Partileder/sprogrør fra de fire partier i januaraftale. Foto: News Øresund

Ved en afstemning i riksdagen fredag undgik Stefan Löfven (S) at få et flertal af riksdagens medlemmer imod sig. Han kan dermed fortsætte som statsminister for en ny regeringskoalition mellem Socialdemokraterna (S) og Miljöpartiet (MP) der er blevet muliggjort gennem den såkaldte januaraftale: En aftale mellem S og MP på den ene side, og Centerpartiet (C) og Liberalerna (L) på den anden. Aftalen indeholder 73 konkrete punkter, som hvert parti ønsker opfyldt for at indgå i samarbejdet. 

Et af de mere omdiskuterede punkter er sløjfningen af den såkaldte “värnskatt”, som man på dansk bedst kan sammenligne med topskat. At värnskatten forsvinder, betyder konkret, at personer der tjener 60.000 svenske kroner om måneden skal betale 71 kroner mindre i skat om måneden, skriver SVT Nyheter. Personer, der tjener 100.000 svenske kroner om måneden, får til gengæld en skattebesparelse på hele 2.071 kroner om måneden. Vänsterpartiet har desuden været særligt meget imod netop dette punkt på listen.

Udover den omdiskuterede värnskatt har statskundskaberen Jenny Madestam – i et interview med Expressen – fremhævet syv punkter i januaraftalen af væsentlig interesse.

Skatten for pensionister, der nu er højere end almindelige lønmodtageres, skal sænkes i 2020. Samtidig skal pensionen for almindelige lønmodtagere forhøjes i 2021.

En familieuge indføres over sommeren, så man kan bruge mere tid med sine børn. Tre dage per forældre, eller seks dage for enlige forældre, som kan anvendes, når børnene har ferie.

Det skal være billigere at købe tjenester til pasning af hjemmet – de såkaldte ’husnære tjenester’, såsom plæneklipning, børnepasning og rengøring. Det gøres gennem af forhøje skattefradraget for køb af husnære tjenester fra 25.000 svenske kroner til 75.000.

Forhøjet flyskat på indenrigsrejser genindføres, efter Moderaternas og Kristdemokraternas vedtagne finanslov fra d. 12. december sløjfede selvsamme flyskat.

Cykler skal opprioriteres. Antallet af cyklister skal øges, hedder det i aftalen. Det skal ske igennem styrkede satsninger på delebilskoncepter (car-pooling), og gennem særlige skattefradrag for cykelpendlere.

Opførelsen af nybyggerier skal gå hurtigere ved at gøre projekteringsprocesserne kortere. Samtidig skal den såkaldte flytteskat sløjfes. Når man sælger sin bolig i Sverige får man i dag mulighed for at udskyde skattebetalingen af den eventuelle gevinst, man har fået ved salg af sin bolig, under den forudsætning at man køber ny bolig. Skatten skal dermed først betales, når den nye bolig sælges. I dag skal man betale renter på den skattebetaling, man har udskudt, hvilket kaldes for flytteskat. I den nye regeringsaftale sløjfes renten på den udskudte skat.

Mindre huslejeregulering – et friere marked for udlejere af boliger til at fastsætte husleje i aftale med lejer frem for at blive reguleret af en statslig huslejelov. Dette skal medvirke, at lejemål i attraktive områder bliver dyrere, mens lejemål i mindre attraktive områder bliver billigere. Reglen gælder dog kun nybyggerier. (News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen)

Moderaternas partileder Ulf Kristersson og Kristdemokraternas leder Ebba Busch Thor: Foto: News Øresund

Skarp kritik af C og L for at indgå i januaraftalen

Moderaterna (M) og Kristdemokraterna (KD) retter skarp kritik af Centerpartiet (C) og Liberalerna (L) for at have indgået i januaraftalen. Partierne har i mange år stået sammen under navnet alliansen, og januaraftalen bryder dermed samarbejdet for første gang siden oprettelsen.

En ’studehandel’ og en ’uhellig alliance’ kalder formændene Ulf Kristersson (M) og Ebba Busch Thor (KD) den indgåede aftale. Et centralt punkt i aftalen var nemlig, at Vänsterpartiet (V) skulle holdes uden for politisk indflydelse, men tre dage efter stod det klart, at formuleringen ikke gælder som den står, siger Gunnar Strömmer (M), Moderaternas partisekretær ifølge SVT Nyheter.

