Bæredygtighed
Økonomi og bæredygtighed vægtes forskelligt i byggeprocessen
Når klimapåvirkningen skal beregnes, vejes den op mod de økonomiske omkostninger, og ofte vejer økonomien tungt for kunden, især i økonomisk vanskelige tider, ifølge byggefirmaet Otto Magnusson i Skåne. Der gennemføres mere bæredygtige byggeprojekter i og omkring de store byer end i andre dele af Skåne, da betalingsvilligheden er større her, og efterspørgslen fra lejerne er højere, ifølge administrerende direktør Björn Niklasson.
Otto Magnusson beskriver sig selv som det store lokale entreprenørfirma i det sydvestlige Skåne, og virksomheden har underskrevet en aftale om at opføre bygninger i den kommende bæredygtige Embassy of Sharing-blok i Malmø, som kommer til at ligge over for Hyllie station. Den første bygning, der skal færdiggøres, er Fyrtornet, en kontorbygning bygget i træ. På bannere på ydersiden af stilladset står der, at det bliver Sveriges højeste kontorbygning med trækonstruktion.
Visionen for Embassy of Sharing er, at det skal være en grøn, bæredygtig og åben karré med flere mobilitetsløsninger samt beplantning på tagene. Da Malmø Kommune offentliggjorde jordfordelingskonkurrencen, stod Granitor og arkitektfirmaet Wingårdhs bag vinderforslaget. For Otto Magnusson er dette et prestigefyldt byggeprojekt.
– Man ønskede en lokalt forankret, nærværende og kompetent iværksætter med korte beslutningsveje. Embassy of Sharing er helt klart et af de mest interessante udviklingsprojekter, vi har været involveret i, siger CEO Björn Niklasson.
Kommune og grundejere stiller vigtige krav
Ambitionerne om bæredygtighed for Embassy of Sharing er i højsædet. Malmø Kommune fastlagde i sin jordfordelingskonkurrence visionen for området, hvorefter bygherren og arkitektfirmaet skulle udarbejde et forslag til, hvordan bygningerne skulle opføres og hvilke bæredygtighedskrav, der skulle gælde.
Udgangspunktet for ejeren af bygningen er ofte de krav, som kommunen stiller i den detaljerede udviklingsplan, forklarer David Eriksson, forretningsudviklingschef hos Otto Magnusson. Som entreprenør har de også mulighed for at påvirke, når det gælder bæredygtighed.
David Eriksson, forretningsudviklingschef hos Otto Magnusson. Foto: News Øresund
– I de fleste tilfælde kommer bæredygtighedsinitiativer fra vores kunder. Så er vi ofte med til at forme, hvad der er bæredygtigt med det konkrete projekt, fordi der er andre aspekter at tage højde for, baseret på funktionelle krav, kvalitet, tid og penge. Her er vi ofte med til at vælge den vej, vi skal gå, siger David Eriksson.
Björn Niklasson er enig i, at de som entreprenør kan gøre en forskel, når det kommer til at træffe bæredygtige valg.
– Man kan spørge sig selv, hvor meget vi kan påvirke, fordi vi kun får én opgave, som vi skal bygge ud fra de opstillede krav; men vi kan påvirke meget. Vi kan beregne bæredygtighed gennem energiberegninger og klimaberegninger. Det er her, vi kan hjælpe med at lægge penge og bæredygtighedsaspekter i forskellige vægtskåle, så kunden træffer det rigtige valg, siger han og tilføjer, at når det kommer til deres egne leverandører, er det dem, der kan stille krav, og at projektets økonomiske bæredygtighed er helt central for alle parter.
Bygningens ejer ønsker at træffe en økonomisk fordelagtig aftale
Gennem ekspertise inden for byggeteknologi og -metoder samt energi- og ventilationsstrøm kan de hjælpe ejeren af bygningen med at træffe klimasmarte valg og beregne det hele økonomisk. Ofte kan diskussionen med kunden lande på omkostningerne i forhold til effekten af tiltaget, og kunden vil så gerne se, at handlen er økonomisk fordelagtig.
– Hvad koster det i penge, og hvad betyder det med hensyn til kuldioxidemissioner? Det vil altid være pengene, der afgør, om det bliver en god handel, og så gælder det samtidig om at håndtere dette. Den ekspertise sidder vi inde med, siger David Eriksson.
Men det er ikke kun økonomisk gevinst på kort sigt, der er vigtig for kunden. Hvis bygningens ejer tænker langsigtet, vil man måske gennemføre bæredygtige foranstaltninger, som sikrer, at ejendommens værdi også bibeholdes på lang sigt, siger de.
