Region Skåne og Danmarks Statistik undersøger nu muligheden for kun at bruge danske data fra blandt andet indkomstregisteret i Danmark til at identificere antallet af grænsependlere over Øresund. Dette skyldes, at den tidligere udveksling af statistik mellem Sverige og Danmark ikke længere er mulig. I maj forventes projektet at præsentere sine konklusioner.

For at producere statistik over grænsependlingen over Øresund har svenske SCB og Danmarks Statistik tidligere udvekslet mikrodata for blandt andet at identificere antallet af grænseoverskridende pendlere, deres bopælskommune og løn- og uddannelsesniveau. Tallene er præsenteret i Øresundsdatabasen Ørestat.

De seneste tilgængelige helårsstatistikker lige nu er fra 2015 på grund af en standsning af dataudvekslingen mellem landene. I et femårigt samarbejdsprojekt, ledet af Nordisk Ministerråd med deltagelse fra de statistiske kontorer i de fem nordiske lande, afgav deres endelige rapport i sidste uge, blev det konstateret, at en sådan udveksling i øjeblikket ikke er mulig mellem Danmark og Sverige, og Sverige og Norge. Årsagen er, at reglerne for det svenske offentlighedsprincip anses for at være mere omfattende end i Danmark og Norge.

– Vi har perfekte data i begge lande, men for at grænseoverskridende statistik skal være god, skal vi udveksle dem, siger Pernille Stender, chefrådgiver i Danmarks Statistik, der også arbejder med Ørestat.

Region Skåne og Danmarks Statistik vil nu undersøge mulighederne for at producere statistik over grænsependling i Øresund på baggrund af de tilgængelige oplysninger i Danmark.

– Vi har mikrodata, men vi har ikke udveksling mellem landene. Vores data kan stadig være detaljerede, vi ved, hvor borgerne arbejder – i hvilken kommune, branche og sektor, og hvad de tjener. Vi ved også, hvor gamle de er, og for nogle har vi en boligkommune, men ikke for alle. Det er en usikkerhed. Det andet problem er uddannelsesniveau, fordi flertallet sandsynligvis har en uddannelse fra Sverige. Vi ved, hvad de tjener i Danmark, men ikke om de har nogen indkomst i Sverige, siger Pernille Stender til News Øresund.

Tidligere blev oplysningerne om pendlerne sendt fra det danske indkomstregister til Sverige, som blandt andet kunne afgøre, hvor pendlerne boede. Når dette ikke kan gøres, er opgaven at undersøge, for hvor mange pendlere der mangler sådan information om, og hvilke danske kilder der kan bruges til at udfylde disse huller.

– Vi kortlægger, hvad der kan gøres, så skal brugerne beslutte, om de synes, det er godt nok, siger hun og tilføjer, at en lignende tilgang er blevet brugt til at måle pendling fra Tyskland til Danmark.

Andre løsninger, ifølge Pernille Stender, kunne være, hvis der kom EU-lovgivning på området, eller hvis der blev oprettet en dansk-svensk platform, hvor data fra de to lande kunne behandles og derefter direkte slette mikrodata, så de ikke kan deles videre. Men hun kender ikke til, at sådan lovgivning skulle være på vej, eller at en sådan dansk-svensk platform ville kunne skabes. Region Skåne har nu taget initiativ til sammen med Danmarks Statistik at undersøge mulighederne for i stedet at tage udgangspunkt i eksisterende danske data.

– Vi har indgået en aftale om at arbejde med det i løbet af marts-april og forventer at være klar den 1. maj. Så vil vi se, hvad de vil bruge det til. Det er en skam, at vi ikke kan fortsætte med de tidligere statistikker, siger Pernille Stender.

(News Øresund – Jenny Andersson)