Følg os på

Politik

Nyvalgt Moderatleder udfordrer magten i Malmö

Publiseret

 

Stefan Lindhe webb

Stefan Lindhe, nyvalgt spidskandidat for det konservative parti Moderaterna i Malmø. Foto: News Øresund – Thea Wiborg

Stefan Lindhe er nyvalgt spidskandidat for det konservative parti Moderaterna i Malmö. De borgerlige alliancepartier vil overtage magten, men eftersom to af partierne ikke sidder i byrådet, holder han døren åben for samarbejde med andre partier efter valget.

Op til kommunalvalget i Malmö publicerer News Øresund her et interview gennemført i april i år.

”Jag jobbar för Malmö! Kommunalbestyrelsesmedlem för Moderaterna i Sveriges bästa stad” – står det på Stefan Lindhes Twitter-profil. Stefan Lindhe blev valgt til spidskandidat i marts og har derfor kun haft et halvt år til at profilere sig som hovedmodstander og borgerligt alternativ til borgmesterstolen.

”Jeg må arbejde hårdere. Magasinet Dagens Samhälle havde en artikel om, at det bliver utrolig hårdt, men hvem har sagt, at det skal være let? Ikke mig! Vi har selvfølgelig en meget stor udfordring. Jeg oplever, at vi er helt på rette spor, når det gælder politikken og har en stærk organisation, der har forståelsen og som brænder for at gå ud og tale med Malmöboerne,” erkender Stefan Lindhe.

Malmömoderaterna har opstillet fem vigtige punkter for valkampen. Først og fremmest er det flere job, som Stefan Lindhe vil sætte på dagsordenen.

”Vi vil gerne diskutere, hvordan Malmö skal få flere skatteydere. Hvis vi går tilbage til 1970 havde Malmöborgerne i gennemsnit 120 procent af middelskattekraften i Sverige. En borger i Malmö var altså i gennemsnit 20 procent rigere. I dag ligger middelskattekraften på 85 procent,” forklarer Stefan Lindhe, mens hans politiske valgstrateg viser en graf over udviklingen.

Han taler hurtigt og energisk og forklarer hvordan Moderaterna anser at skattekraften kan stige i Malmö. Færre skattebetalere skal flytte ud, flere ind og flere Malmöborgere skal i arbejde.

”En undersøgelse, som man har gjort, viser, at tre ud af fire familier, der forlader byen, siger, at de ville være blevet boende, hvis man havde fundet en egnet bolig,” siger han.

Han tror derfor at flere boliger, helst i stueplan, kan få flere til at blive boende i Malmö. Desuden mener han at tilliden til Malmös børneinstitutioner og skoler er svækket.

”Vores største udflyttergruppe er et-årige. Det er den aldersgruppe, der er mest hyppig i flyttegruppen, og et-årige flytter som regel ikke selv men med sin familie, og det er et tegn på, at forældrene siger: vi finder ikke en passende bolig, eller vi har ikke tillid til børnehave og skole.”

Skolen er også et vigtigt valgemne, mener Stefan Lindhe, som selv er uddannet skolelærer.

”Vi vil satse på øget videreuddannelse og flere karrierestillinger og øget løn. Vi vil afsætte midler til øget løn. Vi skal også stimulere forandring mellem lærerne i børnehave og skole. Det giver lidt dynamik,” siger han.

Stefan Lindhe overtog spidskandidaturen fra partikollegaen Anja Sonesson, efter at han havde fået flere stemmer ved valg til kandidatlisterne. Der har været intern kritik af partiets nye topledelse for at have for få kvinder og ældre.

”Hvis der er nogle ubalancer i køn og alder efter valget, må vi sørge for at tage hensyn til det i nomineringerne til tillidsposterne. Nu syntes jeg ikke, at der er så stor ubalance, hvis man ser matematisk på det, men det er klart, at det var utrolig synligt, hvis man bytter spidskandidat fra en kvinde til en mand.”

Han kan ikke fremhæve nogle af de fem valgemner frem for andre: flere job, flere boliger, højere kvalitet i skole og institutioner, bedre fremkommelighed og bekæmpelse af hjemløshed. Som ved kommunalvalget i København ser trafikken ud til at kunne fylde en del som var det en valgkamp mellem bilister og cyklister. Moderaterna har lanceret hjemmesiden kom-fram-i-Malmo og Stefan Lindhe taler længe om hvordan biltrafikken hindres af hastighedsbegrænsning på 40 km/timen og manglende planlægning.

