Infrastruktur
Ny undersøgelse: Et afgreningskammer for at forbinde en Øresundsmetro med M5-linjen i København ville koste 400 millioner kroner at bygge
Det ville koste 400 millioner kroner at bygge et afgreningskammer på den kommende metrolinje M5 i København for at kunne forbinde en eventuel kommende Øresundsmetro fra Malmø. Hvis et sådant kammer skal bygges, vil der i den nærmeste fremtid være behov for en række undersøgelser til omkring 10-12 millioner kroner samt grundreservationer omkring byggeriet, som der endnu ikke er sat pris på. Det viser nyt undersøgelsesmateriale i form af en miljøkonsekvensvurdering, som Københavns Kommune offentliggjorde i sidste uge.
Den såkaldte miljøkonsekvensvurdering for en fremtidig metrolinje, M5, viser hvilke miljømæssige konsekvenser anlæg og drift af en ny metrolinje mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport via Refshaleøen og Lynetteholmen ville få. Materialet beskriver også muligheden for at forberede en forbindelse ved stationen Prags Boulevard til en mulig fremtidig metrolinje mellem Malmø og København, Øresundsmetroen. Muligheden for at gøre M5 til en ringlinje mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport er også blevet undersøgt.
Undersøgelsen præsenterer to muligheder for en M5-linje, en sydlig løsning, der dækker hele strækningen København H-Østerport, som kan bygges i to faser (til Refshaleøen i 2035 og til Østerport i 2045), og en nordlig løsning, der kun dækker strækningen Østerport-Lynetteholm (forventet færdiggørelse i 2045). Undersøgelsen viser blandt andet en trafikpåvirkning på op til 15-20 lastbiler i timen til byggepladserne i de mest intensive byggeperioder og forhøjede støjniveauer på nogle byggepladser. Miljøkonsekvensvurderingen vil blive sendt ud i en otte ugers høringsperiode.
Ifølge Berlingske er det vigtigste i den nærmeste fremtid dog at øge kapaciteten mellem Hovedbanegården og det såkaldte havnesnit til blandt andet Amager. Sophie Hæstorp Andersen (S), overborgmester i København, ser det som den højeste prioritet. ”Der er nu så mange rejsende på M1 og M2, at der er ved at være fyldt op,” siger hun til avisen.
Det københavnske metronet består i forvejen af følgende linjer: M1 Vanløse-Vestamager, M2 Københavns Lufthavn-Vanløse, M3 Cityringen, M4 København H-Orientkaj og M4 Syd til Sydhavnen, som forventes at åbne den 22. juni i år (News Øresund).
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23