Turisme/kultur
Nyt koncert- og kongrescenter åbner i Malmø
Den 2. maj åbner Malmøs nye koncert- og kongrescenter Malmö Live. Med kapacitet for 1500 kongresdeltagere og 1600 koncertgæster skal det tiltrække både nye møder og events til Malmø, men skal også være et nyt samlingssted i byen.
Malmö Convention Bureau, som arbejder for at få flere kongresser til byen, oplever en stigning af kongresser og møder i forhold til tidligere år.
”Vi har helt klart mærket en forandring. Vi har fået flere spontane forespørgsler eftersom vi har bygget nyt og det er spændende. Vi har jo lige pludselig to nye steder, for Malmömässan har også bygget ud”, siger Sara Andersson, projektleder på Malmö Convention Bureau.
Med en kongressal til 1.500 personer og yderligere 23 mindre konferencelokaler er Malmö Lives bidrag til mødekapaciteten i Malmø stort. I september sidste år udvidede Malmömässan også sin kapacitet for kongresser til 2.000 deltagere. Messen, som blev indviet 2012, har nu plads til både udstillinger, konferencer og kongresser.
Hotelkapaciteten stiger også i Malmø. I bydelen Hyllie er et hotel ved Malmö Arena netop blevet indviet og i januar 2016 åbner et Nordic Choice Hotel. På Malmö Live er der også et hotel og ikke langt derfra er endnu et hotel, Story Hotel, under opførelse.
På Event in Skåne ser Sofie Broomé ikke nogen risiko for overetablering i dag. Skåne har et stort potentiale og der er mange internationale kongresser at byde ind på, men det kræver ressourcer tillægger hun.
”At der bliver bygget mere øger naturligvis kravene på destinationerne at arbejde hårdere for at tiltrække folk til hoteller og kongrescentre”, siger Sofie Broomé, projektleder for møder og kongresser på Event in Skåne. (News Øresund)
Fakta: Malmö Live åbner den 2. maj.
Hele byggeriet ved Malmö Live omfatter kontor, boliger, hotel samt koncert- og kongrescenter i alt 90.000 m2. Det er de danske arkitekter Schmidt/hammer/lassen som har tegnet og Skanska har bygget hele kvarteret. Nordic Choice Hotels Clarion driver hotellet og kongrescentret. Malmö SymfoniOrkester med 100 orkestermedlemmer flytter fra den gamle koncertsal til Malmö Live og spiller en koncert en gang om ugen.
Kongrescentret har kapacitet til 1.500 deltagere og har i alt 23 konferencelokaler med plads til cirka 700 personer. Koncertsalen har plads til 1.600 personer. Hotellet med 25 etager har 444 værelser, to restauranter og en skybar.
Malmö Live åbner den 2. maj. Hele kvarteret indvies officielt den 4. juni
Koncerter på Malmö Live
Den 28. august går koncertsæsonen i gang. På programmet findes flere internationale artister blandt andet den kinesiske pianist Lang Lang som spiller sammen med DR’s Symfoniorkester, den israelske jazzbassist Avishai Cohen, den tyske artist og lyddesigner Robert Henkes samt portugisiske Mariza.
Kongresser på Malmø Live
I Malmö Convention Bureaus officielle kalender er der 25 kongresser på Malmö Live. Halvdelen har mere end 500 deltagere, eksempelvis European College of Sports Science med 2.500 deltagere i tre dage som afholdes i juni, Kirugveckan 2016 med 1.500 deltagere i tre dage i august 2016 og længere fremme International Vacuum Congress 2019 med 2.500 deltagere i fem dage.
Nye hoteller og kongrescentre på vej i Øresundsregionen
Det er ikke kun i Malmø at kapaciteten udvides. I Lund og Helsingborg planlægges også kongrescentre, begge tæt på centralstationerne. I Helsingborg har der længe været planer om et kongrescenter, men de er blevet overklaget af beboere og stoppet af Länsstyrelsen. I marts trådte en ny plan i kraft og byggeherren Midroc forventer at et kongrescenter i Helsingborg kan være klart omkring 2019 og have plads til i alt 1.600 personer samt et hotel med 250 værelser. I Lund er planerne ikke nået så langt endnu, men ifølge Lunds Convention Bureau er forhåbningen at kunne indvie et kongrescenter for cirka 1.500 personer og et hotel med 250 værelser i 2021.
På den danske side bygger Tivoli kongrescenter ud. 38 nye mødelokaler og 282 flere værelser åbner i år og får dermed samlet kapacitet for møder på 6.000 personer, fordelt på 55 mødelokaler samt 679 hotelværelser. I Ørestad bygges en multiarena med plads til op til 15.000 tilskuere. På Bornholm blev det miljøvenlige konferencecenter Green Solution House indviet i april med en konferencesal med plads til 350 deltagere.
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23