”Vi må arbejde jernhårdt med den offentlige transport, cykel og fodgængere for at trafikstigningen vil ske i disse transportformer. Men vi tror ikke, det er realistisk at tro på et fald i bilismen i absolutte tal. Men trafikøgningen skal komme i disse transportformer. Det tror vi er en rimelig ambition. Og man skal ikke tro, at det er en indbildt trængsel. Vi skal være positive over, at mennesker vil komme ind til vores by og arbejde i vores by.”

Han fremholder at flere virksomheder i Västra Hamnen beklager sig over trængsel på vejene og at der er flere eksempler på virksomheder som har annulleret deres byggeretsaftale.

”De, der skal investere hundredvis af millioner i ejendomme i dag, må opleve, at der findes en troværdig plan frem til 2030 for at dette kan fungere. Og det gør man ikke i dag. Derfor svigter kommunen. Vi har valgt at italesætte fremkommeligheden som en vigtig forudsætning for vækst. Hvis virksomhederne ikke vil være her, fordi det er svært at komme frem, så mister vi disse job, som vi inderligt behøver.”

Trafik, job og boligbyggeri er de emner Stefan Lindhe taler mest om, men han bringer også et klassisk moderat spørgsmål på banen – skatten.

”På sigt tror jeg også, at vi må stræbe efter at få kommuneskatten ned. I dag er der for stor forskel mellem nogle af omegnskommunerne og Malmö. Man mister for mange penge på at flytte fra Lomma til Malmö. Men vi kan ikke sænke skatten nu, eftersom økonomien er misligholdt i Malmö i dag,” siger han.

De borgerlige partier har ikke haft magten i Malmö siden perioden 1991-1994 og i dag sidder to af regeringsalliancens partier, Centerpartiet og Kristdemokraterna ikke i byrådet. De fik henholdsvis 1,3 og 1,6 procent af stemmerne ved valget i 2010.

”Vi går til valg som alliance for Malmö sammen med Folkpartiet og Kristdemokraterna og Centern. Selvom KD og Centern er udenfor byrådet, har vi et godt samarbejde med dem. De her fire partier går sammen til valg for at skabe et alliancestyret Malmö.

Samtidig holder han døren åben for samarbejde med andre partier.

”Jeg udelukker absolut ikke andre konstellationer efter valget. Men vi går til valg som alliancen i Malmö. Det er vigtigt at pointere. Men hvad der sker efter valget. Det er ikke sådan, at vi har forskellige politikker før og efter et valg – Men det er klart, at vi sætter os til forhandlingsbordet og ser, hvad vi kan blive enige om, fastslår Stefan Lindhe. (News Øresund – Thea Wiborg)

Læs mere: Valget nærmer sig for ny borgmester i Malmö

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Øresund29. november 2024

Konjunkturen i Øresund: Lægemiddelindustrien fortsætter med at løfte dansk BNP — boligbyggeriet stiger i Sverige

Den danske økonomi vokser støt, mens det går mere trægt i Sverige. Den stærkere økonomiske udvikling i Danmark er især...

Norden29. november 2024

Nyt program for fri bevægelighed i Norden skal styrke Nordisk Ministerråds arbejde med grænsehindringer

Nordisk Ministerråds arbejde med information og grænsehindringer koordineres i et nyligt vedtaget ”Program for Fri Bevægelighed i Norden 2025-2030”. Programmet...

Sverige29. november 2024

Nyt sundhedssystem brød sammen i Västra Götaland – nu skal det indføres i Skåne

Da direktørerne i Västra Götalandsregionen holdt pressekonference for at fortælle, hvordan det nye Millenium IT-system har fungeret, blev de afbrudt...

Politik29. november 2024

Undersøgelse undtager lærere og sundhedspersonale fra omdiskuteret anmeldelsespligt

Undersøgelsen om styrket hjemsendelsesindsats blev præsenteret onsdag af den svenske migrationsminister Johan Forssell (Moderaterna) og udrederen Anita Linder. Heri undtages...

Integration29. november 2024

Øresundsaftalen godkendt af både Folketinget og Riksdagen

Den opdaterede dansk-svenske skatteaftale, Øresundsaftalen, blev onsdag vedtaget af den svenske Rigsdag i forbindelse med en rammebeslutning om statens budget...

Danmark29. november 2024

Mange nye deltagere, når Greater Copenhagen Task Force mødes på mandag

Knapt har Folketinget og Riksdagen besluttet om den nye dansk-svenske skatteaftale, Øresundsaftalen, før netværket i Greater Copenhagen Task Force mødes...

Sverige29. november 2024

Anonyme vidner bliver tilladt i forundersøgelser og retssager i Sverige

Onsdag stemte et stort flertal i den svenske rigsdag for at tillade anonyme vidner i forundersøgelser og retssager, hvis der...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.