveriges minister for nordisk samarbejde, Jessika Roswall (M)
-
Øresund16. februar 2024
Europa-Kommissionen: En del af den skattemæssige støtte til Øresundsbrons danske ejerselskab skal tilbagebetales til Danmark