Innovation
Nyt forskningscenter for bæredygtig produktion af nye fødevarer og materialer skabes i samarbejde mellem Lunds Universitet og Tetra Pak
Biotech Heights bliver navnet på det nye forskningscenter, som emballagevirksomheden Tetra Pak og Lunds Universitet sammen skaber i Lund. Her mødes den akademiske verden og deltagende virksomheder i et åbent innovationsmiljø med verdens førende laboratorier for at udvikle fremtidens bæredygtige fødevarer og materialer. Udviklingsarbejdet hos Biotech Heights vil spænde fra forskning til kommerciel produktion, og et mål er at udvikle ny teknologi til produktion af store mængder protein med et lille klimaaftryk.
– Lunds Universitet har et klart fokus på forskningsområder vedrørende udvikling af skalerbar bioteknologi for at opbygge et mere bæredygtigt samfund. Dette er imidlertid ikke muligt uden samarbejde med relevante industripartnere såsom Tetra Pak. Ved at samle eksperter og infrastruktur kan vi lede udviklingen og drive positive forandringer i langt større skala, siger Annika Olsson, rektor for Lunds Tekniska Högskola i et opslag på LinkedIn.
– Tetra Pak er forpligtet til at skabe sunde og bæredygtige fødevarer ved hjælp af de nyeste teknologier, både ved at forbedre og optimere eksisterende processer og ved at udforske nye muligheder for fødevareproduktion. Vi ser dette partnerskab med Lunds Universitet som et stort skridt i retning af at levere nye fødevareinnovationer, der kan understøtte dette mål. Vi er også åbne over for yderligere forskningsområder og inviterer nye partnere med på denne rejse, siger Micael Simonsson, direktør, Processing Development & Biotechnology hos Tetra Pak i en pressemeddelelse.
Tetra Pak blev grundlagt i Lund i 1951 af Ruben Rausing og Holger Crafoord som et datterselskab af emballagevirksomheden Åkerlund & Rausing. Tetra Pak voksede til en global virksomhed gennem udviklingen af mælke-tetraen og den aseptiske drikkevareemballage. Tetra Paks hovedkontor ligger nu i Schweiz, men Lund har fortsat en vigtig placering for virksomheden. Tetra Pak har haft et omfattende samarbejde med Lunds Universitet i mange år, og i 2012 åbnede Tetra Recart Food Development Center i Lund. (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23