Infrastruktur
Ny rapport viser milliardgevinster for Danmark ved en fast HH-forbindelse
Omkring 26 milliarder danske kroner skulle en fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør give i produktivitetsgevinst i Danmark. Det viser en ny rapport fra Sydsvenska Industri- och Handelskammaren som præsenteres i Helsingborg i dag.
Sydsvenska Industri- och Handelskammaren har undersøgt hvordan de samfundsøkonomiske effekter skulle kunne se ud i Danmark, hvis der blev bygget en fast HH-forbindelse. Beregningerne viser gevinst på 26 milliarder kroner, som kan deles op i tre dele. Den første del er agglomerationseffekter, som skønnes til 11 milliarder kroner, dvs. hvordan den øgede tilgængelighed påvirker produktiviteten. Største nytte, mere end halvdelen, ville opstå i Nordsjælland og cirka en fjerdedel i Københavnsområdet. Den anden del handler om de positive effekter ved reducerede rejsetider og som beregnes at være 5 milliarder kroner. Den sidste del handler om fordelene ved et udvidet marked og vurderes til 10 milliarder kroner.
Den øgede tilgængelighed, som ville opstå ved en fast HH-forbindelse hænger, ifølge rapporten, ikke sammen med hvordan kapaciteten på Øresundsbron udnyttes, men handler om områder, der ikke er dækket af broen i dag. Virksomheder i København forventes at få adgang til cirka 110.000 flere arbejdstagere indenfor en rejsetid på 60 minutter. For virksomhederne i Helsingør er antallet omkring 305.000 flere arbejdstagere.
I rapporten antages at en HH-forbindelse bygges for vejtrafik og persontog samt at den kobles til det eksisterende trafiknet. Rapporten er udarbejdet af Sydsvenska Industri- och Handelskammaren i samarbejde med Helsingborgs kommune. (News Øresund)
Læs også:
Nyt forslag til HH-forbindelse uden Ring 5
Fast HH-förbindelse ”inte överst i högen” hos infrastrukturministern
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23