I løbet af de seneste fem år har den teknologiske udvikling i byggesektoren været mærkbar, hvilket har ført til mere bæredygtige produkter og løsninger på markedet. Et eksempel fra byggeriet af Fyrtornet er, hvordan de ved hjælp af forskellige vibrationsdæmpende materialer har formået at løse udfordringerne, så materialeforbruget til strøerne reduceres med ca. 20 centimeter, samtidig med at loftshøjden indvendigt bevares.
– Man kan spørge sig selv, hvad det betyder. Men 20 centimeter på 10 etager er 2 meter i bygningshøjde. I bedste fald giver det endda lidt mere, og så kan du tilføje et gulv og derefter have et højere antal kvadratmeter per samme klimaaftryk. Samlet set resulterer det i et mindre materialeforbrug, siger David Eriksson.
“Sveriges højeste kontorbygning i træ” siger bygherren Granitor om den nye bygning Fyrtornet i Hyllie. Foto: News Øresund – Erik Ottosson
Øgede omkostninger påvirker kunderne
Spørgsmålet om omkostninger er imidlertid blevet særligt relevant for nylig, da inflationen er steget, og materialeomkostningerne er steget, påpeger de. Björn Niklasson føler, at bæredygtige valg har måttet træde i baggrunden blandt kunderne.
– Vi mærker nu, at fokus på bæredygtighed måske har mistet noget terræn i forhold til økonomiske interesser. Man får det ikke samlet i sine beregninger. Vi er inde i en hård periode, måske den hårdeste i lang tid, især når det gælder boligbyggeri, siger han.
Der kan være stor forskel på de bæredygtighedsambitioner, der sættes afhængigt af hvor i Skåne, der bygges. Det gælder både de krav, som kommunen stiller i sine detaljerede udviklingsplaner, eller fra de virksomheder, der på sigt vil leje sig ind i bygningerne.
– Jeg vil sige, at der er højere krav, hvor omsætningen er større. I Malmø kan det være mere op ad bakke i forhold til, hvis vi for eksempel bygger i de omkringliggende kommuner, siger Björn Niklasson.
– Konkurrencen om lejere er også hårdere, og der stilles højere krav fra folk, der gerne vil sidde på et bæredygtigt kontor. Dette giver en fordel både med hensyn til brand, til medarbejdere og til kunder. Det krav eksisterer måske ikke rigtigt, hvis man flytter længere ud i Skåne, men det kommer også der, siger David Eriksson.
News Øresund – Erik Ottosson
Fodnote: Dette interview blev gennemført i marts 2023 til rapporten Hållbarhetsarbetet i Skånes fastighetsbransch, som er udarbejdet af Øresundsinstituttet på vegne af Sparbanken Skåne.
Fakta: Otto Magnusson
Virksomheden er baseret i Malmø og har 230 ansatte. I dag har man via nye produktions- og byggetjenester en omsætning på ca. SEK 1 mia. Otto Magnusson er en af initiativtagerne til LFM30, et initiativ i Malmø Kommune for en klimaneutral byggesektor inden 2030. I år udarbejder virksomheden sin første bæredygtighedsrapport som en del af årsrapporten, selvom de endnu ikke er omfattet af lovkravet. “I 2025 vil det være et lovkrav, men vi vil arbejde på det allerede nu,” siger administrerende direktør Björn Niklasson.
-
Erhverv01. marts 2024
Dansk-Svensk Handelskammer stiftes for at bedre samarbejdet og integrationen af landenes erhvervsliv
-
Politik15. februar 2024
Den svenske Riksdag stemte for en lov, der tillader regeringen at indføre ID-kontrol
-
Arbejdsmarked09. februar 2024
Lysere udsigter for både svensk og dansk økonomi
-
Infrastruktur15. februar 2024
Trafikverket foreslår ny svensk-dansk undersøgelse om yderligere en fast forbindelse over Øresund
-
Øresund21. februar 2024
Trafikrekord med 100.000 daglige passagerrejser med bil, tog og færge over Øresund i 2023 – trendbrud for togtrafikken
-
Samfund16. februar 2024
Akut mangel på pladser i Sveriges fængsler – fordobling af celler til varetægtsfængslede samt firedobling af almindelige fængselspladser er nødvendig inden 2033
-
Danmark09. februar 2024
Store dansk-tyske investeringer forud for Femern Bælt-tunnelen – Sverige investerer i at lette eksisterende togtrafik
-
Infrastruktur09. februar 2024
Finland vil undersøge en fast forbindelse i Kvarken mellem Vasa og Umeå