Bæredygtighed
Økonomi og bæredygtighed vægtes forskelligt i byggeprocessen
Når klimapåvirkningen skal beregnes, vejes den op mod de økonomiske omkostninger, og ofte vejer økonomien tungt for kunden, især i økonomisk vanskelige tider, ifølge byggefirmaet Otto Magnusson i Skåne. Der gennemføres mere bæredygtige byggeprojekter i og omkring de store byer end i andre dele af Skåne, da betalingsvilligheden er større her, og efterspørgslen fra lejerne er højere, ifølge administrerende direktør Björn Niklasson.
Otto Magnusson beskriver sig selv som det store lokale entreprenørfirma i det sydvestlige Skåne, og virksomheden har underskrevet en aftale om at opføre bygninger i den kommende bæredygtige Embassy of Sharing-blok i Malmø, som kommer til at ligge over for Hyllie station. Den første bygning, der skal færdiggøres, er Fyrtornet, en kontorbygning bygget i træ. På bannere på ydersiden af stilladset står der, at det bliver Sveriges højeste kontorbygning med trækonstruktion.
Visionen for Embassy of Sharing er, at det skal være en grøn, bæredygtig og åben karré med flere mobilitetsløsninger samt beplantning på tagene. Da Malmø Kommune offentliggjorde jordfordelingskonkurrencen, stod Granitor og arkitektfirmaet Wingårdhs bag vinderforslaget. For Otto Magnusson er dette et prestigefyldt byggeprojekt.
– Man ønskede en lokalt forankret, nærværende og kompetent iværksætter med korte beslutningsveje. Embassy of Sharing er helt klart et af de mest interessante udviklingsprojekter, vi har været involveret i, siger CEO Björn Niklasson.
Kommune og grundejere stiller vigtige krav
Ambitionerne om bæredygtighed for Embassy of Sharing er i højsædet. Malmø Kommune fastlagde i sin jordfordelingskonkurrence visionen for området, hvorefter bygherren og arkitektfirmaet skulle udarbejde et forslag til, hvordan bygningerne skulle opføres og hvilke bæredygtighedskrav, der skulle gælde.
Udgangspunktet for ejeren af bygningen er ofte de krav, som kommunen stiller i den detaljerede udviklingsplan, forklarer David Eriksson, forretningsudviklingschef hos Otto Magnusson. Som entreprenør har de også mulighed for at påvirke, når det gælder bæredygtighed.
– I de fleste tilfælde kommer bæredygtighedsinitiativer fra vores kunder. Så er vi ofte med til at forme, hvad der er bæredygtigt med det konkrete projekt, fordi der er andre aspekter at tage højde for, baseret på funktionelle krav, kvalitet, tid og penge. Her er vi ofte med til at vælge den vej, vi skal gå, siger David Eriksson.
Björn Niklasson er enig i, at de som entreprenør kan gøre en forskel, når det kommer til at træffe bæredygtige valg.
– Man kan spørge sig selv, hvor meget vi kan påvirke, fordi vi kun får én opgave, som vi skal bygge ud fra de opstillede krav; men vi kan påvirke meget. Vi kan beregne bæredygtighed gennem energiberegninger og klimaberegninger. Det er her, vi kan hjælpe med at lægge penge og bæredygtighedsaspekter i forskellige vægtskåle, så kunden træffer det rigtige valg, siger han og tilføjer, at når det kommer til deres egne leverandører, er det dem, der kan stille krav, og at projektets økonomiske bæredygtighed er helt central for alle parter.
Bygningens ejer ønsker at træffe en økonomisk fordelagtig aftale
Gennem ekspertise inden for byggeteknologi og -metoder samt energi- og ventilationsstrøm kan de hjælpe ejeren af bygningen med at træffe klimasmarte valg og beregne det hele økonomisk. Ofte kan diskussionen med kunden lande på omkostningerne i forhold til effekten af tiltaget, og kunden vil så gerne se, at handlen er økonomisk fordelagtig.
– Hvad koster det i penge, og hvad betyder det med hensyn til kuldioxidemissioner? Det vil altid være pengene, der afgør, om det bliver en god handel, og så gælder det samtidig om at håndtere dette. Den ekspertise sidder vi inde med, siger David Eriksson.
Men det er ikke kun økonomisk gevinst på kort sigt, der er vigtig for kunden. Hvis bygningens ejer tænker langsigtet, vil man måske gennemføre bæredygtige foranstaltninger, som sikrer, at ejendommens værdi også bibeholdes på lang sigt, siger de.
I løbet af de seneste fem år har den teknologiske udvikling i byggesektoren været mærkbar, hvilket har ført til mere bæredygtige produkter og løsninger på markedet. Et eksempel fra byggeriet af Fyrtornet er, hvordan de ved hjælp af forskellige vibrationsdæmpende materialer har formået at løse udfordringerne, så materialeforbruget til strøerne reduceres med ca. 20 centimeter, samtidig med at loftshøjden indvendigt bevares.
– Man kan spørge sig selv, hvad det betyder. Men 20 centimeter på 10 etager er 2 meter i bygningshøjde. I bedste fald giver det endda lidt mere, og så kan du tilføje et gulv og derefter have et højere antal kvadratmeter per samme klimaaftryk. Samlet set resulterer det i et mindre materialeforbrug, siger David Eriksson.
Øgede omkostninger påvirker kunderne
Spørgsmålet om omkostninger er imidlertid blevet særligt relevant for nylig, da inflationen er steget, og materialeomkostningerne er steget, påpeger de. Björn Niklasson føler, at bæredygtige valg har måttet træde i baggrunden blandt kunderne.
– Vi mærker nu, at fokus på bæredygtighed måske har mistet noget terræn i forhold til økonomiske interesser. Man får det ikke samlet i sine beregninger. Vi er inde i en hård periode, måske den hårdeste i lang tid, især når det gælder boligbyggeri, siger han.
Der kan være stor forskel på de bæredygtighedsambitioner, der sættes afhængigt af hvor i Skåne, der bygges. Det gælder både de krav, som kommunen stiller i sine detaljerede udviklingsplaner, eller fra de virksomheder, der på sigt vil leje sig ind i bygningerne.
– Jeg vil sige, at der er højere krav, hvor omsætningen er større. I Malmø kan det være mere op ad bakke i forhold til, hvis vi for eksempel bygger i de omkringliggende kommuner, siger Björn Niklasson.
– Konkurrencen om lejere er også hårdere, og der stilles højere krav fra folk, der gerne vil sidde på et bæredygtigt kontor. Dette giver en fordel både med hensyn til brand, til medarbejdere og til kunder. Det krav eksisterer måske ikke rigtigt, hvis man flytter længere ud i Skåne, men det kommer også der, siger David Eriksson.
News Øresund – Erik Ottosson
Fodnote: Dette interview blev foretaget den 9. marts 2023 til rapporten Hållbarhetsarbetet i Skånes fastighetsbransch, udarbejded af Øresundsinstituttet på vegne af Sparbanken Skåne.
Fakta: Otto Magnusson
Virksomheden er baseret i Malmø og har 230 ansatte. I dag har man via nye produktions- og byggetjenester en omsætning på ca. SEK 1 mia. Otto Magnusson er en af initiativtagerne til LFM30, et initiativ i Malmø Kommune for en klimaneutral byggesektor inden 2030. I år udarbejder virksomheden sin første bæredygtighedsrapport som en del af årsrapporten, selvom de endnu ikke er omfattet af lovkravet. “I 2025 vil det være et lovkrav, men vi vil arbejde på det allerede nu,” siger administrerende direktør Björn Niklasson.
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23