M-formand Ulf Kristersson udtaler blandt andet, at ”Centerpartiet og Liberalerna er blevet lurede” og at det er en ”absurd regeringsdannelse, som ikke bygger på andet end studehandler og løfter, som ikke kan holdes”.

KD-formand Ebba Busch Thor kalder samarbejdet for en ”uhellig alliance”, og tilslutter sig Ulf Kristerssons anklage om, at C og L er blevet narret – eller også har C og L bare narret sine vælgere, fortsætter hun.

Både M-formand og KD-formand tilføjer, at de er beredte på at vælte Stefan Löfven gennem et mistillidsvotum, hvis V bestemmer sig for at fremsætte det. (News Øresund)

Vänsterpartiets leder Jonas Sjöstedt.

Sveriges kommende regering afhænger af Vänsterpartiets accept – mistillidsvotum i sigte

Selvom Sverige får en ny regering fra næste uge af, kan Stefan Löfven og hans ministre endnu ikke hvile på laurbærbladene. Vänsterpartiet (V) truer nemlig med at fælde regeringen, hvis ikke de får tilstrækkelig nok indflydelse på den førte politik.

Får V ikke nok indflydelse, trækker partiet taburetten væk under den kommende Löfven-regering. Det har V gjort klart, efter de udmeldte, at de nu var parate til at stemme blankt til den kommende statsministerafstemning fredag d. 18. januar og dermed sikre indvælgelsen af Stefan Löfven (S) som statsoverhoved.

Men det er ikke uden krav, at V nu vælger at træde til side for Löfven og januaraftalen – en aftale der principielt set sætter V uden for indflydelse.

For hvis V ikke får nok indflydelse – og her tænker de primært på spørgsmål vedrørende liberale forhøjelser af huslejer og ændringer i arbejdsretten, som de ikke vil have skal gennemføres – truer de med et mistillidsvotum.

Og såfremt oppositionspartierne Moderaterna, Kristdemokraterna og Sverigedemokraterna gør som forventet, nemlig at stemme mod Stefan Löfven i en given mistillidsafstemning, er Vänsterpartiets trussel om at trække taburetten væk under en for liberal Löfven-regering desto mere reel.

Et givent mistillidsvotum bliver dog først for alvor relevant i 2021, da det først er her, at de statslige forundersøgelser til udfærdigelsen af love vedrørende husleje og arbejdsret er på plads. (News Øresund)

Kongerunde

Som i Danmark skal den kommende statsminister mødes med landets monark for officielt at blive statsminister. Det sker mandag d. 21. januar, hvortil Löfven også skal have forberedt en liste over de personer, han vil have som ministre i sin regering.

Det vides allerede nu, at visse personer i Löfvens første regering ikke ønsker at fortsætte i anden mandatperiode: Alice Bah Kuhnke (S), kultur- og demokratiminister, frafalder ministerlisten for i stedet at fokusere på at blive valgt ind i EU-parlamentet (der er valg til EU i 2019 også). Derudover stopper Gustav Fridolin (MP), uddannelsesminister, helt som frontfigur for MP, og stiller dermed heller ikke op som fortsættende minister. (News Øresund)

Helle Thorning Schmidt, Folkemødet 2015. Foto: News Øresund

Dansk medie sammenligner januaraftalen med Helle Thornings regeringsdannelse i 2011

Hos TV2 har man sammenlignet Sveriges nuværende politiske situation – hvor Socialdemokraternas formand Stefan Löfven skal lefle for liberal politik – med Helle Thorning Schmidts leflen for Radikale Venstre tilbage i 2011.

Uden Radikale Venstre (som desuden er den tætteste pendant til Sveriges Centerpartiet) kunne Helle Thorning ikke danne regering.

På den måde fik Radikale Venstre enorm indflydelse på den førte politik set i forhold til de kun havde 17 mandater. På samme måde kan Centerpartiet ende med at få uforholdsmæssig meget indflydelse, selvom de kun mønstrer 31 mandater ud af i alt 349 – altså under en tiendedel af mandaterne. (News Øresund)